/energi

Milliard-udbygninger af forbrændingsanlæg er stoppet

Otte forbrændingsanlæg rundt om i landet har her i sommer fået afslag på deres ansøgninger om udbygning for milliarder. Årsagen er ifølge Energistyrelsen faldende affaldsmængder. Affaldsbranchen undrer sig.

Af Sanne Wittrup, mandag 09. aug 2010 kl. 08:14

Energistyrelsen har her i sommer sagt nej til samtlige ansøgninger om udvidelse af kapaciteten på i alt otte forbrændings-anlæg.

De otte anlæg har ansøgt om at måtte bygge nyt med en kapacitet på tilsammen 1,6 mio. ton affald til en pris på op mod 11 mia. kroner. Heraf er én mio. ton ekstra kapacitet

Fra Energistyrelsen begrunder specialkonsulent Finn Bertelsen afslagene med en overordnet vurdering fra Miljøstyrelsen. Den siger, at der ikke bliver behov for yderligere forbrændingskapacitet de næste fem-otte år:

»Men afslagene stiller sig ikke i vejen for, at anlæggene opdaterer og moderniserer deres forbrændingsanlæg – bare de ikke øger den totale kapacitet,« siger Finn Bertelsen.

Mere genbrug afløser forbrænding
Ifølge AC Tekniker, Jord og Affald i Miljøstyrelsen, Martin Sune Møller, har finanskrisen medført markant mindre affaldsmængder; blandt andet er et par forbrændings-anlæg allerede lukket ned på grund af affaldsmangel:

»På den længere bane har vi så inddraget udmeldingerne fra regeringens affaldsstrategi, og den siger, at vi skal øge genanvendelsen af affaldet. Derfor regner vi ikke med voksende affaldsmængder til forbrænding – selv om den økonomiske krise skulle forsvinde,« siger han.

Martin Sune Møller erkender dog, at tingene kan udvikle sig hurtigt, og derfor følger Miljøstyrelsen området nøje og er klar til at handle, hvis den øgede genanvendelse ikke kommer i gang inden for de nærmeste år.

Enslydende breve
De otte affaldsforbrændingsanlæg, som nu må droppe udvidelsesplanerne – men som stadig godt må bygge ny erstatning for gamle linjer - er Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV), Thisted, Århus, Reno-Nord, Hammel, Amagerforbrænding, Vestforbrænding og Nordforbrænding.

Hos Amagerforbrænding finder direktør Ulla Røttger det mærkeligt, at alle otte værker tilsyneladende har fået enslydende breve. I hvert fald er der ikke i Amagerforbrændings brev nogen egentlig begrundelse for, hvorfor netop de har fået afslag.

Amagerforbrænding har ansøgt om at bygge en ny ovnlinje til 560.000 ton affald årligt, hvoraf de 440.000 er til erstatning for nogle 40 år gamle, udtjente ovne.

Projekteringen er godt i gang, men ifølge direktøren er det meget nødvendigt med en afklaring omkring kapaciteten i dette år:

»Vi ser frem til en dialog med Energistyrelsen og en nærmere begrundelse for, hvorfor vi har fået nej til udvidelsen. Al vores erfaring siger, at affaldsmængderne begynder at stige igen – og at det er langt billigere at bygge lidt større, når man nu alligevel er gang,« siger Ulla Røttger.

Affaldsmængderne vil stige
På Amagerforbrænding har man i forvejen regnet med en relativ lav stigningstakt og har også medtaget initiativer, som skal øge genanvendelsen.

»En lille overkapacitet kan have driftsmæssige fordele. Dels i forhold til belastning af maskineriet og dels fordi man kan lade produktionen følge behovet hen over året,« siger hun.

Også direktør for Waste-to-Energy hos Rambøll, Peter Heymann Andersen, undrer sig over, at alle forbrændingsanlæg får samme besked – især da flere af ansøgningerne har ligget i Energistyrelsen i flere år:

»Jeg havde forventet, at nogle ville få ja og andre nej – baseret på de konkrete forhold og vilkår. For jeg er temmelig sikker på, at affaldsmængderne igen vil stige; faktisk kan vi allerede set det ske så småt,« siger han. Hvad angår øget genanvendelse, så er peger han på, at vi allerede er foran de angivne mål.

Affaldshandel skaber usikkerhed
Peter Heymann Andersen peger også på, at det typisk tager omkring fem år at få sat et nyt forbrændingsanlæg i drift – så man skal være meget sikker på sine prognoser, når man siger nej til udvidelser allerede nu.

Hos Vestforbrænding er direktør Iver Green Poulsen glad for, at han har et par år at løbe på, inden deres to gamle ovnlinjer skal skrottes, og man er tvunget til at gå i gang med en ombygning/nybygning. Derfor er han heller ikke så direkte berørt af afslaget - endnu:

»Lige nu aner vi ikke, hvordan affaldsmængderne vil udvikle sig, når et EU direktiv træder i kraft til december. Efter det kan man frit handle med affald mellem EU-landene,« siger han.



09. aug 2010 kl 09:43

jens Møller Andersen

God nyhed!

Vi bliver i fremtiden nød til at se affald som en energi-ressource. Derfor kan vi ikke tillade os at blive ved med at bygge affaldsforbrænding som vi har gjort ind til nu. Problemet med de affaldslinjer som vi har her i Danmark og som der var ansøgt om, er at de var alt for små og ufleksible.

Hvis vi skal have mest muligt vedvarende energi i vores energisystem så skal alle de andre producenter øge deres fleksibilitet. Det vil sige at affaldsanlæggene skal kunne køre op og ned i last. Jeg ved godt at affaldsforbrændings anlæg ikke kan blive nær så fleksible som kul og naturgas fyrede anlæg men det væsentlige er at der bidrager. Der er også et problem med lagring af affald men affaldet kan nemt lagres natten over. Så de affaldsfyrede anlæg fx køre halv last om natten og fuld last om dagen.

Fordi effektiviteten stiger når anlæggene bliver større, skal anlæggene være størst muligt. Da affaldsmarkedet er stramt reguleret er der et strukturproblem fordi alle de små aktører kan se et økonomisk incitament til at udbygge deres egen kapacitet. Selv om det var bedre hvis der blev bygget nogle få større anlæg.


09. aug 2010 kl 09:55

Anders Jakobsen

Re: God nyhed!

Fordi effektiviteten stiger når anlæggene bliver større, skal anlæggene være størst muligt.

Der er vel begrænsninger i den logik. Affald er sværere at håndtere og transportere end olie og især gas. Det bruges til fjernvarme. Derfor spiller den geografiske placering af anlæggene vel også en rolle og ikke kun den interne effektivitet.


09. aug 2010 kl 11:14

Rolf Czeskleba-dupont

hvordan går det med dioxin-omdannelse?

Når der nu er lagt op til et moratorium og der mere skal satses på interne forbedringer: Hvordan klarer anlæggene så det vedvarende dioxin-problem (lavtemperatur-syntese i de kolde anlægsdele)? Hvad er bedst practice? Det er jo ikke længe siden (et par år vel) at der her på Ingeniøren hørtes skrig fra nogle (vistnok mindre) anlæg, da forsendelsen af dioxinholdige betonklodser til 'afstivning af minerne' i Tyskland skulle kendes ulovlig. er det dem der er lukkede nu?
Mon ikke der skulle informeres lidt bedre om, hvordan succesen med at reducere dioxinudslip til luften er blevet opnået på de forskellige anlæg? Eller findes der en oversigt der er ajour?


09. aug 2010 kl 12:06

Henrik Eismark

Kapacitetsudvidelseskravet

Vi skal jo også undgå at affaldsindustrien pludselig står og kræver import af udenlandsk affald for at 'udnytte kapaciteten' eller 'overleve'. Og så vil forbrugerne jo alligevel opleve stigende priser pr kg affald efterhånden som mængden falder og anlægsudgifterne forbliver de samme eller endda stiger med nybyggeri. Vi sparede på vandet og så steg prisen på vand fordi spildevandet var mindre opløst og sværere at behandle.

Og så er vi jo godt på vej med anlæg, som 'sammenkoger' ret usorteret husholdningsaffald, og frembringer flydende brændstof. Forsøgsanlægget lå vist på Avedøre, hvid nogen vil søge og nævnt i ing.dk

Kapacitetsudvidelseskravet lyder underligt.





09. aug 2010 kl 17:59

avatar

Naturbeskyttelse.dk, Størup

Positivt med mindre affald

Umiddelbart er det da meget positivt at affaldsmængden er faldende - måske skulle man heller bruge nogle af pengene på finde ud af hvordan mængden kan reduceres yderligere.


10. aug 2010 kl 15:54

avatar

Claus Hindsgaul

Re: hvordan går det med dioxin-omdannelse?

En kort status fra DMU med tal for dioxin-udledninger frem til 2004 kan læses her:
http://www.dmu.dk/udgivelser/d...lip/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk