DSB-direktør: Vi vil køre højhastighedstog i udlandet
DSB vil have sin del af det boomende europæiske marked for højhastighedstog. Jernbaneoperatøren forbereder sig på at byde ind på driften af nogle af de højhastighedsstrækninger, som i øjeblikket bliver planlagt.
Bombardiers højhastighedstog Regina, Gröna tåget, satte svensk hastighedsrekord med 298 kilometer i timen den 23. juli 2008. (Foto: Bombardier)
Læs også
-
Ny transportminister: Danmark er stadig for lille til højhastighedstog
-
Nødråb fra svensk togchef: Vi må lære af danskernes handlekraft
Læs mere om
DSB kan være på vej til at gøre drift af udenlandske højhastighedstog til et nyt forretningsområde.
Det vurderer DSB’s øverste direktør, Søren Eriksen.
»Højhastighedslinjerne udgør et uhyre interessant marked, som vi er i gang med at analysere. Det er højhastighedstogene, der i disse år skaber væksten på det internationale togmarked,« siger Søren Eriksen. »Vores ambition er vækst, så det er helt naturligt at undersøge mulighederne for at drive højhastighedstog herhjemme såvel som i udlandet.«
DSB-direktøren peger på, at antallet af kørte passagerkilometer på det europæiske højhastighedsnetværk står over for en firedobling i løbet af de kommende år, hvor der sker en konstant udbygning af den del af skinnenettet, der åbner op for hastigheder på mere end 250 km/h. Mange af disse europæiske højhastighedsstrækninger vil være åbne for, at udenlandske operatører kan byde på driften, og her vil DSB gerne være med.
»I øjeblikket består opgaven i at følge med i markedsudviklingen inden for dette område, og hvis der opstår et marked som synes tillokkende, vil vi helt klart være interesseret,« siger Søren Eriksen.
Han peger på, at det i fremtiden vil være lettere for almindelige togoperatører at investere i højhastighedstog. De højhastighedstog som de store europæiske producenter som Siemens, Alstom og Bombardier i disse år udvikler til de store, nationale togoperatører i Europa bliver i langt større omfang tilgængelige som velafprøvede hyldevarer som vil være tilgængelig for mindre operatører, når de har været i drift nogle år for de store selskaber som Deuthche Bahn eller SNCF.
Højhastighed i Danmark er 200 km/h
DSB-direktøren har dog ingen forventninger om, at det på kort eller mellemlang sigt bliver muligt at køre højhastighed i den europæiske definition – hastigheder fra 250 km/h og derover – i Danmark.
Han peger på, at højhastighed i en dansk sammenhæng handler om udrulningen af den såkaldte Timeplan, som via store investeringer i skinnenettet skal reducere rejsetiden mellem de største byer i Danmark til én time eller derunder. Det er hastigheder på under 200 km/h med de eksisterende IC4-tog
»Hvis toget skal have en dominerende markedsandel mellem to storbyer skal rejsetiden bringes et pænt stykke ned under tre timer. Politisk er det blevet besluttet, at rejsetiden mellem København og Århus skal bringes ned på to timer, og derfor skal toget på sigt opnå en stigning i antallet af rejser på 100 pct. mellem Danmarks to største byer,« siger Søren Eriksen.
I første omgang planlægger DSB frem til 2018, hvor den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner og bringer rejsetiden mellem København og Odense ned på en time.
»Her er visionen at skabe 20-minutters lyntogsdrift med IC4-materiel på afgangene mellem Københavns Hovedbanegård og Odense. Det bliver et virkeligt stort skridt fremad for togtrafikken,« forudser Søren Eriksen.
Danmark som knudepunkt for nordeuropæiske højhastighedstog
Åbningen af Femernforbindelsen i 2018 og den deraf følgende reduktion i rejsetiden fra København til Hamborg fra fire en halv til tre en halv time, kan udgøre første trin i en senere satsning på deciderede højhastighedstog mellem København og Hamborg, vurderer DSB-direktøren.
På længere sigt vil det være muligt at reducere rejsetiden mellem de to storbyer med yderligere én time – og dermed bringe rejsetiden ned til to en halv time, hvis der bliver anlagt en ny højhastighedssektion af Sydbanen mellem Køge og Vordingborg, og banerne opgraderes i Tyskland. Dette vil ifølge Søren Eriksen være forudsætningen for decideret højhastighedsdrift mellem København og Hamborg, hvor toget ville kunne udgøre et særdeles konkurrencedygtigt alternativ til bil og fly og skabe øget integration mellem de to byer. Samtidig ville danskerne dermed blive koblet op på det europæiske højhastighedsnet, som netop begynder i Hamborg.
Og beslutningen om at etablere højhastighedsforbindelse via den kommende Femernbro VIL blive truffet, vurderer direktøren.
»Når først Femernbroen er taget i brug, vil det forekomme så oplagt at beslutte en sådan højhastighedsforbindelse. Det er kun et spørgsmål om tid, før beslutningen vil blive truffet. Ikke mindst fordi både svenskerne og nordmændene allerede har besluttet at etablere højhastighedstog til København fra henholdsvis Stockholm og Oslo. Så på længere sigt er jeg slet ikke i tvivl om, at København vil blive et reelt knudepunkt for højhastighedstog mellem hele Skandinavien og Europa mod syd,« siger Søren Eriksen.






