To nye ministerielle redegørelser, bestilt af energipolitikerne, åbner nu for, at elpriserne - og dermed elforbruget - kan sættes højere eller lavere, alt efter hvor meget el vindmøllerne producerer.

Den ene redegørelse, som Energistyrelsen har være formand for, handler om den del af elprisen, som går til net-tab samt vedligeholdelse og udbygning af elnettet – og som opkræves af netselskaberne. Her anbefaler arbejdsgruppen, at netselskaberne får lov at variere tariffen over døgnet alt efter belastningen på nettet.

Ved mindre belastning - altså mindre effektforbrug i øjeblikket - mindskes nemlig både nettab og behovet for nye, dyre udbygninger af elnettet, mens øget belastning giver mere tab og udgifter til netforstærkning.

Derfor er der fornuft i at lade disse såkaldte marginale omkostninger eller besparelser afspejles i tariffen, således at forbrugerne opmuntres til at sprede forbruget.

Gennembrud for fleksible elpriser
Medejer og konsulent i Ea Energianalyse Mikael Togeby kalder rapporten et gennembrud for udviklingen af mere fleksible elpriser:

»Hvis vi skal integrere meget vindkraft i fremtiden, er det uhyre vigtigt, at tarifferne afspejler de marginale omkostninger ved at øge eller nedsætte effektforbruget – og dét påpeger og blåstempler rapporten her helt tydeligt,« siger Mikael Togeby, som har beskæftiget sig med potentialerne i fleksibelt elforbrug i rigtig mange år.

Elpatroner rykker
Den anden rapport, som har Skatteministeren som afsender, og som tidligere har været omtalt her på ing.dk, handler om, hvordan elafgifterne kan ændres, så de også medvirker til at fremme brugen af mere vindkraft i elsystemet.

Denne rapport roser især en gældende ordning, hvor elafgiften nedsættes på strøm, der anvendes til opvarmning via elpatroner og varmepumper i fjernvarmesystemet og kraftvarmeværker, når vindmøllerne producerer godt, og elprisen derfor er lav.

”Det største bidrag til fleksibelt elforbrug ved lave elpriser er elpatronordningen”, som det hedder i Skatteministeriets konklusionen, og ministeren foreslår derfor ordningen udvidet.

Skatteministeren mener også, man med fordel kunne nedsætte afgiften på individuel og direkte elvarme – hvis man er sikker på, at strømproduktionen til elvarmen ikke belaster miljøet.

Mikael Togeby fra Ea Energianalyse finder Skatteministeriets rapport i orden ud fra de skattetekniske forudsætninger, som den er lavet under. Her skal afgifter helst ikke forvride markedet eller betyde tab af skatteindtægter.

»Jeg er helt enig i, at elpatroner og varmepumper i fjernvarme-systemer er en meget effektfuld måde at få udnyttet store mængder vindkraft på,« siger han.

Han tilføjer dog, at mulighederne for dynamisk at reducere afgiften på elvarme kunne være grundigere belyst.

Enighed om konklusionerne
Hos Energinet.dk, som er overordnet ansvarlig for udviklingen af det danske elsystem, kalder udviklingsdirektør Dorthe Vinther rapporten fra skatteministeriet for ”sober”.

Og hun mener, at de overordnede konklusioner i redegørelsen generelt er i overensstemmelse med Energinet.dk's egne analyser og vurderinger.

»Jeg mener slet ikke, at rapporten giver belæg for at konkludere, at der er uenighed mellem Energinet.dk og Skatteministeriet om, at det nytter at flytte elforbruget fra dag til nat, eller om betydningen af det intelligente elnet – sådan som det skete i Ingeniøren, da rapporten udkom,« siger hun.

Hun henviser til redegørelsens konklusion omkring sammenhængen mellem vindproduktion og forbrug: "Sammenholdes forbrug og produktion ved en væsentlig udbygning af vindkraften, vil produktionen oftest overstige forbrug om natten og om eftermiddagen, mens forbruget oftest vil være størst om morgenen og formiddag og delvist i løbet af aftenen”.

Hvad angår det intelligente elnet, har Skatteministeriets redegørelse ifølge Dorthe Vinther ingen direkte, overordnede konklusioner omkring intelligente elnet, selv om man kunne få det indtryk ud fra Ingeniørens omtale af redegørelsen. Dens fokus er på konkrete afgiftsmodellers forventede effekter.