/rumfart

Mystiske objekter drev forbi rumstation

To stadig uidentificerede objekter vakte undren hos astronauterne på den internationale rumstation.

Klik for at se billedet i stort

Optagelser af et af de uidentificerede objekter. (Foto: Nasa)


Læs mere om

Dokumentation

Af Jakob Møllerhøj , onsdag 28. jul 2010 kl. 11:25

Da astronauterne Fyodor Yurchikhin og Mikhail Kornienko var på en mere end seks timers rumvandring tirsdag ved den internationale rumstation fik de sig lidt af en overraskelse.

Mens de arbejdede på at udskifte et videokamera og opdatere nogle kabelforbindelser, fløj der pludseligt flere uidentificerede objekter forbi.

Det fik en stemme på live-feedet af rumvandringen, som NASA har offentliggjort, til at udbryde:

»Hvad var det, jeg lige så flyve forbi?«

Ifølge CNN, så vurderer folkene hos NASA, at det første objekt fløj forbi under rumstationen, og at der muligvis har været tale om en klemme til at fastgøre kabler med, som har været glemt under en tidligere rumvandring. Det andet objekt fløj forbi ca. en time senere.

»Holdet her er ved at bevæge kameraet for at følge et andet objekt, som ser ud til at være drevet væk. Det er et lille rundt objekt, som man kan se i midten af skærmen. Måske en spændskive eller noget lignende,« lød det fra stemmen på live-feedet.

NASA vil nu foretage en nærmere analyse af videooptagelserne for at opklare, hvilke objekter, der var tale om.

»Det er overhovedet ikke usædvanligt, at der flyver en enkelt genstand eller to væk under en rumvandring på seks en halv time udenfor en rumstation i kredsløb,« lød det efterfølgende fra Rob Navia, en NASA-talsmand, ifølge CNN.

Astronauterne fik erstattet videokameraet, som skal overvåge dockningen af blandt andet fartøjer med forsyninger i fremtiden.



28. jul 2010 kl 13:12

Nis Sarup

Hehe

Det er da en astronaut i rumdragt.


28. jul 2010 kl 14:11

Lars I. Nielsen

Re: Hehe

Det er da en astronaut i rumdragt.

Måske fra USS Enterprise, da den var her i 1986 ? :-)

http://www.imdb.com/title/tt00...007/


28. jul 2010 kl 14:22

Bent Andersen

Re: Hehe

Det er en interplanetarisk slørhale.

MvH,

Kaptain Haddock.


28. jul 2010 kl 14:40

Carsten Rind

Re: Hehe

Ja det kan sku ligne lidt af hvert og størrelsen er ikke til at vurderer men de mener åbenbart det er deres egne efterladen skaber


28. jul 2010 kl 16:32

avatar

Lars-H Christensen

Der er oplaeg til rivegilde derjemme...

den ene af gutterne har msitet sin bryllupsring !


28. jul 2010 kl 19:55

Henrik Carlsen

Rumskrot

Så længe disse objekter ikke kontakter astronauterne vil jeg mene, at disse objekter hører ind under kategorien Rumskrot. Agurketid!


31. jul 2010 kl 09:56

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Rumskrot

Så længe disse objekter ikke kontakter astronauterne

Skulle det være noget ,,extra terrestrials", må man forvente, at det er klogt nok til at undgå kontakt med mennesker.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.