Det ene med det andet..

Først lukker Rusland for der eksport af korn, og nu trues hvede produktionen globalt af svamp...
Hvis de danske producenter af hvede går fri, så står de vel til rekordomsætning. Og renten holdes fortsat på historisk lavpunkt.
Men de danske landmænd trænger jo efter sigende også til opmuntring, så den er hermed givet videre.

Re: Det ene med det andet..

Et par problemer:

Hvor skal "rekord-omsætningen" komme fra hvis vi, som Russerne, selv skal spise Hveden? Eller vil vi sælge det hele for en hurtig gevinst og måske undvære øl, brun sovs, svinekød og det meste brød?!

Det er sådan med kritiske råvarer og ressourcer at de er relativt billige og handles lige indtil man ikke kan købe dem mere fordi adgangen til råvaren faktisk er livsvigtig mens penge blot er en luksus.

På rentesiden ... Ja, hvad sker der med renten når folk/lande skal bruge alle deres penge på mad (inflation) i stedet for at spare op (købe obligationer) eller betale afdrag på lån (servicere gæld)?

Den stiger. Prisen på penge, renten, er en funktion af hvad centralbanken vil låne ud til og risikoen for ikke at få pengene igen på grund af skyldnerens konkurs eller inflation.

Pristigninger omkring 25% på mad, efterfølgende lønkrav samt utallige betalingsstandsninger vil få renten op hvor den allerede burde være - på 1980'er niveau - fordi centralbankerne's eneste udvej vil være at trykke endnu flere penge for at dække tabene.

Patetisk

Det er da patetisk at danskere fremstiller en velkendt, 5 år gammel sag som om de har fundet på noget nyt helt af sig selv
http://www.cernet.dk/documents....pdf
Lad det komme an på en prøve om danskerne forskningsmæssigt kan hamle op med gigantiske hvedeproducenter som USA, Rusland, Kina og Indien. Jeg tvivler.
Biologen

Re: Patetisk

Lad det komme an på en prøve om danskerne forskningsmæssigt kan hamle op med gigantiske hvedeproducenter som USA, Rusland, Kina og Indien. Jeg tvivler.

De danske forskere er nu ikke helt ude i hampen. Forskere fra bl.a. USA kommer på studieophold i Danmark på grund af deres ekspertice.

Den gamle præsentationen, som der henvises til handler iøvrigt om UG99. Det er en agressiv stamme af sortrust. Den sygdom, som hastigt spredes nu, er en varmetolerant variant af gulrust.

Varselsskud i GMO-debatten

Jeg var ikke opmærksom på denne artikel, før nu.

Den er ellers et godt eksempel på det eneste virkelige bekymringsfulde fænomen ved udbredelse af GMOer:

Da fordelene ved resistente GMOer er så store og godkendelsesomkostninger er så enorme og langvarige, er der en klar tendens til, at helt identiske planter dyrkes over meget store områder.

Hvis der så pludseligt dukker en ny og hidtil ukendt sygdom op, så kan det få meget alvorlige følger for verdens avlinger med deraf stor uro i markedet.

Det var det, der skete i Irland i 1845, hvor den fattige bondebefolkning var steget i mange år med den følge, at de fleste landbrug var på under 0,5 hektar, men hvor man havde overlevet, fordi kartoflen gav det mangedobbelte udbytte i forhold til korn i det fugtige klima med lang vækstsæson.

Da så en plantesygdom, Phytophthora infestans, kom fra Amerika med et læs kartofler, døde 1 mio. af sult og lige så mange emigrerede i perioden 1846 til 1852, og det tog over 70 år, før faldet i folketallet ophørte.

Enorme områder i USA - og ikke mindst i Argentina - er f.eks. tilsået med soyabønner af samme sort, der er "roundup-ready".
Hvis den pludseligt angribes af en alvorlig sygdom, vil det ikke engang være muligt at skaffe nyt frø i rimelig tid, og bønderne har hverken redskaber eller kunnen til at kunne bekæmpe ukrudt mekanisk eller med sprøjtemidler.

Det vil ikke tage lang tid at udvikle en ny "roundup-ready" sort med resistens, men godkendelsesproceduren tager mindst 10 år. - Hvad skal man gøre i mellemtiden?

- Der er for øvrigt udviklet en helt skimmelresistent kartoffel ved cisgenesis (genmodificering med et gen fra en vild kartoffel, der i princippet kunne være krydset ind traditionelt, men det tager meget lang tid), men den er det altså ikke lovligt at bruge, så man i stedet må sprøjte selv økologiske kartofler mange gange om året.

Mvh Peder Wirstad

Hvede

http://www.economist.com/node/...1593
http://www.economist.com/node/...5348

Vh Troels

Re: Varselsskud i GMO-debatten

... et godt eksempel på det eneste virkelige bekymringsfulde fænomen ved udbredelse af GMOer:


... Da fordelene ved resistente GMOer er så store og godkendelsesomkostninger er så enorme og langvarige, er der en klar tendens til, at helt identiske planter dyrkes over meget store områder.

Det er nu ikke helt så slemt. Godkendelse af en GMO gælder for en transformationsevent, ikke kun for en bestemt sort. Dvs. at det indsatte gen gerne må krydses ind i andre sorter, som er tilpasset lokale dyrkningsforhold. Det kræver ikke en ny godkendelse.

I GMO-databasen på GMO-Compass kan man f.eks. finde Basta-resistent soja (bare for at nævne noget andet end Monsantos RoundUp ready) under event nummer A2704-12. Se http://www.gmo-compass.org/eng...html

Rustsygdommene er der mig bekendt ikke fundet en biotek-løsning på, så det gælder bare om at komme igang med eftersøgningen af spontant opståede resistensgener, så de kan blive krydset ind i hvede i en fart.

Re: Varselsskud i GMO-debatten

... et godt eksempel på det eneste virkelige bekymringsfulde fænomen ved udbredelse af GMOer:


... Da fordelene ved resistente GMOer er så store og godkendelsesomkostninger er så enorme og langvarige, er der en klar tendens til, at helt identiske planter dyrkes over meget store områder.

Det er nu ikke helt så slemt.

Nej - og dog.

Der er 14 ansøgninger inde hos EU om godkendelse af GM-soya til import til foder og konsum - og for ligesom at "vise flaget" har Monsanto også en inde til dyrkning.

EU er den suverænt største importør af soya (40 mio. tons) - og det meste kommer fra USA, hvor anslagsvis 85 % er GM og Argentina, hvor 98% er GM.

EU har dog hidtil kun godkendt 2 sorter, og man må derfor formode, at praktisk taget al GM-soya dyrket er disse to sorter, så de kan eksportere til EU.

Selv om nye sorter da ikke kræver ny godkendelse i USA og Argentina, da man betragter det helt ufarlig, styrer EU således verdens produktion til ekstreme monokulturer.

Mht. rust på hvede:
Du siger, at der ikke findes resistenslinier, der kan krydses ind?

Artiklen siger dog, at nordeuropæiske sorter er resistente?

Konventionel indkrysning af et resistensgen er meget tidkrævende, hvis dyrkningsegenskaberne for sorten med det ønskede gen er væsentligt forskelligt fra den sort, man vil krydse genet ind i.

Først må man krydse de to planter og udvælge de individer, der indeholder genet.
Derefter må man mange gange indkrydse den oprindelige sort - og hver gang udvælge de individer, hvor resistensgenet har "overlevet" - indtil man står tilbage med en plante, der har de oprindelige dyrkningsegenskaber i tillæg til det ønskede resistensgen.
- Det burde være åbenbart, at det tager mange år, selv om man bruger klimakamre, hvor man kan avle 3-4 generationer om året.

Faren ved disse ekstreme monokulturer er dobbelt.
Først fordi, verdensavlen påvirkes meget alvorligt, fordi så store andele af arealerne rammes.
Dernæst fordi, spredningen bliver hurtigere, jo større arealer, der dyrkes med samme sort.

Sådan, som restriktionerne mod GM er nu, hvor hovedparten af verdens "cash crops" er GM, er EU's paranoia mod GM i virkeligheden den vigtigste grund til, at man kan frygte GM - nemlig den enorme monokultur det medfører.
- Så lad os håpe, man i EU "ser lyset", før vi oplever et sammenfald af de to nuværende hændelser - hvor verdens hvedeavlinger i varmere områder er truet af rust og verdens 3. største hvedeavler, Ruslands, eksport er stoppet pga. tørke og brand - falder sammen med en kollaps af soyaavl pga. en ny sygdom.

- Eller er der noget, jeg helt har misforstået?

Mvh Peder Wirstad

Re: Varselsskud i GMO-debatten

Rustsygdommene er der mig bekendt ikke fundet en biotek-løsning på, så det gælder bare om at komme igang med eftersøgningen af spontant opståede resistensgener, så de kan blive krydset ind i hvede i en fart.

Der er netop startet et dansk projekt som går ud at flytte resistensgener fra andre arter til hvede. Jeg her kopieret projektresumet:

"Projekttitel: Natural resistance in GMOs

Plantesygdomme forårsaget af mikrober er hvert år skyld i, at en stor del af verdens afgrøder går tabt. Landmænd bekæmper disse sygdomme med kemisk pesticider, og planteforædlere prøver at komme sygdommene i forkøbet vha. afgrøder med forbedrede resistensegenskaber. Forædlingsprogrammer er tidskrævende, og pesticider er uhensigtsmæssige. Man har lært meget om resistens i planter fra modelorganismer, såsom gåsemad, og fundet resistens (R) gener med en betydelig rolle i planters forsvar. Mikrobielle genprodukter genkendes direkt eller indirekt af R gener. Man kan ”indsætte” R gener fra én planteart i en anden uden sideeffekter fordi R gener tænder for et naturligt forsvar, når en mikrobe genkendes. R gener er derfor attraktive kandidater til GMO afgrøder, men man hidtil ikke har haft de fornødne værktøjer til at finde ud af, hvilke mikrober de enkelte R gener kan bekæmpe. Vi har udviklet en metode til dette i gåsemad, og vi vil bruge den til at matche samtlige R gener (over 100) i gåsemad med mikrober. Derudover vil vi udvikle og bevise metoden i hvede bla. med høj through-put sekventering af hvede R gener. Dette er principielt, hvad man gør med forædling, men vores metode vil give mulighed for, på sigt, hurtigt at flytte R gener uden følgeskab af uønskede gener og forøge udbyttet globalt med et renere miljø til følge. "

http://www.fi.dk/stoette/bevil...er-1

Konventionel forædling eller biotek

Vi har udviklet en metode til dette i gåsemad, og vi vil bruge den til at matche samtlige R gener (over 100) i gåsemad med mikrober. Derudover vil vi udvikle og bevise metoden i hvede bla. med høj through-put sekventering af hvede R gener.

Der er nok et godt stykke vej igen, før forskningen resulterer i en GM-hvede med resistens mod rust, men identifikation af nye resistensgener vil være nyttig alligevel.

Når først resistensgenerne er fundet og karakteriseret, kan de enten flyttes med genteknologi eller ved konventionel forædling (incl. bioteknologiske krumspring som fremstilling af dobbelthaploider). Især hvis genet kommer fra en vild slægtning, kan det være en del hurtigere at flytte med genteknologi, men pt. er det som bekendt lettest at sælge konventionelt forædlede sorter.

Jeg er ikke opdateret mht. hvor mange resistensgener mod rust, som kendes i forvejen. Disse bør man selvfølgelig krydse ind, og det gør forædlerne vel også. Da svampene muterer (Det har UG99 allerede gjort), mister de specifikke R-gener ofte deres effekt i løbet af få år. Derfor skal man helst have flere resistensgener i baghånden, og det er også en god ide at udvikle sorter, som har en mere uspecifik og ofte mere holdbar form for resistens.

Mht. kartoffelskimmel, så bruger forædlerne ikke meget krudt på at krydse R-gener ind. Forædlingsprocessen i kartofler er så lang, så R-genets effekt kan være væk, før sorten er klar. Hvis de mange R-gener, som virker mod kartoffelskimmel, skal gøre nytte, er genteknologi en god ide. Læs evt. mere om det her: http://planteforskning.dk/nyhe...fler

Cisgenesis - transgenesis

@ Inga Bach

Det er interessant debat, du har linket til i "planteforskning.dk", og som du selv har deltaget i.

Jeg har fulgt den i engelsksproglige tidsskrifter, og diskussionen går på, hvorvidt bioteknikere skal prøve at få godkendt cisgene GMOer ved at henvise til, at det er overførsel af gener indenfor samme arter - bare ved moderne teknik i stedet for ved traditionel indkrydsning, som man godt kunne have brugt.

Man vil så at sige få accept for cisgenesis som en slags GM-light i modsætning til transgenesis - overførsel af gener fra fremmede arter - der kun (stort set) kan overføres ved moderne genteknologi.

Jeg må sige, at jeg støtter den fremsherskende amerikanske holdning, at man ikke må prøve at få godkendt cisgenene GM-sorter fremfor transgene GM-sorter. - Jeg tror, det er et tveægget sværd, fordi vi giver alibi til den holdning, at transgene GMOer er specielt risikofyldte.

Jeg har selv erkendt, at jeg har gjort en fejl ved at være positiv overfor f.eks. biodynamikere - og deres "kuppede medspillere", økologerne - fordi jeg troede, vi var medspillere i vores iver efter at forbedre miljøet.
Jeg har nu erkendt, at jeg derved kom til at give status til ren overtro og irrationel frygt for "det nye".

Som videnskabsfolk må vi være 100% klare på, at vi ikke vil anerkende irrationelle argumenter.
Vi må til gengæld være lige så klare på, at vi ikke ved alt, og at vi derfor heller aldrig helt kan udelukke uforudsete negative bieffekter, men vi må også behandle de muligheder med størst mulig rationel skepsis - og ikke mindst gøre det i lyset af, at også "det eksisterende" - som vi vil erstatte eller forbedre - har negative bieffekter.

Som tidligere pædagog er jeg meget observant på den fejl, en del forældre - oftest mødre :-) - gør, hvis deres lille barn f.eks. er bange i mørke. - Da siger de "uh-ja, det er også uhyggeligt" og knuger barnet.
De kan godt knuge barnet for at berolige det, men de skal sige:
"Det er ikke farligt, men det er normalt at være bange, og fordi det er ubehageligt, skal jeg tage om dig, så du ikke skal føle dig så bange".

Som børn er bange for mørket, fordi det indeholder noget ukendt, er mange voksne bange for GM, fordi det også indeholder noget ukendt.
Den angst skal vi hjælpe dem af med ved oplysning - ikke ved bekræftelse.

Mvh Peder Wirstad