/energi

Miljøministre støtter Hedegaards klimamål

Den danske klimakommissær Connie Hedegaard får nu fuld opbakning fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig til sit mål om en 30 procent reduktion i CO2-udslippet. Nye tal viser dog, at der er lang vej.

Af Erik Holm, onsdag 04. aug 2010 kl. 10:14

EU skal reducere sit CO2-udslip med 30 procent i 2020. Det fastslår miljøministrene fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland i dag i en leder offentliggjort i tre store europæiske aviser.

»Det vil være et reelt forsøg på at reducere den globale temperaturstigning med to grader,« skriver de tre ministre Chris Huhne, Nobert Röttgen og Jean-Louis Borloo.

Argumentet er blandt andet, at Europa deltager i et globalt kapløb mod et samfund med lavere CO2-udslip, og vores konkurrenter venter ikke, hedder det i kommentaren. Samtidig skal mere ambitiøse CO2-mål ses som en mulighed, ikke en hindring. EU skal med andre ord taget teten i udviklingen frem for at overlade lederskabet til USA, Kina eller Japan.

»Nøglespørgsmålet, som Europa stor over for, er, om vi vil gribe muligheden og lede verden i skabelsen denne model for økonomisk vækst gennem reduceret CO2-udslip,« skriver de tre ministre i kommentaren.

Udover at sikre globalt lederskab, argumenterer de tre også for at sikre energisikkerhed og økonomisk genrejsning i EU-landene oven på finanskrisen blandt andet vækst i energisektoren.

»At øge til en 30 procent reduktion vil resultere i mindste en fordobling af lav-kulstof markederne sammenlignet med at blive ved de nuværende 20 procents mål. Meget af den nye vækst vil ske i job-rige sektorer som energisbesparelser,« hedder det.

Meget stærkt signal
Udmeldingen er en klokkeklar opbakning til den danske klimakommissær Connie Hedegaard, der arbejder for at øge EU's reduktionsmål fra 20 procent til 30 i 2020.

»Det er et meget stærkt signal og meget vigtigt, at de gør det sammen. Det er især vigtigt med en klar markering af, at de køber hele dagsordenen. Det her drejer sig ikke kun om klima, men også om energisikkerhed, vækst og job,« siger hun til Politiken.

Lang vej igen
En vej til en øget CO2-reduktion er naturligvis at øge andelen af vedvarende energi. Nye tal fra Eurostat viser dog, at det kun går svagt frem med andelen af VE i bruttoenergiproduktionen.

I 2008 udgjorde vedvarende energi således 10,3 procent af bruttoenergiforbruget i EU27 sammenlignet med 9.7 procent i 2007 og 8,8 procent i 2006. Eurostat definerer vedvarende energi som sol-, vind- og vandkraft samt biomasse og gerotermisk energi.

De tre miljøministre får altså travlt med at øge andelen af VE i egen lande, hvis målet skal nås.

Ifølge Eurostat havde Tyskland kun nået 8,9 procent af sit 2020 mål på 18 procent. Frankrig var med 11 også langt fra sit mål om 23 procent, mens Storbritannien i 2008 kun fik 2,2 procent af sit energiforbrug dækket af vedvarende energikilder mod målet på 15 procent.

Danmark er nummer otte
Til sammenligning udgjorde VE 44,4 procent af det samlede energiforbrug i Sverige, mens nummer to, Finland, kunne mønstre 30,5 procent.

Med 18,8 procent Danmark må tage til takke med at ligge nummer otte efter lande som Portugal, Rumænien og Estland. Danmark har dog set en stigning fra 16,8 procent siden 2006, oplyser Eurostat. Der er dog stadig langt til målet om 30 procent i 2030.



04. aug 2010 kl 10:39

avatar

Poul-Henning Kamp

At tænke sig...

At danske aviser seriøst foreslog at hun skulle spilde sine talenter på at være partiformand for de Konservative...

Poul-Henning


04. aug 2010 kl 11:28

avatar

Henning Sørensen

Fosil energi

Til sammenligning udgjorde VE 44,4 procent af det samlede energiforbrug i Sverige, mens nummer to, Finland, kunne mønstre 30,5 procent.

Nu kan man jo bruge en masse ordkløveri på om KK også er VE, men lad nu den diskution ligge. Det er mere interesant at få at vide, hvor megen fossil energi de pågælden lande bruger. For Sveriges vedkommende er det jo nok noget mindre end 100 - 44,4 = 55,6%.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk