Letbane bliver bygget og drevet af private i Frankrig
I franske Lyon har private selskaber gjort nøjagtig, hvad vores hjemlige politikere, Kristian Pihl Lorentzen (V) og Henriette Kjær (K), har opfordret virksomheder herhjemme at gøre: De bygger og driver en letbane gennem et såkaldt OPP.
Letbanen i Lyon vil bringe byens borgere fra centrum til lufthavnen på 25 minutter. Foto: Rhonexpress
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Alt imens trafikordførerne for de to regeringspartier herhjemme har opfordret til, at et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) gik i gang med at bygge letbaner i Århus og København, så har franskmænd gjort ideen til virkelighed. I Lyon åbner en ny letbane, opført af private, den 9. august.
Lyons nye letbane, Rhônexpress, skal køre fra byens centrum til lufthavnen på 25 minutter med få stop undervejs. Den opgave har et konsortium, der tæller flere store selskaber, blandt andre entrepenørvirksomheden Vinci og transportselskabet Veolia, taget på sig.
De skal opføre og drive letbanen i en periode på 30 år. Blandt andet skal der lægges nye skinner på en strækning på 8,5 km, mens den nye letbane kan køre på de eksisterende skinner fra andre baner på sine øvrige 11,5 km.
Borgerlige har længe snakket om OPP
Herhjemme har borgerlige politikere flere gange opfordret til at OPP kunne være en finansieringsløsning for letbanen på Ring 3. Allerede i trafikaftalen fra 2003, pegede regeringen på Ring 3-letbanen som et fremtidigt OPP-projekt.
I det seneste forslag, præsenteret i et debatindlæg i Berlingske Tidende, taler regeringens trafikordførere for en OPP-finansieret letbane med en kontrakt på netop 30 år.
»Vi synes, at dette projekt er oplagt som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) i fuld skala. Det vil betyde, at interesserede private investorer får mulighed for at anlægge banen samt eje og drive den i f.eks. 30 år,« skrev ordførerne, Kristian Pihl Lorentzen (V) og Henriette Kjær (K).
Den franske stat betaler 26 mio kr. om året
I Lyon finansieres letbanen primært af de private selskaber, der forventer at tjene pengene hjem igen i løbet af kontraktens 30-årige periode. Ifølge den amerikanske side The Transport Politic, har det private konsortium betalt hovedparten af banens opførselsudgifter på 110 millioner Euro.
Staten og de lokale myndigheder har bidraget med et vedligeholdelsescenter til letbanetogene til en værdi af 31,35 millioner Euro (ca. 234 millioner kr.) og et øvrigt tilskud på 10 millioner Euro (ca. 74,5 millioner kr.).
Herudover vil de offentlige udgifter begrænse sig til et årligt tilskud til letbanen på 3,5 millioner Euro, svarende til 26 millioner kroner. Beløbet bliver dog korrigeret med 2% årligt over kontraktens 30-årige løbeperiode.
På den måde er det lykkedes de franske myndigheder at få en letbane, der ikke koster dem et trecifret euro-millionbeløb i løbet af de to byggeår fra oktober 2008 til august 2010.
Lyon har før åbningen af den nye letbane fire letbanelinjer. Selv om Lyon ligesom København har haft sporvogne tidligere, blev det nuværende letbanesystem først påbegyndt i 2001. Siden er det vokset støt og byens fire linjer har i dag en samlet længde på 50 km. Hertil kommer 8,5 km nye spor til Rhônexpress.





