Navn søges ?

Af Poul-Henning Kamp,  onsdag 11. aug 2010 kl. 17:14

Hvad kalder man et land hvor en mand prøver at ringe til politiet seks gange over 13 minutter uden at komme igennem ?

Citat:

Anklager Bente Schnack bekræftede derefter, at Kenneth Helbæk Kristensen fra sin mobiltelefon prøvede at ringe seks gange til politiet mellem 20.08 og 20.21, uden at han kunne komme igennem.

Klokken 20.55 blev han myrdet.


(Fra Politiken)

Kan hans efterladte sagsøge teleselskabet for uagtsomt manddrab ?

Hvorfor ikke ?

Bør mangel på nødvendig omhu ikke have konsekvenser, i det mindste når det konkret, bevisligt begynder at koste menneskeliv ?

phk



11. aug 2010 kl 17:30

avatar

Carsten Sonne Larsen

Bananrepublik

var min første tanke.


11. aug 2010 kl 17:35

Michael Eriksen

Hvem?

... Kenneth Helbæk Kristensen fra sin mobiltelefon prøvede at ringe seks gange til politiet mellem 20.08 og 20.21, uden at han kunne komme igennem.

Det er mig uklart om opkaldene ikke kom igennem rent teknisk eller vagtcentralen bare ikke tog telefonen. Det sidste skulle slet ikke undre mig jvf. de seneste historier om vagtcentralen, der beordrer et glas vand til døende mennesker.


11. aug 2010 kl 17:47

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvem?

Det er mig uklart om opkaldene ikke kom igennem rent teknisk eller vagtcentralen bare ikke tog telefonen. Det sidste skulle slet ikke undre mig jvf. de seneste historier om vagtcentralen, der beordrer et glas vand til døende mennesker.

Godt spørgsmål.

Jeg ville forvente at anklageren havde sagt "men blev afvist" hvis han faktisk havde talt med en betjent.

Poul-Henning


11. aug 2010 kl 18:39

avatar

Peter Kamp Nielsen

Re: Re: Hvem?

Jeg har læst en tilsvarende sag fra USA, hvor politiet blev frikendt for ikke at have kommet to kvinder til hjælp: " det er ikke politiet opgave at forhindre forbrydelser, men kun at sørge for de skyldige bliver straffet"

Jeg havde troet den slags kun skete i USA og andre bananrepubliker ,-)

Det kunne være interesant at vide hvorfor den myrdede ikke kom igennem til politiet? Men båndene er sikkert allerede slettede....

De bedste hilsner
Peter Kamp


11. aug 2010 kl 20:03

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Re: Hvem?

Det er jo ret væsentligt om det er det ene eller det andet.

Der er også den mulighed, at han kom igennem men var "nr. 8 i køen". I så fald bekræfter det min opfattelse af, at det offentlige ansætter flere, men leverer mindre.

Måske var dem der havde telefonvagt ude at handle eller lige taget hjem et smut. Okay, jeg er grov, men lad det være sagt: Skandalen i Hjemmeplejen har ikke just styrket min tillid til det offentlige Danmark.


11. aug 2010 kl 20:15

Bjarke Mønnike

Ja det er mærkeligt....

......at alt peger på at der er sket en enorm udvidelse af de offentlige ansættelser under Fogh og at man samtidigt kan eftervise at tingene ikke virker......hvad det så skyldes.


11. aug 2010 kl 20:32

Preben Rose

Re:Navn søges ?


Hvad kalder man et land hvor en mand prøver at ringe til politiet seks gange over 13 minutter uden at komme igennem ?

Danmark?!


11. aug 2010 kl 21:10

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Ja det er mærkeligt....

...at man samtidigt kan eftervise at tingene ikke virker......hvad det så skyldes.

Og her tror jeg faktisk ikke at Hjemmeplejen har fejlet forgæves. Man kunne få lyst til stille spørgsmålet: Hvis det kan ske for Hjemmeplejen, kan det så ikke også ske andre steder?

Det har jo vist sig i den sag, at ingen af de ansvarlige ledere på alle planer helt op til Kbh Rådhus synes det er særlig vigtigt at leve op til sit ansvar, når der ikke er kamera på.

Kunne man forestille sig en privat virksomhed eksistere i 8 år, hvis varerne aldrig kom ud til kunderne? Det er danmarks største virksomhed med en omsætning på 1000 mia.


11. aug 2010 kl 22:27

Christian Dias Løgberg

Re: Re: Hvem?

Godt spørgsmål.

Jeg ville forvente at anklageren havde sagt "men blev afvist" hvis han faktisk havde talt med en betjent.

Poul-Henning

Jeg har for nylig ringet til alarmcentralen og blev stillet videre til politiet, hvor telefonen nåede at ringe længe (måske et minut?) uden at der var nogen, der tog den. Jeg lagde på og ringede 112 igen, og kom denne gang igennem til politiet. Noget lignende kan jo være sket for denne mand.


11. aug 2010 kl 22:53

avatar

Ruben Hansen

Re: Hvem?

Det virker da for nogen

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/....htm

Han kunne da komme igennem


12. aug 2010 kl 07:39

Jesper Hansen

Afløb...

Det er da meget dejligt, at få mulighed for at finde på sjove navne og komme med anekdoter om egne erfaringer, men ville det ikke være sjovere hvis man ret faktisk havde noget viden at basere det på?

Umiddelbart er der ingen der ved mere end at Kenneth "prøvede at ringe seks gange til politiet mellem 20.08 og 20.21, uden at han kunne komme igennem"

Jeg vil tillade mig at tvivle på, at han har ringet seks gang til 112 uden at komme igennem. Hvem har han så ringet til? En politistation? En bekendt politimand (som måske var på ferie)?

Der er mange muligheder for, at det ikke nødvendigvis er DJØF'erne der står bag :)


12. aug 2010 kl 07:46

Uffe Merrild

Det skulle ikke undre mig

Politiet er fuldstændigt inkompetent nogle gange. Man kan være heldig at ramme et hul i deres inkompetence når ens liv er i fare, men generelt så interesserer de sig ikke for folks ve og vel - til gengæld vil de meget gerne høre hvad der skete når man først er død.

Det er jo en vildelse at tro at de selv kan finde ud af det.


12. aug 2010 kl 07:54

Benny Amorsen

Re: Re: Hvem?

Det virker da for nogen

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/....htm

Han kunne da komme igennem

Til gengæld var de ikke i stand til at finde hans nummer uden at skulle opfinde en konkurrence! 112 er ellers specificeret til at vise det faktiske nummer, der bliver ringet op fra, uanset om man skjuler det.

Han har måske ringet direkte til brandstationen i stedet. Det kan også være en fordel at gøre, hvis man vil have hurtig betjening og nogen der har lidt lokalkendskab.


12. aug 2010 kl 10:14

Christian Andersen

Tage ansvar...

Tjaa.. jeg havde også i første omgang, tænkt et eller obskurt land fra den 3. verden.. Men at det skulle forekomme i Danmark, er vel heller ikke overraskende, for hvor tit er det egentligt, at politiet står til nytte og gavn for den almene borger ??? Ofte tit det modsatte...

Men et godt eksempel på det offentliges "fornuftige" brug af ressourcer, taget fra en "brandstation" her i DK, hvor de enkelte par "brandfolk" der er på job, sådan ca. kun har "brandmand" som bibeskæftigelse og derudover er telefonpasser (vagtcentralen), p-vagt. Derudover skal den pågældende station til at drive biludlejning til kommunen den ligger i, der ligeledes skal drives af "brandmænd", samt de har fået overflyttet hjælp af handikappede og svage (også varetaget af brandmænd). Hvornår dælen skal brandmanden egentligt sidde og passe vagttelefonen, med mindre han slukker brand ?? Derudover kan det så nævnes at der sidder ca. 3 gange så mange i byggeteknisk forvaltning i samme kommune end der er brug for... Et godt eksempel på det forskruede system det offentlige har...

Udover ovenstående galde, så er det forrykt, at en mand der forsøger, at lave opkald til politiet (om det er vagtcentralen eller direkte til politiet er et fedt, deres job er service !) i knap 20 minutter og ikke kommer igennem... Men nu er det jo det offentlige, så der er ingen der vil tage ansvar... Magen til inkompetence skal man lede længe efter uden for det offentlige..


12. aug 2010 kl 12:30

Jens Lund

Re: Tage ansvar...

"Men nu er det jo det offentlige, så der er ingen der vil tage ansvar... Magen til inkompetence skal man lede længe efter uden for det offentlige.."

Det tog faktisk ikke særligt lang tid at lede:
http://epn.dk/brancher/finans/....ece

http://finans.tv2.dk/nyheder/a...1439


12. aug 2010 kl 14:31

Mari Rose

Opklaring

Ringe manden
xx xx 14 48
eller
112
eller
114

Der er jo en forskel i akutberedskabet de forskellige steder.


12. aug 2010 kl 15:05

Mari Rose

Re: Opklaring

Ringe manden
xx xx 14 48
eller
112
eller
114

Der er jo en forskel i akutberedskabet de forskellige steder.

Der skulle selvfølgelig stå: Ringede manden...


12. aug 2010 kl 15:12

Ole Lauridsen

Kan hans efterladte sagsøge?

Kan hans efterladte sagsøge teleselskabet for uagtsomt manddrab ?

Nej, naturligvis ikke. Uagtsomt manddrab er en overtrædelse af straffeloven, som ikke kan blive genstand for civile søgsmål. Så civiliseret er vores retssystem dog.

Straffeloven siger:

§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.

Her er ordet "forvolder" vigtigt. Uanset at politi/alarmcentral måske har handlet sløset, uagtsomt, udvist tjenesteforsømmelse eller hvad ved jeg, så er der i dette tilfælde en gerningsmand, der har forvoldt døden.

Så skal der rejses en straffesag, må der en anden sigtelse til en uagtsomt manddrab.


12. aug 2010 kl 15:58

Frithiof Andreas Jensen

Re: Ja det er mærkeligt....

hvad det så skyldes.

Der er en begrænset mængde talent i befolkningen der skal deles mellem offentligt og privat arbejde. Når "det offentlige" løbende skal absorbere mere end halvdelen af den tilgængelige arbejdskraft så begynder man at få den tungere ende af normalfordelingen med ind!


12. aug 2010 kl 18:30

Christian Andersen

Re: Re: Tage ansvar...

Jens Lund - Den må jeg gi' dig, det var ikke længe der skulle ledes :)


12. aug 2010 kl 20:16

avatar

Ruben Hansen

Opklaret

http://www.bt.dk/krimi/mordoff...tiet

Måske lige noget at tænke over, før man farer ud med sådan en historie.


12. aug 2010 kl 21:21

Mari Rose

Re: Opklaret

Tak for linket. Ja, ja. Så kan vi jo være lidt mere trygge.

Var i år på et 1. hjælpskursus. Underviseren sagde, at han aldrig selv havde prøvet, eller havde mødt nogen eller hørt om nogle, der ikke var kommet igennem til 112. Jo, han havde hørt om det i pressen, men ikke i arbejdssammenhæng.
Pressen pisker jo gerne en stemning op, men gad vide hvad statistiken siger. Det er jo altid forfærdeligt, hvis bare een ringer uden at komme igennem. Men det er også forfærdeligt, hvis alle andre skal rende rundt og være unødigt bange.


13. aug 2010 kl 06:39

avatar

Peter Kamp Nielsen

Re: Opklaret

http://www.bt.dk/krimi/mordoff...tiet

- som selv citerer Politiken ;-)


Måske lige noget at tænke over, før man farer ud med sådan en historie.

Hvis du ser efter ovenfor :
Det kunne være interesant at vide hvorfor den myrdede ikke kom igennem til politiet?

De bedste hilsner
Peter Kamp


13. aug 2010 kl 08:48

Ole Lauridsen

Nyt spørgsmål

Hvilket så rejser spørgsmålet:

Hvad kalder man en blogger, der på et løst grundlag farer hetz-agtigt ud og på det nærmeste beskylder ansatte i den offentlige sektor for uagtsomt manddrab?

Bananblogger?


13. aug 2010 kl 09:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Opklaret


Måske lige noget at tænke over, før man farer ud med sådan en historie.

Nu er det i sagens natur svært at tænke over oplysninger der endnu ikke er fremkommet, man er tvunget til at forholde sig til de foreliggende informationer.

At jeg skrev blogindlægget i den tone jeg gjorde, skyldes at insiders gentagne gange har sagt til mig at "det kun er et spørgsmål om tid før implementeringen af 112/114 koster liv".

Den myrdede regnede tydeligvis med at han ringede til politiet, med de nye oplysninger kan vi formode at der var tale om et xx xx 14 48 nummer.

xx xx 14 48 numrene blev sparet bort, fordi de som konsekvens af tele-liberaliseringen pludselig begyndte at koste penge.

Teleselskaberne er dermed frikendt.

Og svaret på blogindlæggets oprindelige spørgsmål må derfor være: "Fattigt".

Poul-Henning


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.