/forskning

Undersøgelse: Hormonforstyrrende stof i kasseboner smitter af

En amerikansk undersøgelse viser, at stoffet bisphenol A, der er mistænkt for blandt andet at gøre piger aggressive, kan overføres fra en almindelig kassebon til mennesker.

Af Jakob Møllerhøj , onsdag 04. aug 2010 kl. 11:57

Det formodede hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA), som Danmark har forbudt anvendelsen af i sutteflasker, findes også i en række kasseboner, som er lavet af termisk papir. Og nu viser en amerikansk undersøgelse, som Enviromental Working Group (EWG) har iværksat, at BPA tilsyneladende kan afgives fra kassebonerne og potentielt overføres til mennesker.

EWG har indsamlet 36 kvitteringer fra blandt andet fastfood-kæderne McDonald's og Kentucky Fried Chicken i USA. Og 40 pct af kvitteringerne bestod af termisk papir med et BPA-indhold på mellem 0,8 og 3 procent af vægten.

Ud over at måle koncentrationen af BPA har EWG fået University of Missouris afdeling for biologisk videnskab til at undersøge, i hvor høj grad BPA er bundet til papiret, og altså hvorvidt det eksempelvis kan overføres til en håndflade eller en lomme.

Afsmitningstesten, som blev foretaget på fire kvitteringer, viste at i alle fire tilfælde blev BPA overført fra kvitteringerne. Gennemsnitligt blev 2,4 procent af kvitteringernes BPA-indhold gnedet af papiret, hvilket ifølge EWG indikerer, at det formodede sundhedsskadelige stof også kan overføres til eksempelvis en fugtig håndflade. Men helt så enkelt er det ikke nødvendigvis, vurder chef for kemikalieafdelingen i den danske Miljøstyrelsen Henrik Søren Larsen.

»Det fremgår af undersøgelsen, at den klud, de har brugt til at tørre kvitteringerne med, har været fugtet med opløsningsmidlet methanol. På den måde får man nok en større afgivelse, end man får bare ved at røre ved kvitteringen,« siger han.

Miljøstyrelsen er ved at foretage en dansk undersøgelse, som blandt andet skal afklare, i hvor høj grad BPA bliver afgivet fra kvitteringer til mennesker. Den er sat i gang, efter at det i februar i år kom frem, at også visse danske kvitteringer indeholder BPA. I mellemtiden er den amerikanske undersøgelse altså blevet offentliggjort, ligesom også schweiziske forskere har demonstreret, at BPA kan smitte af fra kvitteringerne.

»Ved den schweiziske undersøgelse har de kigget på, om BPA afsættes på fingrene, når man rører ved kassebonerne. Og her ser det ud til, at selv om man arbejder med kasseboner i ti timer om dagen, så får man kun en lille dosis BPA,« siger Henrik Søren Larsen, der understreger, at han endnu kun har set et referat af den schweiziske undersøgelse.

I Miljøstyrelsen skæver man til resultaterne fra udlandet, men før den danske undersøgelse foreligger, er det for tidligt at konkludere noget endegyldigt, fastslår Henrik Søren Larsen.

»Jeg vil ikke konkludere noget ud fra nogen af undersøgelserne. Men de tyder begge på, der bliver afgivet noget Bisphenol A. Det må vi kigge nærmere på, før vi kan konkludere, om det er et reelt problem, men undersøgelserne tyder ikke umiddelbart på, at der er et problem for forbrugerne,« siger han.

Den danske undersøgelse forventes færdig sidst på efteråret.



04. aug 2010 kl 16:10

Ryan Lund

Typisk Miljøstyrelsen

Det er typisk Miljøstyrelsen først og fremmest med vold og magt at mane til tryghed i befolkningen frem for at oplyse sagligt OG samtidig lade usikkerheden komme borgerne til gode.

Jeg udtaler mig alene på baggrund af min betydelige viden vedr. sundhedsskadelig luftforurening, hvor Miljøstyrelsen oftest selv skal opfinde den dybe tallerken (dvs. dokumentere miljøproblemernes alvor via danske forskere) i stedet for at anerkende et bredt udsnit af international forskning.

Derfor ville jeg - som læser af ovenstående artikel - som udgangspunkt forholde mig yderst kritisk til sådanne officielle udtalelser fra Miljøstyrelsen, der, som kendt, i bund og grund er politisk ledet - vel at mærke af en miljø- & sundhedsmæssig ignorant og populistisk ’de facto flertalsregering’ (VKO).
Et regerende flertalsdiktatur, der oven i købet får alt for lidt modspil fra langt størstedelen af landets journalister, som generelt praktiserer en for ukritisk, overfladisk, uselvstændig og ikke-opfølgende journalistik med for ringe fokus på nyhedskriteriet ’væsentlighed’ og for stort fokus på nyhedskriterier/-valg baseret på enkle negative nyheder, konflikt, identifikation og sensation (dog skal Ingeniørens journalister have ros for at trække ovennævnte kvalitetsstandard op).


04. aug 2010 kl 16:35

avatar

Jan E. Sørensen

Det forklarer jo en del

Nu ved jeg hvorfor kvinder bliver så aggressive, når de har været ude at købe ind ;-)

MVH
Jan - der er kommet hjem


04. aug 2010 kl 21:09

avatar

Steffen Frøkjær

Hmm, bistro kultur

Man fryger jo lidt for hvad man enlig har spist i gennem tiden, tanker går på når man eks i bilka's bistro bestiller sin mad, kommer den jo frem på skranken under varmelamper. med en kopi af bonen på tallerknen.... hvor meget har de i gennem tiden forurenet min mad ?!

--
Steffen


04. aug 2010 kl 21:36

Rolf Petersen

Re: Typisk Miljøstyrelsen

@Ryan
Kan din betydelige viden vedr. sundhedsskadelig luftforurening, så ikke fortælle os her på ing.dk hvornår man fandt ud af at BPA kan bruges som syntetisk østrogen?

eller er det uden for den betydelige viden.

Jeg forstår dog ikke din afslutning i indlægget.


04. aug 2010 kl 22:54

Ryan Lund

Re: Typisk Miljøstyrelsen

@Rolf

Jeg ville bare gøre opmærksom på, at jeg i relation til den stigende og sundhedsskadelige brænderøgsforurening i DK har erfaret, at Miljøstyrelsen - af politiske grunde - har negliceret problemet og ’syltekrukkeagtigt’ krævet unødvendig meget forskning i stedet for at handle effektivt på problemet.

Dette kunne man så også forestille sig muligvis er tilfældet ift. BPA, men jeg tydeliggør også på redelig vis, at jeg - modsat brænderøgsforurening - ikke har noget dybdegående detailkendskab til hormonforstyrrende stoffer i produkter mv.

Det var såmænd det hele.


05. aug 2010 kl 01:54

Rolf Hansen

Re: Hmm, bistro kultur

Man fryger jo lidt for hvad man enlig har spist i gennem tiden, tanker går på når man eks i bilka's bistro bestiller sin mad, kommer den jo frem på skranken under varmelamper. med en kopi af bonen på tallerknen.... hvor meget har de i gennem tiden forurenet min mad ?!

Nok ikke mere end de hormonforstyrende platesteroler(man faktisk bruger i produktionen af p-piller) fra ufermiterede sojaprodukter der bliver tilsat i et hav af fødevarer.


05. aug 2010 kl 09:11

Rolf Petersen

Re: Typisk Miljøstyrelsen

@Ryan
Tjaa man kan som bureaukrat altid opfinde nyt arbejde, som man kan få andre til at betale - selv er bureaukraten totalt ligeglad om de konklusioner der kommes frem til, er rigtige eller forkerte. Så længe bureaukraten kan have et arbejde og lave mere nyt arbejde, der blot er mere forvirring end hjælp (uden at andre for det at vide).

Først måler man sin pengepung (næste tom), så måler man videnskaben (hvem, hvad, hvor skal jeg kigge), så måler man medierne (hvad er trent), så måler man mere.
Til sidst køre ringen rundt, fuldstændig uden nytteværdi, for andre end bureaukraten selv (penge).

PS. Jeg kan oplyse at man siden sidst i 1920'erne har vist at BPA kan bruges som syntetisk østrogen.
Dvs. at man har kendt til BPA's effekt på den menneskelige krop, dyr etc... i meget lang tid.

Man har skam også kendt til de forskellige homonale effekter af de mange forskellige madvare, det var noget Almuen (Tyskernes ord for indfødte danskere, i dag Almindelig) før i tiden var bekendt med, endda helt uden bøger og videnskablige dokumentationer.

Man kan jo styre graviditet, menstruation, etc.................... Vha. den mad man spiser, der er bare ikke mange der tænker i de retninger.
Fordi det er så meget lettere at lytte til bureaukratens knæblædgørende ord, som ingen rigtigt forstår. en homo-pille, en homo-pæl, etc...(- kan byttes med n)

Dagens politiske tanker i bureaukratiet: dårlige gener skal avles ud.


13. aug 2010 kl 11:55

Mari Rose

Bonens indtog

Hvor lang tid har de bon-ruller egentlig været udbredt i DK. Som forbrugere, får vi naturligvis en masse af disse boner i hånden, men stakkels menneskerne på den anden side af skranken. Hvor lang tid har de været udsat for dem?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.