Nu kører DSB’s forhadte blå kreaturvogne for sidste gang
De er utætte, ekstremt larmende, dårligt sikrede mod ulykker – og mange sjællandske pendlere troede aldrig, at de skulle slippe af med dem. Men på fredag kører DSB’s blå kreaturvogne den sidste tur med passagerer.
Læs også
-
Øredøvende larm fra DSB-tog: Medarbejderne bør bære høreværn
Læs mere om
Først var de brune. Så blev de røde. Og til sidst blev de blå.
Bn-vognene – også kendt som kreaturvognene eller Trabantekspressen – nåede farvemæssigt vidt omkring i seriens næsten 40-årige historie på de danske skinner.
Ved introduktionen i 1972 blev de fremhævet som et jernbaneteknologisk fremskridt – nu kunne alle døre i en togstamme lukkes med et enkelt tryk på en enkelt knap, og derudover var der tale om DSB’s første vognserie uden træ i konstruktionen. Og så kunne de køre hele 160 km/h.
På fredag kører Bn-vognene for sidste gang i normal køreplansdrift, men lever dog videre på fjernlageret som DSB’s reserve, hvis der skulle opstå et særligt behov.
»Bn-vognene har været særdeles driftsstabile og gode for DSB og i årtier medvirket flot i togtrafikken til glæde for vores kunder,« forklarer DSB’s direktør for Fjern- & Regionaltog, Frank Olesen.
»Men de er udtjente nu. Tiden er løbet fra dem, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at de nu har kørt deres sidste jernbanekilometer i den regulære togtrafik. Udskiftningen burde være sket for nogle år siden, og det er selvfølgelig beklageligt, at kunderne har måttet affinde sig med dem i de sidste år,« siger Frank Olesen og forklarer, at udskydelsen af skiftedagen primært er begrundet i forsinkelserne af IC4-togene.
Udtjente efter 30 år
Selv om Bn-serien er tæt på 40-års jubilæum i Danmark, er de vogne, der er i drift i dag ”kun” 30 år gamle – dybest set ikke en bemærkelsesværdigt høj tilbagetrækningsalder for et stykke jernbanemateriel. Men eftersom DSB oprindelig planlagde at trække vognene ud af drift i 2006 er det efterhånden rigtig mange år siden, at DSB ophørte med at tænke i langsigtet og gennemgribende vedligeholdelse af vognene.
Dødsfælder ved kollision
I 2008 kunne Ingeniøren berette, at flere af de blå kreaturvogne var utætte, så vandet dryppede ind til passagererne under kraftige regnskyl. Samtidig viste en støjmåling sidste år, at larmen fra Bn-vognenes bremser er så høj, at de ansatte skal bære høreværn, når de arbejder med de gamle tog.
Jernbaneforbundets formand, Ulrik Salmonsen, har desuden kaldt Bn-vognene for ”dødsfælder ved kollision” på grund af vognenes stive konstruktion og manglen på stødabsorberende zoner.
Da Bn-vognsfamilien nåede sin maksimale udbredelse på skinnerne omfattede serien hele 349 vogne. I det seneste år har antallet af vogne i drift ligget på lidt over 100. De blev bygget i Randers af Scandia mellem 1972 og 1983 og afløste både de noget ældre CL-vogne, hvis produktion allerede startede under Anden Verdenskrig, og CRM-vognene, der blev bygget mellem 1928 og 1934.
De nye vogne var bygget helt af stål, hvor CRM-vognene var bygget af træ og CL-vognene godt nok med stålkasser, men på bogier med træramme. For det andet var de hurtigere. De kunne køre 160 km/h, mens de tog, de afløste, kun kunne køre 100 km/h. Også affjedring og indretning var forbedret markant i de nye tog.
Skrottes med fire års forsinkelse
Ifølge DSB’s oprindelige udskiftningsplan skulle Bn-vognene være taget ud af drift i 2006, hvor det sidste IC4-tog planmæssigt skulle have været leveret, og hvor IC3-togene efterfølgende skulle have overtaget regionaltrafikken på Sjælland. Det er den samme Me-lokomotivtype, der leverer motorkraft til begge vogntyper.
I marts 1998 solgte DSB 100 Bn-vogne til Iran, hvor de kom til at tjene som fjerntog til og fra Teheran. I slutningen af 2009 mente Danmarks Radio, at der også var forhandlinger med de iranske jernbanemyndigheder om at sende de sidste Bn-vogne til mellemøsten. Dette er dog indtil videre ikke blevet til noget. Enkelte vogne er også solgt til Stockholms Lokaltrafik.
