EU-rapport: Sænk farten på motorveje til 100 km/h
En maksimal hastighed på 100 km/h på Europas motorveje er nødvendig for at bremse transportsektorens galoperende CO2-udslip. Lavere hastighed skaber nemlig længere rejsetid og tilskynder derfor til at bruge bilen mindre, lyder konklusionen i ny EU-rapport.
Læs også
-
Danske biler frådser i benzin i forhold til moderne miljøbiler
-
Rasende opposition: Regeringen flygter fra roadpricing-aftale i panik
-
Eksperter skyder ministers undskyldning for at droppe roadpricing ned
Læs mere om
Dokumentation
Fartglade bilister går trange tider i møde. Europæiske politikere har erklæret, at drivhusgasudslippet fra transport skal reduceres til næsten ingenting, og det mål kan kun nås med lavere fartgrænser, fastslår en ny EU-rapport.
»På de strækninger mellem byer i EU, hvor der er hastighedsgrænser, overstiger de ofte det niveau, hvor energieffektiviteten er optimal for køretøjer,« skriver forfatterne i rapporten ”EU Transport GHG: Routes to 2050?”
I dag er biler mest effektive ved hastigheder omkring 80 km/t, så hvis man sænker fartgrænsen på motorvejene til 100 km/t fra 120 eller 130 km/t, kan man reducere drivhusgasudslippet med 7-15 procent, skriver forfatterne i en underrapport.
Selvom trafikken på motorveje stiger i forhold til andre typer veje, så vil lavere fartgrænser give 2-3 procent lavere CO2-udslip, hvis man ser på trafikkens samlede udslip.
Som et af de få ikke-teknologiske tiltag har lavere hastighedsgrænser desuden den fordel, at det sænker kapaciteten på vejstrækningerne og dermed giver mindre tilskyndelse til at benytte bil på strækningen. De fleste andre tiltag som bedre ruteplanlægning, bedre veje, etc. kan give mere transport, fordi det gør det hurtigere og lettere at komme frem på vejene.
Udslippet af CO2 fra trafik er gået amok
Baggrunden for rapporten, der er bestilt af EU-kommissionens generaldirektorat for miljø, er, at EU’s ledere sidste år erklærede, at EU i 2050 skal reducerer drivhusgasudledningen med 80 til 95 procent i 2050 i forhold til 1990 – og de opfordrede resten af verden til følge trop.
Hvis den målsætning skal opfyldes, så skal der gøres noget alvorligt ved transportsektoren, for uden kraftige tiltag, så vurdere rapporten, at drivhusgasudledningen fra transportsektoren i 2050 vil være vokset til 2000 megatons CO2-ækvivalenter.
Det er 74 procent højere end i 1990 og 25 procent mere end i dag. Stigningen skyldes hovedsageligt øget skibstransport, flytrafik og lastbilkørsel. De tre transportformer vil stige med henholdsvis 65, 55 og 45 procent frem mod 2050, hvis politikerne ikke griber ind.
Teknologiske løsninger er slet ikke nok
Derfor skal der et helt arsenal af forbedringer til, mener forfatterne: Biobrændstoffer, elektriske biler, hybrider, stærkere krav til effektiviteten af forbrændingsmotorer, etc. Men de teknologiske løsninger kan maksimalt lede til et niveau for udledning af drivhusgasser, der ligger 36 procent under 1990-niveauet. Derfor er der også brug for ikke-teknologiske tiltag.
»Hvis man skal reducere drivhusgasudledningen fra transport med 89 procent (i 2050, red.) i forhold til 1990, så er det afgørende at bruge både teknologiske og ikke-teknologiske muligheder. Fordi forudsætningerne, der ligger til grund for de teknologiske scenarier, allerede er ambitiøse så er det meget udfordrende (hvis ikke umuligt) at opnå sådan et niveau for drivhusgasudledning udelukkende ved at stimulere de teknologiske muligheder,« skriver forfatterne.
Forfatterne understreger dog, at det er svært at spå om både udviklingen i transportbehov og den teknologiske udvikling. Alligevel våger de pelsen og anbefaler blandt andet bedre byplanlægning, bedre håndhævelse af fartgrænser, skatter (hvor det er nødvendigt), lavere hastighedsgrænser og instrumenter, der kan stimulere en optimal udnyttelse af de forskellige transportformer og kombinationer af dem.
