Ingen kender følgerne af 196 millioner liter olie i Golfen
'Kun' 196 millioner liter olie er tilbage i Den Mexicanske Golf eller én fjerdedel af de fem millioner tønder olie, der i alt slap ud, da Deepwater Horizon sank. Men ingen kender katastrofens langsigtede konsekvenser, lyder det fra både to amerikanske og en dansk ekspert.
Ingen kan sige noget klogt om, hvad BP's olieudslip kommer til at betyde for Den Mexicanske Golf på lang sigt.
I en frisk rapport fra de amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) er der delvist gode nyheder til folkene langt Den Mexicanske Kyst: Tre fjerdedele af de fem millioner tønder olien er forsvundet - noget opsamlet, noget ædt af bakterier, noget fordampet, noget brændt af og noget suget op. (se grafik)
Til gengæld kan ingen sige, hvad den sidste sjat - på 1,25 millioner tønder eller 196 millioner liter olie - kommer til at betyde for miljøet.
Det skyldes, at der er meget få undersøgelser af de langsigtede konsekvenser af oliekatastrofer, samt at forholdene er unikke fra sted til sted, hvilket gør sammenligninger vanskelige.
Ulykken med Exxon Valdez i Alaska er blevet studeret nøje, men det kolde, arktiske miljø er væsentligt anderledes end det, der findes i Den Mexicanske Golf. På trods af det relativt lille udslip sammenlignet med Golfen ses det sorte aftryk stadig nogle steder i dag.
Ixtoc 1 ulykken i Den Mexicanske Golf, hvor omkring tre millioner tønder olie fossede ud over 10 måneder i slut 70'erne, kan ligeledes ikke direkte sammenlignes, fordi kystmiljøet var præget af sand, mens det ved Missisippi udmundingen i Louisiana er udpræget marskland.
Desuden skete Ixtoc 1 ulykken på lavt vand, mens BP’s Macondo brønd har spyttet olie ud 1500 meter under vandet.
Wes Tunnel, biolog fra Harte Research Institute for Gulf of Mexico Studies, forklarer til nyhedsbureauet IPS, hvorfor man egentlig ved så lidt om de langsigtede konsekvenser af de olieudslip.
»Over hele verden, når der er store olieudslip, bliver alle folk befippede og går i med at undersøge (udslipets konsekvener, red.), og de undersøger typisk i et år. Men når udslippet er stoppet og ryddet op, stopper pengene til undersøgelserne. Det er derfor vi ikke har – stort set ingen steder i verden – nogle rigig gode, lad os sige, 10-års studier af store oileudslip og deres konsekvenser. Og det er virkelig en skam. Jeg håber og tror, at det ændrer sig med det her udslip,« sagde han.
Han støttes af marinebiolog Jens P. Jeppesen, leder af Øresundsakvariet, der mener, at den manglende viden desuden skyldes, at forholdene er meget forskellige fra udslip til udslip – derfor undersøges de først, når ulykker indtræffer.
»Du laver ikke en katastrofe for at undersøge den. Men det er utrolig interessant, hvis de amerikanske ingeniører og biologer følger det tæt, så man kan drage nytte af erfaringerne i forhold til hvordan biodiversiteten så ud før og efter,« siger han.
Tad Patzeck, som er kemiingeniør og leder af Center for Petrolium og Geosystems engeneering i Texas, mener heller ikke, at nogen endnu kan sige, hvad ulykken kommer til at betyde.
»Jeg tror ikke, vi har nogen ide om, hvad de langsigtede konsekvenser for liv og dyr er,« siger han til DR.
Olien fordamper hurtigere end interessen
Når tre fjerdedele af olien i Golfen allerede er forsvundet, skyldes det især de naturlige forhold.
Det er ikke unormalt, at olie naturligt siver op gennem sprækker i havbunden, så olie-ædende bakterier findes i forvejen i vandet.
Desuden er vandet varmt og med et højt ilt-indhold, så bakteriernes biologiske nedbrydning af olien går hurtigt, ligesom solens stråler får olien ved overfladen til at fordampe.
I rapporten fra NOAA står der da også, at »observationer og resultater fra indledende undersøgelser fra en række videnskabsfolk viser, at olien fra Deepwater Horizon hurtigt nedbrydes biologisk.«
Det kommer ikke bag på Jens P. Jeppesen:
»Det skulle ikke undre mig. Det er organisk materiale, så jo varmere vand, jo større bakterieaktivitet er der, så olien nedbrydes. Men det er voldsomt alligevel,« siger han til ing.dk med henvisning til de store mængder olie, der stadig flyder rundt over og under overfladen – og som ingen kender konsekvenserne af.
Rapporten fra NOAA, som bygger på målinger og kvalificerede bud, slutter da også af med at advare om, at oliens påvirkning af miljøet—1,25 millioner tønder olie er stadig løs—er stort set ukendte.
Også selvom størstedelen vil blive naturligt nedbrudt.
»Selvom truslen mod kystlinjen, fisk og dyreliv og økosystemer er blevet mindre siden BP’s brøndhoved blev lukket til, er videnskabsfolk ekstremt bekymrede for virkningen af olieudslippet på Golfens økosystem. Det vil tage tid, overvågning og undersøgelser for fuldt ud at forstå virkningen.«
BP har afsat op til 500 millioner dollars til at undersøge olieudslippets konsekvenser.
Tidligere i dag begyndte BP at cementere brønden.






