50 hospitalspatienter i Storbritannien er for nylig blevet smittet med bakterier, indeholdende det farlige enzym NDM-1, der er i stand til at nedbryde den sidste gruppe effektive antibiotika på markedet, carbapenemerne.

Det har fået forskerne til at udtrykke bekymring for en global spredning af enzymet, der har været forbi flere kontinenter over de senere år, om end det endnu ikke er set på danske hospitaler.

Sverige er det nærmeste land, enzymet har været omkring, og umiddelbart er der heller ingen grund til panik blandt danskerne, mener overlæge på afdelingen for antibiotikaresistens og sygehushygiejne på Statens Serum Institut (SSI), Niels Frimodt-Møller.

Han mener, at sygehusene i Danmark har et godt beredskab over for fremmede bakterier med kliniske mikrobiologer, hygiejnesygeplejersker og andre eksperter, klar til at isolere patienter, der bliver overført fra hospitaler i udlandet, eller på anden vis får konstateret harmfulde bakterier i systemet.

»Fordi et enzym spreder sig i England, er det ikke ensbetydende med, at det bliver et problem her. Vi har et rimeligt overvågningssystem på danske hospitaler, der gør lægerne i stand til at opfange de bakterier tidligt, der ikke reagerer på de kendte antibiotika,« siger han.

Niels Frimodt-Møller erkender dog, at det ikke er nemt at holde styr på, hvad almindelige turister kommer hjem med.

»Indien og Pakistan er et Klondike af multiresistente bakterier, fordi de overhovedet ikke har styr på brugen af antibiotika. Det gør arbejdet sværere for os, men vi kæmper,« understreger Niels Frimodt-Møller, som for 20 år siden kendte til to blot typer betalactamaser, dvs. antibiotikaresistente enzymer.

Over 500 typer resistente enzymer
»I dag er der 500-600 forskellige, og tallet stiger i den onde cirkel, der er startet af det høje antibiotikaforbrug i udlandet. Derfor skal vi også se på, om overvågningen skal være mere finmasket end i dag, men det er op ad bakke, når asiatiske og afrikanske lande har et ukontrolleret overforbrug,« siger han.

Til gengæld er truslen for spredning mellem mennesker på gaden eller i familien minimal, påpeger han. Det er primært i hospitalsmiljøet, der findes risikable bakteriemiljøer, såsom Klebsiella-stammen, som enzymet kan sprede sig gennem.

»Det er særligt ubehageligt, hvis man ved spredning vil være nødt til at ty til de absolut sidste antibiotikacocktails, vi har i posen – dem der kan give nyreproblemer, eller slet ikke har noget brugbart. Så vi vil selvfølgelig helst ikke have denne type enzymer ind i landet,« siger han.

»Men på den anden side kan vi jo heller ikke desinficere alle, der har været ude at rejse, og heldigvis har vi endnu ikke i Danmark set enzymer, der har været så slemme som NDM-1,« siger han.