Med 19 dage til lift-off koger det over af arbejde i værkstedet hos de danske raketbyggere på Refshaleøen, hvor der gøres klar til prøveopsendelse af verdens største amatørraket

»Det er vanvittig hektisk. Det er en kombination af skiftevis panik, hvor der er de her ting, vi skal løse, og samtidig er vi helt euforiske, for det er pisse spændende,« lyder det fra rumarkitekt, ing.dk blogger og tidligere Nasa-ansat, Kristian von Bengtson fra Copenhagen Suborbitals.

Kristian von Bengtson og den motoransvarlige Peter Madsen bruger i øjeblikket de fleste af døgnets timer i en hangar på Refshaleøen i København, hvor foreningen holder til. Og de sidste ting er ved at være på plads inden prøveopsendelsen på vandet ud for Bornholm til september.

Den nederst del af løfteraketten - brændkammeret med styrefinner - er allerede opstillet på den flydende affyringsrampe uden for hangaren, og iltkammeret forventer de at montere i dag, fredag.

Apollo-programmet og tysk V-2 på Refshaleøen
Næste skridt er rumskibet, der i begyndelsen af næste uge skal monteres oven på den samlede raket.

»Når rumskibet er klar skal vi til at lave den egentlige planlægning i detaljer med, hvem der gør hvad, men det tekniske arbejde slutter i løbet af de her dage,« siger Kristian von Bengtson, der ikke kan skjule begejstringen.

»Det er lidt apollo-agtige tider, for der er noget superfantastisk over at se, at den er ved at være der. 2,5 års arbejde er ved at ende med den her fullsize-raket på ni meter og med en dummy-mand i toppen. Det begynder at gå op for holdet, at nu ser det vildt ud.«

Med sine ni meter er raket og rumskib næsten lige så lang som de tyske ballistiske V-2 missiler.

Hvad er i mest nervøse for nu?

»Der er som sådan ikke noget at være nervøse for. Det hele virker meget fornuftigt. Vi tager det nærmest en dag ad gangen«

Hvad forestiller i er den største svaghed rent teknisk?

»Vi har en god fornemmelse for tingene, men vi ved også, at vi intet kan sige om opsendelsens udfald. Det er første gang, at alt skal virke sammen, og mange af tingene har vi ikke haft mulighed for at teste i deres rigtige miljø, så mange ting skal fungere for første gang,« siger Kristian von Bengtson og konkretiserer:

»Det kan for eksempel være aerospiken (en lang tynd pind, der sidder i spidsen af rumskibet, red.). Det er virkelig sådan en komponent, hvor vi ikke har nogen idé om, hvor den ligger mellem 0 og 100 procent, og den har stor indflydelse på banehøjden. Spørgsmålet er også, hvad der sker, når vi flyver overlyd: hvad betyder det for rakettens stabilitet?« siger han.

Han nævner også lugerne, der skal holde faldskærmen på plads i rumskibet, inden de skal udløses.

»Vil lugerne holde? Og hvordan vil vores hjemmelavede faldskærme gribe rumskibet?,« spørger Kristian von Bengtson.

På trods af en række ubesvarede spørgsmål, som folkene i Copenhagen Suborbitals først får svar på efter opsendelsen, er der ikke nogen af de tekniske løsninger i raketten eller rumskibet, de kort forinden opsendelsen fortryder og gerne ville kunne lave om, lyder det:

»Vi har en god fornemmelse, og vi er ikke kede af noget. Det er vores absolut bedst bud på, hvordan det skal se ud for alle dele i rumraketten,« siger Kristian von Bengtson.