/forskning

Robot udtrykker følelser med hjælp fra danske forskere

Europæiske robotforskere, herunder danskere fra Entertainment Robotics, har skabt en lille robot, der kan blive ensom og ked af det.

Klik for at se billedet i stort

Dr. Lola Cañamero fra University of Hertfordshire (til højre) viser en robot, at hun godt kan lide den. (Foto: University of Hertfordshire)


Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, tirsdag 10. aug 2010 kl. 15:46

Danske forskere er med i et fælleseuropæisk forskningsprojekt, som har udviklet en lille robot, der interagerer med mennesker og udtrykker følelser.

Robotten knytter sig til de mennesker, den omgås, og den giver synligt udtryk for glæde, bedrøvethed, ophidselse, stolthed, vrede og frygt. Det sker ved hjælp af kropssprog.

For eksempel vil den give synligt udtryk for frustration, hvis den ikke kan klare en opgave, og den menneskelige kontakt undlader at hjælpe.

Desuden er robotten programmeret til at lære. Den udvikler sine reaktioner i takt med at den omgås et eller flere mennesker. Modellen er den tidlige tilknytningsfase mellem mennesker og unge chimpanser eller børn. Jo mere de omgås, des stærkere knyttes båndet mellem dem.

Det er første gang, primat-adfærd er blevet brugt som robot-model.

Hensigten med forsøget er at skabe generelle robotter, som ikke er "færdige", når man køber dem, men i stedet udvikler sig selvstændigt til de omstændigheder, hvori de skal bruges. Navnligt med henblik på socialt samvær med mennesker.

Undervejs mod dette mål skal identificeres relevante scenarier og problemstillinger, der skal løses.

Det skal også undersøges, hvilken rolle følelser og følelsesudtryk har i samværet mellem robotter og mennesker.

Endelig skal man prøve at identificere og udvikle standarder og testmetoder for ovennævnte scenarier og problemstillinger. Sidst og ikke mindst skal der udvikles teknologiske platforme til robotterne og til de dagligdags problemløsninger, som man kan forestille sig, at robotter kan involveres i.

Forsøget, som har navnet FEELIX GROWING, er støttet af EU's 6. rammeprogram. Forskningsleder er Dr. Lola Cañamero fra University of Hertfordshire i England.

Desuden deltager Centre National de la Recherche Scientifique (Frankrig), Université de Cergy Pontoise (Frankrig), Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (Switzerland), University of Portsmouth (England), Institute of Communication and Computer Systems (Grækenland), Entertainment Robotics (Danmark), og Aldebaran Robotics (Frankrig).



11. aug 2010 kl 13:13

Kim Michelsen

Simulerer følelser

Hvorfor ikke benytte ordet 'simulerer' i stedet for 'udtrykker' , da 'udtrykker' kan misforståes i retning af at robotten har følelser.


13. aug 2010 kl 08:42

avatar

David Askirk Fotel

Re: Simulerer følelser

Men har den ikke følelser? Hvad er det der adskiller robotten fra at den simulere føelser til den har det? Er følelser ikke lige så meget det at vi spejler os i robotten og omvendt? Altså at robotten har følelser fordi vi har følelser.

Der er en japansk tegneserier, chobits, som netop stiller dette spørgsmål, for ja, robotten kan blive ked af det, men dens hukommelse kan blive slettet og derved glemme de følelser den havde. Men stadig ville vi kunne føle tristheden i forbindelse med robotten for vores følelser kan ikke resettes.

Derfor ville jeg sige at det er på vejen til rigtige følelser, hvis man ikke kan tale om at de allerede er der.


13. aug 2010 kl 12:30

Kim Michelsen

Re: Simulerer følelser

Fordi en IT mand som jeg selv programmerer en bunke linier kommer der hverken følelser eller intelligens ind i komputeren. Følelserne er i dig og ikke i døde ting som computere, film og bøger, det er en romantisering som har bund i dine følelser og ikke i virkeligheden.

Deres program er en lidt nyere og mere avanceret version af Eliza, der simulerede en psykoterapeut. Du kan prøve det her: http://www.manifestation.com/n...php3

Hvis du kan programmere kan du følge de banale operationer der ligger bagved.

Lidt om kunstig intelligens og bevidsthed:
http://kimmmichelsen.wordpress...ens/


13. aug 2010 kl 12:54

avatar

David Askirk Fotel

Re: Simulerer følelser

Jeg kan sagtens følge dig i det du siger.

Men med den argumentation vil det aldrig blive muligt at lave rigtig kunstig intelligens, for computeren vil altid være programmeret af mennesker.

Så selvom du snakker om kvantecomputere i dit blogindlæg, vil det jo stadig gælde. Jeg kan godt følge dig i at så kan man have mere end 1 bit at lege med, men den vil stadig være lavet af mennesker.

Jeg tror det er vigtigt at adskille om hvorvidt at computeren er istand til at optræde menneskeligt eller er menneskelig, ment på den måde at hvis computeren er istand til at optræde menneskeligt, ville det så være nok?

Generelt er jeg af den holdning at hvis det skal lykkes må man bruge fri fra matematikken, så AI i fremtiden ikke så meget bliver opgjort i algortimer, men man kan "programmere" i mere vage termer end noget programmerings sprog giver mulighed for idag.

Og jo, jeg er "EDB-mand" og beskæftiger mig også med AI, men tager gerne også et mere filosifisk standpunkt.


13. aug 2010 kl 13:00

avatar

David Askirk Fotel

Re: Simulerer følelser

Mit egentlige spørgsmål vil nok være:

Hvad er din definition på kunstig liv? altså kunstig intelligens, hvornår er kunstige føleøser gode nok?


13. aug 2010 kl 13:56

Kim Michelsen

Re: Simulerer følelser

Når det er følelser og ikke efterligninger.
Et menneskes følelser som stolthed og stædighed har ikke baggrund i logik, en computers simulerede stolthed og stædighed vil være 100% logisk styret, selv en tilfældighedsgenerator vil her være at se som logik.

Det er egentlig ligegyldigt om det er mennesker eller naturen der programmerer, det der er hovedproblemet er om det teknisk er muligt at bygge en struktur der kan være bevidst, for når først der er bevidsthed kan bevidstheden selv modificere sig selv, og det betyder også at det ikke hjælper at lave vage programmeringssprog, hvilket i sig selv er en lidt romantisk term, og ligegyldigt hvad er det jo mennesker der har programmeret hvad der ligger under programmeringssproget, og programmeringssproget er ligesom universet, Matematik.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.