I UK har man i årtier præsenteret nye former for vindmølle design der skulle slå alt andet ud. Hos de britiske myndigheder, der bevilger tilskud til industrien, har parolen været, at man skulle udvikle noget nyt og unikt for at kvalificere sig til at modtage offentlige midler. Ikke noget med at lave vindmøller, der ligner de tyske eller de danske vindmøller med 3 vinger.
Man skulle tro, at briterne havde Bjørn Lomborg som rådgiver, for i hans debatter indgår altid, at man skal vente med at indføre vedvarende energi, for det er for dyrt. Derimod skal der forskes i vedvarende energi, underforstået, at så vil man en skønne dag stå med en mirakuløst billig løsning, der kan slå kul og atomkraft ud. 30 års erfaring viser det modsatte.
Men briterne tænker og handler som Lomborg, og det har kostet dem dyrt. Hvor den globale vindmølleindustri beskæftiger 550.000 og formentlig vil stige til 1.000.000 i 2012/13 så er denne nutidens jobmaskine gået udenom det forenede kongerige. De har brugt deres dyrebare forskningsmidler på eksperimenter og glemte at lave vindmøller, som fungerede og som der var kunder til.
Når man i Ingeniørens artiklen så samtidig frygter konkurrence for de to danske vindmøllefabrikker fra det engelske fantasiprojekt, så skulle man måske snarere lade de danske læsere vide, at der kan komme en mere realistisk konkurrence fra andre udenlandske producenter end de britiske.
De to danske vindmølleproducenters største vindmøller er på henholdsvis 3 og 3,6 MW. Man kan imidlertid i udlandet finde en stribe vindmøllekonstruktioner, som med hensyn til størrelse og ny teknologi ikke er på de danske producenters salgsliste. I klassen af multi-MW møller findes fire producenter, som fremstiller 5 MW møller; det er Bard, Multibrid, REpower og Enercon. Der er to producenter, som fremstiller 6 MW møller: Enercon og REpower.
Kort karakteristik af multi-MW vindmøllerne:
 Tyske Enercon har i en årrække haft 6 MW møller med en rotor på 126 meter og mangepol-synkrongenerator i serieproduktion. Generatordiameteren er 12 meter. Vindmøllen er et led i et større sortiment af vindmøller fra 30 KW til 6 MW med ringgenerator. Med den teknik er Enercon blandt de førende på den globale top-10 rangliste, hvad angår markedsandele. Enercon ønsker ikke at levere til offshoremarkedet. Enercon er ret dyre vindmøller, men virksomheden leverede alligevel i 2009 60% af møllerne på det tyske marked.
 REpower, som også er en tysk producent, er ejet af indiske Suzlon. 5 MW modellen har været i produktion i en årrække. Her har vi at gøre med konventionel teknologi. Møllen er designet specielt til offshoremarkedet, men bruges også på land. Der er sidste år sket en opgradering til 6 MW. På prototypen brugte man LM vinger; nu benytter man vinger af eget design. Nær Tønder, i Ellhöft, lige syd for grænsen er der opstillet 3 styk 6 MW møller. Spøgefuldt siger man i nabolaget, at disse møller er så store, at vingespidsen når ind over Danmark. Men verdens største møller står ikke i Danmark.
 Den tredje i rækken af 5 MW møller er tyske Multibrid, der som hovedaktionær har franske AREVA, der bygger atomkraftværker. Multibrid sigter udelukkende på offshore sektoren. Man er i sommeren 2009 i gang med at opstille 5 møller i Alpha Ventus havmølleområdet i Elb-mundingen. Multibrid er teknologisk unik. Den kompakte multibrid teknologi består af et simpelt et-trins gear og en synkrongenerator. Man undgår på samme tid den store generatordiameter som på Enercon møllerne samt de ømtålelige gear med udvekslingsforhold op til 1:100, som anvendes på store vindmøller med gear. Endelig har Multibrid møllerne en hermetisk indkapslet nacelle, der beskytter imod de barske vejrforhold til havs.
 Den fjerde producent af 5 MW vindmøller er Bard, som blev stiftet af en tysk-russisk rigmand. Møllen er ligesom Multibrid designet af aerodyn i Rendsburg. Den er med konventionelt gear og asynkrongenerator. Bard har hjemsted i Bremerhaven, hvor man har nyopførte produktionsanlæg til vinger, tårn og nacelle. Bard sigter imod offshoremarkedet, hvortil man har udviklet et specielt tripile fundament. Pt. er man i gang med 400 MW projektet, Bard Offshore 1 i Nordsøen 100 km fra øen Borkum. Vanddybden er 40 meter. Offshoreanlægget skal udvides til 3.000 MW i de kommende år. Man er i gang med at udvikle en 6,5 MW mølle i to versioner; en konventionel type samt en mere innovativ med synkrongenerator og et specielt Voith gear, der sikrer konstant generatoromdrejningstal, som man kender det fra kraftværksgeneratorer.
Udviklingen i udlandet har øjensynligt unddraget sig den danske offentligheds og også nogle vindindustriforskeres opmærksomhed. Det er ikke heldigt i et land, som har været absolut førende indenfor fremstilling og udvikling af vindmøller. Der er således ikke belæg for at påstå, at "Danmark er ledende i udviklingen af nye og større møller", som man kan finde det i danske videnskabelige rapporter om vindenergi, når virkeligheden er, at den danske vindmølleindustri i dag mht. vindmøllestørrelser ikke har vindmøller på salgslisten som omtalt ovenfor.
Udviklingen af multi-MW vindmøllerne fik i Tyskland et skub fremad i 2004. Man gik i gang med en ny generation af store vindmøller, der var dimensioneret til driftsvilkårene offshore og ikke designet til opstilling på land. Offshore har man to gange flere fuldlasttimer end på de gængse opstillingssteder på land.
Så taler man også i artiklen om at offshore vindmøllerne skal ned i pris. Det lyder meget godt indtil man erfarer, at ved et offshore projekt udgør udgiften til selve vindmøllen omkring 40%. Resten er fundament, kabler til land, opstilling mv. Hvorfor skulle det være anderledes ved det nye engelske projekt?
Vindkraft skal være billigt for at proselytterne for kul og atomkraft ikke skal få ny vind i sejlene. Og her går det med den ensidige fokus på offshore den forkerte vej. Offshore er for dyrt; det er erfaringerne i Tyskland, UK og nu også Danmark.
Netop nu, hvor det skulle kunne være fordelagtigt for vore samfund at bruge den nyeste teknik for at gøre vindkraft til den dominerende energiform i omstillingen fra kul og atomkraft til vedvarende energi, så koster vindkraft fra offshore anlæg over 1 DKK/kWh.
I juni 2010 godkendte de danske energipolitikere DONG Energy’s Anholt projekt til en fast pris på DKK 1,05/kWh i 50.000 timer. Her gælder de samfundsøkonomiske beregninger ikke. Fluks brugte atomprofessor P.L.Ølgaard, DTU, naturligvis denne høje pris som argument for i en kronik i Politiken at indføre atomkraft i Danmark. Til sammenligning er afregningsprisen på land under det halve for nye vindmøller; som offentligt lokalt ejede kunne prisen komme ned i nærheden af 35 øre kr. kWh, fordi man kan bygge billigere end kommercielle investorer.
Så det er ikke ny fantastisk teknik, som vil gøre vindkraft til den dominerende energiform. Teknikken er nemlig god nok. Derimod er der brug for at lancere nye organisations- og ejerformer for at gøre vindkraft billigt.
Energiformer, der af natur er decentrale, bliver alt for dyre med de centrale energiselskaber som ejere og operatører. Men politikerne foretrækker åbenbart de store selskaber; hvad er ellers forklaringen på, at offshore får lov til at koste det dobbelte af, hvad det er nødvendigt. www.maegaard.net
Video:
Se videografik af boomerang-vindmøllen AerogeneratorX
