GPS-bevæbnede bilister er ligeglade med politiets stærekasser
Udbredelsen af stærekasser vil give farlige situationer med såkaldt kængurukørsel, spår eksperter. GPS-bevæbnede bilister vil træde speederen i bund mellem kameraerne og bremse hårdt op når GPS'en advarer om en kommende hastighedskontrol.
Læs også
-
Enige politikere: Nu skal vi have stærekasser over hele landet
-
Masser af stærekasser giver bundrekord for trafikdræbte i nabolande
Læs mere om
Når Danmark som det sidste vesteuropæiske land begynder en systematisk udbredelse af stærekasser til automatisk hastighedsovervågning, vil den mest synlige effekt være hårde og farlige opbremsninger.
Effekten bliver kun reduceret hastighed 1-2 kilometer før stærekassen, mens det generelle hastighedsniveau på de landevejsstrækninger, som bliver udstyret med stærekasser, ikke bliver reduceret synderligt.
Flere trafikforskere peger på, at de seneste års massive udbredelse af GPS-anlæg i danske biler vil give bilisterne en følelse af, at stærekasserne ikke er noget, man behøver at bekymre sig om - GPS'en advarer jo alligevel bilisten i god tid inden mødet med den automatiske hastighedskontrol.
»Mange vil derfor opretholde det hastighedsniveau, de altid har kørt med, og så bare lade sig guide af deres GPS. Når den fortæller, at bilisten nærmer sig en stærekasse, vil han eller hun træde på bremsen og så ellers speede op igen, når stærekassen er passeret,« siger trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann.
Han forudser, at stærekassernes konsekvenser for det danske trafikmønster primært bliver såkaldt kængurukørsel, hvor hastighedsmønstret på landevejsstrækningerne bliver præget af almindelig høj gennemsnitsfart afbrud af kraftige nedbremsninger før – og kraftige accellerationer lige efter – den enkelte stærekasse.
Ifølge Harry Lahrmann bliver stærekassernes placering over alt i Europa i stigende grad lagt ind på GPS-kortene.
»Denne udvikling fortsætter, og derfor er det sandsynligt, at stærekassernes positive effekter i udlandet ikke indfinder sig i Danmark fordi de udenlandske erfaringer er registreret i en tid, hvor GPS-anlæg ikke var nær så udbredte,« siger Harry Lahrmann.
Frankrig gør stærekasser mobile
Også formanden for ITS-Danmark (interesseorganisation for udbredelse af teknologiske løsninger i transportsektoren), Jens Peder Kristensen, betegner de mange 'reklamer' for stærekasserne – både fra den officielle skiltning, der advarer bilisterne om punktkontrollen, og fra GPS-anlæggene – som en svaghed ved udbredelsen af stærekasser i Danmark.
»Derfor er man f.eks. i Frankrig i stort omfang gået over til at benytte mobile stærekasser, som politiet konstant opstiller på nye steder på den vejstrækning, hvor hastigheden er for høj. Bilisterne ved nok, at de bliver overvåget, men de ved ikke, hvor stærekassen er placeret,« siger Jens Peder Kristensen. Han peger samtidig på, at de mobile stærekasser er langt mindre mandskabskrævende end de fotovogne, som politiet i Danmark hidtil har brugt til denne form for overraskende hastighedskontrol.
Jens Peder Kristensen mener, at stærekasserne netop har deres styrke i forhold til at få bilister til at sænke hastigheden ved et specifikt punkt på vejnettet. Stærekassernes punktkontrol er derimod mindre velegnet til at sænke den generelle hastighed på den fulde vejstrækning.
Ifølge Harry Lahrmann vil den forventede opstilling af ca. 200 stærekasser, som politikerne forventes at vedtage i næste måned, desuden kun dække en meget lille del af det danske vejnet og dermed kun løse en meget lille del af hastighedsproblemet. Data fra Sverige viser f.eks at 43 pct. af de kørte km på de svenske statsveje køres over hastighedsgrænsen. Og ifølge Harry Lahrmann er der ingen grund til at tro at tallet i Danmark er mindre.
Både Harry Lahrmann og Jens Peder Kristensen peger på, at de stærekasser som politikerne nu vil satse på, på mange måder er forældet teknologi.
De anbefaler politikerne i højere grad at satse på strækningshastighedskontrol, hvor bilens nummerplade aflæses med f.eks. 3 km mellemrum og hvor bilens ejer få får en sanktion, hvis gennemsnitshastigheden er for høj.
»Dette system har vist meget gode effekter i udlandet – hastighedsovertrædelserne forsvinder helt på disse strækninger og en række eksempler fra England viser meget store uheldsreduktioner,« siger Harry Lahrmann.
