/energi

Halogenpærer æder strøm som glødepærer

De giver et bedre lys end almindelige sparepærer, men at markedsføre halogenpærer som elbesparende er vildledende, viser ny test.

Klik for at se billedet i stort

Halogenpærer, forklædt som gammeldags glødelamper, markedsføres som energisparepærer, men det er de langt fra altid, viser en test som forbrugermagasinet Tænk har udført.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Julie Ring-Hansen Holt, torsdag 12. aug 2010 kl. 12:00

Både almindelige hvide elsparepærer og halogenpærer bliver markedsført som sparepærer. Men det er generelt en overdrivelse for halogenpærernes vedkommende, konkluderer en test i forbrugermagasinet Tænk.

Flere af de halogenpærer, Tænk testede, viste sig at have et lige så stort strømforbrug som gammeldags glødepærer. Selvom halogenpærerne har langt bedre lysegenskaber end de almindelige elsparepærer, CFL-sparepærer, lyser 9 ud af 11 halogenpærer kun 10,2-14,7 lumen pr. watt, hvilket svarer til en glødepærers effektivitet. Det skriver Jyllands-Posten, der har fået lov til at offentliggøre testens resultater en dag før Tænk selv.

Halgogenpærerne har heller ikke så lang levetid som lovet. De burde kunne lyse op til 2.000 timer, men det var der ingen af de 11 pærer, der kunne leve op til. To havde en levetid på 1.970 timer, tre nåede op på cirka 1.300 timer, mens en enkelt halogenpære skrabede bunden med 247 timer.

I alt har Tænk testet 37 sparepærer, og en enkelt pære blev udnævnt til ‘Bedst i Test’. Det var Philips Econic - en kugleformet LED-pære, med styrke der svarer til en 25 watts pære.

Ifølge Tænk er der ingen af pærerne, der kan det hele - være energibesparende, billig, have god farvegengivelse, kort optændingstid og lyse ved lave temperaturer - så det er et spørgsmål om prioritering, når man bevæger sig ned i supermarkedet efter lyskilder.

Testen kan nærstuderes på Tænks hjemmeside fra i morgen, fredag.



12. aug 2010 kl 12:36

Max Jakobsen

Er der da nogen der havde forventet bedre resultat end det. ??


12. aug 2010 kl 12:54

Claus Nielsen

Re: Nå

Ja.

Ganske vidst ikke markant bedre, men dog en smule.


12. aug 2010 kl 13:06

Simon Kongsted Hansen

Det samme...

Den eneste forskel på en "almindelig" glødepære og en halogen glødepære er gas arten, i glas boblen.

//Simon


12. aug 2010 kl 14:12

Elias Holm

Halogen pære gode nogle steder

Jeg har skiftet lyset på mit badeværelse ud med to E27 75watt halogen pære og sat en EK PIR sensor op.
Jeg tror jeg vil bruge den samme mængde strøm som hvis jeg bare havde sat energispare pære op og ladet være med at sætte en PIR sensor op.

Nu tænder lyset med det samme og slukker to minutter efter jeg forlader badeværelset. Virkelig lækkert.


12. aug 2010 kl 15:31

Aksel Borup Jensen

Lovsjusk

Det er noget forbandet lovsjusk at man har forbudt glødepærer på et tidspunkt hvor der ikke findes et brugbart alternativ.

Halogenpærer har ca. samme forbrug, er dyrere og har dårligere holdbarhed, bl.a. er de utroligt følsomme for vibrationer.

Sparepærer har oftest et elendigt lys, og mange har en uacceptabel lang opstarttid.

LED er gode, men koster en formue.


12. aug 2010 kl 15:34

Mads Pedersen

Testvinderen koster 101 kr i denne uge

Phillips Econic LED pæren er på tilbud for 101 kr i Bilka denne uge. Der er 40% rabat på alle Phillips lyskilder.


12. aug 2010 kl 15:43

avatar

Jesper Mørch

Energibesparelsen?

Er jeg den eneste der undrer mig over den hype der er når det drejer sig om at spare nogle få mA på belysningen, hvorimod hårde hvidevarer trækker adskillige A.

Det giver ca. lige så meget mening at udskifte et par glødelamper med lavenergi-rør, imens man benytter sit komfur med 4-5 kogeplader og har et stort "amerikaner-køleskab" stående, som det giver mening at købe en BigMac-menu med Cola-light...


12. aug 2010 kl 15:52

Mari Rose

Hulk

Får vi glødepæren tilbage, når alt vores energi kommer fra vedvarende kilder?

Eller har elsparepære-mafiaen så fundet på en ny grund til at de skal være forbudte?


12. aug 2010 kl 16:19

Klaus Sall

Sparepærer forsvinder igen

Sparepæreren som vi kender den i dag forsvinder igen fordi den forurener med kviksølv. Man har beregnet at denne kviksølvforurening ca. opvejes af den kviksølvforurening man slipper for når de mindsker den kviksølvforurening som skyldes elproduktion baseret på kul. Konklusionen (foreløbig) er altså at sparepærer reducerer energiforbruget men opretholder kviksølvfoureningen.
I den udstrækning kul udfases som brændsel i kraftværkerne reducers energisektorens kviksølvforurening.
Med den omfattende produktudvikling der foregår inden for lyskilder kan man håbe på at vi i fremtiden både får et lavt energiforbrug og en lav kviksølvemission.
Mange hilsner
Klaus


12. aug 2010 kl 16:43

Carsten Kanstrup

Inter sparet hvis der bruges gulvvarme

Forbudet mod glødelamper til indendørs brug er ikke særlig gennemtænkt.

Den spildvarme, som en glødelampe giver fra sig, går jo ikke tabt, men bruges til boligopvarmning. Det er oven i købet en varmekilde, som man flytter med sig rundt, og natsænkning er en selvfølge. Nu har man så i sin "genialitet" fået forbudt glødelamperne. Det betyder, at alle huse, der udelukkende benytter gulvvarme, hvilket er de fleste nye huse, må køre med en højere temperatur på gulvvarmen, da man jo mangler det ekstra varmebidrag om aftenen i de mørke timer. På grund af gulvvarmens store tidskonstant må den ekstra gulvvarme så ventileres lige ud til fuglene i dagtimerne. Det er sandsynligvis ikke sparet ét eneste gram CO2 ved den konstruktion - tværtimod.

Ak ja. Hvornår begynder Elsparefonden, politikerne og andre at basere sig på seriøse computersimuleringer i stedet for bare at sige at 1 W svarer til så og så meget CO2 - uanset om det så er baseret på vindkraft eller kulafbrænding.

Vi har behov for en CO2 afhængig elafgift, som gør det rentabelt at benytte f.eks. ventilationsvarmepumper. En ventilationsvarmepumpe kræver ikke en hysterisk tæthed af huset, hvilket sparer mange penge, og den gør det muligt at køre med en konstant temperatur på gulvvarmen ved at ventilere i dagtimerne og om natten og stoppe ventilationen om aftenen, når der er behov for ekstra varme. Problemet er nok bare, at så længe en stor del af den danske elproduktion er baseret på kul, er der næppe den store politiske vilje til det. Så hellere fortsætte med at varme huse op med dieselolie og i stedet poste millioner i ubrugelige elbilprojekter, hvor elektriciteten udnyttes mange gange dårligere end i en varmepumpe. Først når vi får ventilationsvarmepumper, der ikke spilder energi ved en konstant gulvvarmetemperatur, kan det betale sig at skifte glødelamperne ud!


12. aug 2010 kl 16:54

Gunnar Ericsson

"spare"pärer

Man har nok väret lidt for hurtig i opträkket når man forböd den gammeldags glödepäre. Er der bedre bedre med lamper med Hg (kviksölv) i end de der tar mere ström?
Og de der bruger mest ström er industrien! Så ska vi andre döje med diverse sparekrav når de der VIRKELIG bruger ström ikke behöver göre noget som helst!!


12. aug 2010 kl 17:07

Max Jakobsen

Re: "spare"pärer

Ja det er typisk Dansk. Handl før du tænker.


12. aug 2010 kl 17:59

Kim Merrild

Re: Inter sparet hvis der bruges gulvvarme

Det er jeg lodret og aldeles uenig med dig i!
Javel, brug LED og skru op for gulvvarmen - javel, men hvornår bruger du elvarme i dit gulv? forhåbentlig ikke! Når det er koldt udenfor, så vil man gerne have varme i gulvet, også selvom det er lyst udenfor. Nogle laver deres gulv sådan at man kun varmer slanger-aluplader-trægulv op, derved sparer du at varme hele betongulvet op også, hurtig regulering. Jeg kan sagtens følge dig i at man meget nemt kan regulere hvis man kun har elvarme, men det hører heldigvis til sjældenhederne.
Ikke spare et gram CO2, se - den forstod jeg heller ikke, for i min verden så er el det absolut dyreste i CO2, og varmen i et biomassekraftværk/kul er et "biprodukt"
Jeg er en af dem som har fliser i hele huset - jeg skal have varme i gulvet, når temperaturen daler udenfor. Jeg kan ikke "nøjes" med at have plysgulvtæppe og elradiatorer i form af glødepærer.
Tro det eller ej!! Men der er faktisk en masse mennesker som har regnet på alt dette, og de er kommet frem til at hvis vi udfaser glødepæren, så sparer vi energi, og det vil være både miljø og samfundsmæssigt korrekt at udfase dem.
Stærke argumenter for at indføre glødepæren var det ikke!

Langt de fleste mennesker kan ikke se forskel på en god energisparepære kontra glødepære, det er kun hvis man har en tomat under begge pærer på samme tid. Hvis du er vant til at se tomaten under energisparepæren, så er tomaten ligeså rød som hvis den var under glødepæren, hjernen er utrolig god til at acceptere forholdene. Producenterne bliver dygtigere til at lave bedre LED pærer som hæver lumen, RA og sænker energibehovet på samme tid. 101kr. for en Philips LED er billigt, set over en periode, og den har faktisk et godt lys!

Energisparerpærer SKAL afleveres på genbrugspladsen - alt andet er svineri, så jeg vil ikke mene at argumentet med kviksølv er et problem!

MHT industrien, Mmmm. Der er kæmpe potentialer i at spare penge/energi. Desværre er vi inde i en finanskrise, og de fleste større firmaer har indvesteringstop, og selvom en ide kan spare penge allerede første år, så er kassen lukket.

Ergo - Sparet energi er energi der ikke skal produceres, hverken ved kul, atom eller vind! Det kan da ikke forurene og bruge råstoffer som vi sikkert har brug for i 200+ år endnu.

Ontopic. Der er ikke meget at spare ved disse nye pærer, givet - men tag et skridt mere og køb en E27 med en 12V pære, så tager den mindre energi, men koster selvfølelig også mere.


12. aug 2010 kl 18:27

Jens Madsen

Re: Hårde hvidevarer

Er jeg den eneste der undrer mig over den hype der er når det drejer sig om at spare nogle få mA på belysningen, hvorimod hårde hvidevarer trækker adskillige A.

Hårde hvidevarer, bruger ikke meget strøm i den danske husholdning. Idag laver kun ganske få mad på et gammeldags elkomfur som i gamle dage. En typisk mikrobølgeovn, bruger 1/3 af et køleskab. Et køleskab, og fryser, bruger 1/2 af en 60W glødepære. Dengang hvor vi brugte glødepærer, kunne vi nemt have 10 pærer tændt samtidigt, af 60W. Det var ialt 600W, og tæt på det samme, som at have mikrobølgeovnen tændt, eller 20-30 køleskabe.

Jeg tvivler ikke på, at elsparepærer, og mikrobølgeovnen, har medført et lavere strømforbrug. Men, idag er der stadigt nogle få - blandt andet offentlige institutioner - som fyrer med elvarme. Måske var et forbud mod fast installeret elvarme på sin plads. De fleste private, har sikkert for længst fundet andre løsninger - men virksomheder og det offentlige, som ikke er tvunget til at tænke på økonomien, gidder ikke altid at udskifte el-varmen med billige og miljøvenlige løsninger. Mange offentlige skoler er opvarmet af elvarme. Dem, der har el-varme, kan investere i en varmeveksler i stedet for - så der findes alternativer. Og der vil normalt spares masser af penge.

Jeg forestiller mig dog ikke, at de små varmluftblæsere skal forbydes, herunder hårtørere. Det kan være praktisk, at kunne dirigere varmen mod et bestemt sted, og det kan ikke så nemt klares med andet end en hårtører, eller en varmluftblæser. Varmepuder, varmetæpper osv. skal naturligvis hellerikke forbydes.


12. aug 2010 kl 18:34

Benny Amorsen

Hvorfor er ovn bedre?

Og vi burde måske også forbyde det traditionelle komfur, og påbyde kombiovn.

Det har jeg godt nok svært ved at se pointen i. Det må da koste mere energi at opvarme en hel ovn i temmeligt lang tid i stedet for en kogeplade i typisk kortere tid?

Og hvis vi holder os til mikroovn, så burde et elkomfur stadig kunne konkurrere på opvarmning af vand.


12. aug 2010 kl 20:28

Rolf Hansen

Tja jeg klarer mig fint...

Med sparepærer og LED spots. Har 1 23watt sparepærer i soveværelset, 2 23watt sparepærer i stue/køkken, 3x3watt GU10 LED spots gangen og 2 7watt sparepærer i badeværelset, og så er der diverse LED beslysning til skrivebord og sengelamper osv. det virker og har aldrig skiftet en pærer eller LED spot siden de er blevet installeret og har haft sparepærerne i 5år og LED belysningen i snart et par år. Havde halogen spots gør inden jeg fik LED spots og vil tro jeg skiftede alle pærerne 1-2 gange om året, så det tjener sig nok hurtigere hjem end forventet.

Kan ikke forstå problemet eller hvad folk har imod udviklingen, tag dog imod den som en gave og en ny måde at gøre tingene, istedet for at brokke sig så meget over den.


12. aug 2010 kl 21:29

Mari Rose

Re: Tja jeg klarer mig fint...

Vi har ikke alle lige gode øjne. Nogle har faktisk svært ved at koncentrere os i dårligt lys. Kan ikke huske om det var på DTU de dokumenterede det...

Men det er herligt, at det ikke gælder for alle. Så kan vi andre vel lære det.


12. aug 2010 kl 22:14

Mike Andersen

interessant test, men ikke særlig trovær

Jeg finder det interessant at man tester flere forskellige typer pære op mod hinanden, det kan kun give et temligt muderet billede og heller ikke et særligt valid resultat...

Måske de skulle overveje at teste en type af gangen - også interessant at det netop var Philips LED pæren der vandt, og det uden at teste andre LED pære...
Der finder da mange andre LED pære som er bedre end Philips pæren...


13. aug 2010 kl 03:35

Stephan Bak

Re: interessant test, men ikke særlig trovær

Nu er der vel i princippet ikke noget galt med at teste forskellige typer af pærer op mod hinanden - men det kræver at den belysningsopgave der skal løses er veldefineret. Og så har du ret i at det er mærkeligt at der kun er en eneste LED pære ud af 37 testede. Men det er klart at en sådan test er noget helt andet end sammenligninger inden for en enkelt type.

Resultatet afhænger også i meget høj grad af hvordan de enkelte kriterier vægtes. Det er mærkeligt at farvegengivelsen stort set ikke tillægges værdi (5%) mens information på emballagen tillægges 7% - altså 40% mere end farvegengivelsen! Så kan jeg ikke bruge testens konklusion til ret meget, - jeg må drage min egen ud fra de testresultater de er kommet frem til.

Samlet bedømmelse vægtes således i testen:
Holdbarhed 35%, ydeevne ny pære 25°C 27,5%, opstartstid: 20%, ydeevne ved lav temperatur (-10 grader og +5 grader) 5%, farvegengivelse 5%, info på produkt/pakke 7,5%.

Kilde: http://www.taenk.dk/test/spare...rer/
Hele testen: http://www.taenk.dk/test/spare...rer/


13. aug 2010 kl 07:48

Rolf Hansen

Re: Tja jeg klarer mig fint...

Men det er herligt, at det ikke gælder for alle. Så kan vi andre vel lære det.

Jeg er selv hypersensitiv, hvilket betyder at jeg i den grad burde blive påvirket af lyset, hvilket jeg kender fra de gamle kolde lysstofrør, men nej hvis man køber kvalitet får man også kvalitet. Desuden tvivler jeg på at der er nogen mennesker der kan blive påvirket eller for den sags skyld se forskel fra en halogen spot og en kvalitets LED spot med en farvegengivelse på over RA83, så tvivler jeg temmeligt meget på det er øjnene der fejler noget, det er nok mere noget andet i hovedet der fejler.


13. aug 2010 kl 08:10

avatar

Henrik Sørensen

Testvinder?

Hmm, testvinderen angives til en minimum levetid på 3000 timer. Hvis der er for mange pære som dør allerede der, så kan det ALDRIG svare sig at købe den type pære. Testvinde min bare r..


13. aug 2010 kl 08:42

Mads Pedersen

Re: Testvinder?

Hmm... uden på pakken angives 25.000 timer, og 20.000 on/off cycles.


13. aug 2010 kl 09:04

avatar

Henrik Sørensen

Re: Testvinder?

Hmm... uden på pakken angives 25.000 timer, og 20.000 on/off cycles.

Ok, det lyder straks meget bedre. Jeg kunne heller ikke forstå, at en diode pære ikke skulle kunne holde betydeligt længere end min. 3000 timer.


13. aug 2010 kl 09:08

Claus Pedersen

LED

Jeg kunne godt tænkte mig at se en større test af LED.

Jeg har selv skiftet alle mine halogen spots med 3,8W LED og det synes jeg giver et fint lys.

Under skabene er det endda kun 1,8W LED der erstatter 10W halogen.

/Claus


22. aug 2010 kl 22:00

Leif kjærsgaard Andersen

LED pærer kontra halogepærer

Jeg har netop besluttet at ville udskifte mine 230 V 35 W halogenspots med 3 W LED pærer, angiveligt svarende til de førnævnte 35 W for halogenpæren.
El-installationsforretningen oplyste mig at så'en fyr koster 299 kroner per styk, når den skal fungere med lysdæmpning. Ups.
Jeg valgte at afprøve en enkelt istedet for den halogenpærer som var udbrændt, da 12 x 299 dog er en anseelig investering. Da LED pæren er dæmpbar "loves" imidlertid kun 15.000 timer og ikke 30.000 timer for LED pæren uden dæmpningsmulighed som angiveligt er 50 kroner billigere.

LED pærens holdbarhed er ca. 15 x glødepærens og ca. 11 gange halogenpærens gennemsnitlige levetid iflg. ovvennævnte undersøgelse.

Halogenpærens listepris ligger på ca. 50 kroner, men kan tilsynedeladende købes til mellem 12 og 30 kroner på Internettet.Hvis jeg antager at forholdet mellem pris og kvalitet er ligefrem proportionalt, så skulle der kunne være balance i afskrivningen af pærerne, hvis jeg også ser bort fra forrentning af merinvesteringen i dyrere pærer.

Så fordelen skulle være et forbrug på 3 W istedet for 35 W per spot eller 384 W for mine 12 spots. Hvad det bliver til i kroner og ører over et år ved jeg ikke konkret, da man jo ikke så'en har statistik på hvor mange timers lys der brænder på et badeværelse og overvejende kun i vinterhalvåret, men vel en lille ti krone for hver time der måtte være tændt lys på badeværelserne.

Ikke de store summer, men lidt har vel også ret og så håber jeg da også at jeg gør miljøet en god gerning på co2 området og forhåbentligt også andre områder.

Jeg hører gerne om nogen skulle sidde inde med viden som kan undergrave mine overvejelser og troen på at en LED pære synes at være den rigtige løsning her og nu.




22. aug 2010 kl 22:13

Leif kjærsgaard Andersen

@Max Jakobsen 12.08.10 Re."spare"pärer

Det er desværre demokratiets bagside at selv på et anstændigt vidensgrundlag er beslutningerne ikke nødvendigvis rationelle, men alene et udtryk for hvad der kunnes samles flertal for.
Sådan er det her - og vel også i de fleste andre demokratier. Alternativet ville nok heller ikke altid træffe belsutninger som både du og jeg ville finde begavede.




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk