/biotek

Årsagen til svineinfluenzas farlighed fundet

Forskning har afsløret, at en ny genmutation var skyld i, at H1N1 var så sygdomsfremkaldende hos mennesker og udløste pandemi. Den viden kan føre til effektive vacciner.

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 10. aug 2010 kl. 11:51

H1N1 svineinfluenza-virussen brugte et nyt biokemisk trick til at gøre sig så sygdomsfremkaldende hos mennesker, at det udløste en pandemi.

Det var nemlig flytningen af en specifik aminosyre i genmatrixen, der gjorde H1N1-virussen i stand til at kapre værtsceller, hvilket udløste pandemien.

Det er internationalt hold af forskere fra blandt andet Veterinær Medicin på Wisconsin-Madison universitet, der har identificeret genmutationen og fået resultaterne publiceret i PLoS Pathogens.

Forskerholdet har fundet ud af, at H1N1-virussen er en kombination af fire forskellige fugle- og svineinfluenza virusser fra de seneste 90 år. Den indeholder desuden genetiske rester fra den virus, der var skyld i 1918-pandemien, der dræbte op til 20 millioner mennesker.

Løste mysterium
De fandt desuden forklaringen på det mysterium, at H1N1-virussen mangler to aminosyrebyggeklodser, som forskerne ellers forventede at finde.

Typisk er tilstedeværelsen af to aminosyrer – lysin og asparagin – på specifikke steder på et nøgleprotein nemlig nødvendigt for, at en influenzavirus kan tage springet fra et dyr til et menneske og dele sig effektivt i menneskeceller. Men disse var ikke at finde i H1N1.

Men det nye studie viste, at lysin-aminosyren faktisk er til stede – den sidder bare et helt andet sted på proteinet og dette er årsagen til H1N1-virussens gode evne til at tilpasse sig samt kapre menneskeceller.

Kan føre til vacciner
Forskerne mener, at den nye viden kan hjælpe dem til at forudse risikoen for fremtidige influenza-pandemier. Yderligere viden om samspillet mellem en virus, der bruger dette trick, og de inficerede menneskeceller kan desuden føre til vacciner og medicin mod virussen.

Ifølge WHO var pandemien med H1N1 skyld i mere end 18.398 dødsfald verden over. Alene i USA vurderes det, at virussen gjorde mere end 34 millioner amerikanere syge og slog 6.000 ihjel.



10. aug 2010 kl 12:25

claus e. petersen

hvad er en "pandemi" ?

"Ifølge WHO var pandemien med H1N1 skyld i mere end 18.398 dødsfald verden over. Alene i USA vurderes det, at virussen gjorde mere end 34 millioner amerikanere syge og slog 6.000 ihjel. "

Rent bortset fra det tragiske for ofrene, så lyder 18398 på verdensplan altså ikke specielt imponerende, vi er dog næsten 6 mia. på kloden.

Et vildt gæt er at det er 10% af dødsfald blandt knallertkørere og cyklister pr. måned på verdensplan.

Er en "pandemi" en slags light-epidemi?

- cep



10. aug 2010 kl 12:34

Bjarke Mønnike

Forklaring følger

Den Spanske Syge var en pandemi der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden, og ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øer i Stillehavet, og havde dermed karakter af en pandemi.

En pandemi (fra græsk pan - alle, demos - folk) eller global epidemi er en infektionssygdom, der påvirker mennesker og dyr i et stort geografisk område.


10. aug 2010 kl 12:35

Sune Jensen

Re: hvad er en "pandemi" ?

En hurtig søgning på Wikipedia giver dig svaret.

"En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi. I Danmark regnes det for en epidemi, når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge."


10. aug 2010 kl 12:58

Casper Leeberg

Re: hvad er en "pandemi" ?

En hurtig søgning på Wikipedia giver dig svaret.



"En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi. I Danmark regnes det for en epidemi, når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge."

Hører også med til forklaringen at der ikke er nogen krav om at sygdommen skal være specielt dødeligt for at blive erklæret en epidimi eller pandemi - kun at den smittes reletivt hurtigt over et defineret område.


10. aug 2010 kl 13:06

Jesper Hemmingsen

...

CEP - at søge på google og finde wiki kan føre til mange hurtige svar på ens egne spørgsmål :)

Selvom man nu ikke altid skal tage wiki for et korrekt svar!


10. aug 2010 kl 13:17

Rolf Petersen

kan virus videreføres fra en vaccine

Ja i op til 3 uger efter vaccination, fra vaccinations stedet. (hvis jeg forstår det rigtigt)

Hvor mange blev vaccinerede inden 1918 og altså inden den såkaldte spanske syge og imens?
Hvor mange af de vaccinerede døde?

"Den indeholder desuden genetiske rester fra den virus, der var skyld i 1918-pandemien, der dræbte op til 20 millioner mennesker."

Der var da også nogle militær læger (biologisk krigsførelse) der fik gravet et lig op (nedfrosset og velbeholdt), som de viste var død af den såkaldte spanske syge tilbage i 1918. (Åh ja til beskyttelse, selvfølgelig).

Af teksten i artiklen, kan det lyde som om der er tale om en laboratorieskabt virus. Hmmm hvad mon mennesket først genmodificerede, kaffe? eller e.coli?

Der er jo lavet Genetisk ændrede virus. Så hvorfor ikke stille det spørgsmål, om denne H1N1 er laboratorieskabt?


10. aug 2010 kl 13:39

Morten Jørgensen

Re: kan virus videreføres fra en vaccine


Af teksten i artiklen, kan det lyde som om der er tale om en laboratorieskabt virus. Hmmm hvad mon mennesket først genmodificerede, kaffe? eller e.coli?



Der er jo lavet Genetisk ændrede virus. Så hvorfor ikke stille det spørgsmål, om denne H1N1 er laboratorieskabt?

Øhh hvor i artiklen står der at det skulle være en laboratorieskabt virus ??


10. aug 2010 kl 14:05

Rolf Petersen

Re: kan virus videreføres fra en vaccine


Af teksten i artiklen, kan det lyde som om der er tale om en laboratorieskabt virus. Hmmm hvad mon mennesket først genmodificerede, kaffe? eller e.coli?



Der er jo lavet Genetisk ændrede virus. Så hvorfor ikke stille det spørgsmål, om denne H1N1 er laboratorieskabt?

Øhh hvor i artiklen står der at det skulle være en laboratorieskabt virus ??

Når jeg skriver: "Af teksten i artiklen, kan det lyde som om".

Så mener jeg opfattelsen af "hele artiklen" og ikke noget bestemt sted i artiklen, læs mit indlæg igen.

Jeg kunne ligeså godt svare med:
Hvor i artiklen står der det IKKE er en laboratorieskabt virus?


10. aug 2010 kl 18:58

claus e. petersen

Re: ...

@Jesper Hemmingsen

Du har helt ret. google bør være det første man forsøger, om ikke for andet så dog for at få en ide om hvad man dernæst skal søge efter

- cep


10. aug 2010 kl 22:02

avatar

Tore Dehli

Re: kan virus videreføres fra en vaccine

Hej Rolf

Jeg tror ikke, du skal være så bange for, at lige netop denne virus var menneskeskabt.

Hvert eneste sekund sker der flere milliarder DNA-overførsler mellem vira og bakterier og tilbage igen, så du vil kunne finde alle tænkelige kombinationer af gamle vira i naturen.

Hvis det virkeligt skulle være en "farlig" menneskabt virus, så var den jo ikke så farlig endda :-). Til sammenligning dør der årligt 2.000 mennesker alene i Danmark af ganske almindelig influenzavirus.

M.v.h. Tore


10. aug 2010 kl 23:08

Benny Olsen

Syge overskrifter.

Det fremgår at flere af indlægene bygger på misforståede overskrifter.

Årsagen til svineinfluenzas farlighed fundet

Nu er det ikke årsagen til svineinfluenzas farlighed man har fundet, men årsagen til at den kunne smitte fra dyr til mennesker, og at den kunne formere sig i mennesker.

Og gentagelse fremmer forståelsen:
Forskning har afsløret, at en ny genmutation var skyld i, at H1N1 var så sygdomsfremkaldende hos mennesker og udløste pandemi. Den viden kan føre til effektive vacciner.

H1N1 var jo netop ikke specielt sygdomsfremkaldende, dem der fik den mente generelt at den var mild, den var heller ikke specielt smitsom, med den lave modstandskraft i befolkningen, viste den sig meget ineffektiv.

Nu måler vi så på denne lille fyr der aldrig rigtig fik fat, men hele den hype vi havde for 12 måneder siden, handlede om noget helt andet, nemlig hvis H1N1 muterede med almindelig influenza og blev lige så smittefarlig, og hvis fjerde eller attende bølge muterede så den blev lige så farlig som ren fugleinfluenza med en dødsrate omkring 50%.

Der blev endda holdt influenza parties med det formål at få den kendte milde version, i håbet om øget modstandskraft mod den grimme version der dog aldrig blev til noget.


11. aug 2010 kl 06:44

Rolf Petersen

Re: kan virus videreføres fra en vaccine

Nu er jeg da heller ikke bange for disse "WHO råber ulven kommer" virus.
Og det kan jo også være lige meget, hvis 15% af befolkningen modtager en vaccine der indeholder en virus, som jeg efterfølgende modtager via. smitte fra vaccinations stedet.
For så har WHO's vacciner smittet mig.
Og hvad disse vacciner indeholder, det er jo nærmest en konge hemmelighed.

Jeg ser det lidt som en "herd" test.
Dem har militæret faktisk lavet en hel del af, hvor de spreder virus/bakterier/gas/radioaktive partikler/etc...
specielt i civile områder

Hvor hurtigt spreder den sig?

Bakteriofag
http://en.wikipedia.org/wiki/B...hage
nævnt lidt her:
http://ing.dk/artikel/47195

Så spørg ikke mig om man i dag kan fremavle livsfaglige virus i et laboratorie.

Foruden alle de penge Staten Danmark gav væk til Medici familien.
Hvad har Staten Danmark tilbage?
En dårlig smag i munden.

Det var da også derfor, jeg i det tidligere kommentar, stillede nogle spørgsmål til hvad der skete tilbage i 1918 og op til den såkaldte spanske syge.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.