/forskning

Cern-fysiker: Universet har en fjerde dimension

Universet har en ekstra, fjerde dimension, lyder det i en ny ambitiøs teori, der skal be- eller afkræftes i Cern. En kollision i atmosfæren for 15 år siden støtter hans teori.

Af Thomas Djursing, onsdag 21. jul 2010 kl. 16:42

Udvidelsen af universet siden Big Bang har ført til dannelsen af først en, så to, så tre og faktisk også en fjerde dimension.

Sådan lyder en kontroversiel teori fra en af de ledende fysikere på Cern, Greg Landsberg og hans forskerhold.

Teorien vil blive bevist eller modbevist i den kommende tid, når partikelacceleratorens energi øges til et niveau svarende til tiden lige efter Big Bang.

Viser teorien sig at være rigtigt, vil det være en banebrydende opdagelse, der kan forklare, hvorfor målinger hele tiden bekræfter den såkaldte standardmodel, selvom modellen fra et matematisk perspektiv bør være forkert, skriver Nature News.

Hvis Greg Landsberg har ret, vil den store partikelknuser LHC nemlig få en dimension til at forsvinde, når den rammer et højere energiniveau. Det skyldes, at LHC groft sagt skaber en tilstand svarende til tiden umiddelbart efter Big Bang og ifølge teorien vil der da være færre dimensioner.

»Stumper fra en kollision, som man normalt vil forvente spreder sig i tre dimensioner, vil i stedet begrænse sig til to dimensioner,« siger Greg Landsberg, der er tilknyttet Brown University på Rhode Island, til Nature News.

Dimension er forsvundet før
Faktisk er der tegn på, at videnskabsfolk allerede har været vidne til, at en dimension forsvandt under en partikelkollision i atmosfæren.

For nylig blev talsmand Albert de Roeck fra CMS-eksperimentet på Cern nemlig kontaktet af en gruppe fysikere, der havde fundet nogle »besynderlige resultater«, da de undersøgte en hændelse for 15 år siden, hvor partikler skabt af kosmiske stråler ramte vores atmosfære.

Data fra kollisionen blev samlet i Pamir-bjergene i det centrale Asien, og fysikernes konklusion var meget overraskende.

»I stedet for at partiklerne blev spredt i alle mulige retninger, som forventet, så blev stumperne spredt i retninger, der lå besynderligt på linje på en måde, som ikke kan forklares med konventionelle modeller,« siger Albert de Roeck, der ser frem til at afprøve Greg Landsbergs teori i praksis.

»Landsberg´s model er meget spekulativ, men det kan være at vi allerede har set beviset for dens rigtighed,« siger Albert de Roeck til Nature News.

Ifølge Greg Landbergs forskerteam vil en fjerde dimension vise sig som en iboende energi, som skubber det tredimensionelle Univers udad. Effekten matcher stort set den kosmiske acceleration, som vi er vidne til, og som forskerne mener skyldes den mystiske mørke energi.

»Mørk energi er et ekko af den fjerde dimension i rummet,« siger Greg Landsberg.



21. jul 2010 kl 17:06

Dan True

4.

Er det så også denne 4. dimension der er udbredelsesmediet for fænomener med udbredelse hurtigere end lyset? Fx entangled-pairs og kvante tilstande?


21. jul 2010 kl 17:36

David Christensen

Tiden?

Jeg troede, at tiden for længst var blevet kåret som den 4. dimension?


21. jul 2010 kl 17:49

Bjørn Pedersen

Re: Tiden?

Jeg troede, at tiden for længst var blevet kåret som den 4. dimension?




I de seneste år har den moderne fysik fået forenet tid og rum.


21. jul 2010 kl 17:49

Lars Greir

5. dimension

Imens vi venter på de spændende resultater fra CERN, kan vi allerede nu lytte til den femte dimension: http://www.youtube.com/watch?v...kZ8c


21. jul 2010 kl 19:27

Jens Madsen

Den 4. dimmension og parallel universer

Hvis den 4. dimmension eksisterer på vores niveau, vil det på sin vis medføre en slags parallel universer. Og - vi eksisterer måske endog tilmed, i et interval i disse. Det vil være muligt, hvis x,y,z i omegnen omkring den enkelte, er uafhængig af den nye dimmension, indenfor den enkeltes eksistensinterval i 4. dimmension.


21. jul 2010 kl 22:21

avatar

Jørgen Skyt

Et 4-dimensionelt fysisk rum ...

Det vil oprigtigt fornøje mig hvis Greg Landsberg og hans kontroversielle team får ret. For 7-8 år siden rodede jeg med at finde en logisk forklaring på kuglelyn (red: relativt sjældne og tilsyneladende elektrostatiske fænomener, der oftest optræder i tilknytning til og/eller udladning af store elektrostatiske potentialer). Det var først da jeg tillod mig den sindsyge tanke, at vores påståede tre-dimensionelle rum faktisk er et fire-dimensionelt rum, jeg nåede en løsning, der tillod kuglelyn at bevæge sig frit omkring, bevæge sig gennem vinduesruder uden at eksplodere, snige sig uden om møbler og mennesker og forsvinde gennem et hul i muren/en skorsten, som om det var levende organismer. Da jeg kom til dén erkendelse indså jeg at en videnskabelig dokumentation af et fire-dimensionelt rum VIRKELIG vil kunne ryste vores grundvold: Rigtig, rigtig mange fænomener, der hidtil har været anset som gakkede udslag af forskruede menneskers tankespind kan vise sig at være udtryk for "skygger fra det fire-dimensionelle rum". Ikke noget overnaturligt, men noget ganske normalt ... som vi bare ikke vidste, at vi kunne se!

/Jørgen Skyt


21. jul 2010 kl 22:52

avatar

Lars Kristensen

Big Bang niveau ???

Teorien vil blive bevist eller modbevist i den kommende tid, når partikelacceleratorens energi øges til et niveau svarende til tiden lige efter Big Bang.

Så længe der ikke kan frembringes et tyngdefelt der kan måles og beregnes, vil partikelacceleratoren på ingen måde kunne fremvise bare en brøkdel af Big Bang fænomenet. Dersom BB faktisk har hændt.

Hvorfor teorien selvfølgelig ikke vil kunne blive bevist, men den vil heller ikke blive modbevist, for man kan ikke modbevise noget der ikke er til.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


21. jul 2010 kl 23:16

Dan True

Re: Big Bang niveau ???


Hvorfor teorien selvfølgelig ikke vil kunne blive bevist, men den vil heller ikke blive modbevist, for man kan ikke modbevise noget der ikke er til.

Det var da utroligt hurtigt du konkluderer at den omtalte teori er forkert, endda helt uden at have set resultaterne af det eksperiment der ikke er er udført endnu... Hvad bygger du så din afvisning på?


22. jul 2010 kl 13:52

avatar

Lars Kristensen

Re: Big Bang niveau ???


Hvorfor teorien selvfølgelig ikke vil kunne blive bevist, men den vil heller ikke blive modbevist, for man kan ikke modbevise noget der ikke er til.

Det var da utroligt hurtigt du konkluderer at den omtalte teori er forkert, endda helt uden at have set resultaterne af det eksperiment der ikke er er udført endnu... Hvad bygger du så din afvisning på?

Da man vil forsøge at bevise teorien ved hjælp af acceleratoren og påstår, at man vil kunne frembringe forhold der tilnærmelsesvis kan tangere Big Bang, så er det jo simpelt at forstå, at en sådan situation kan ikke fremskaffes i acceleratoren. Hvorfor teorien ved hjælp af acceleratoren ikke kan bevises, ud fra de givende opfattelser, da man ikke kan inddrage et tyngdekraftforhold der blot svagt tangerer forholdene ved Big Bang.

Da teoriens bevis er baseret på tilnærmelsesvis Big bang forhold i acceleratoren, så er det selvfølgelig ikke muligt at bevise teorien, ud fra den nævnte forsøgsopstilling.

Derfor min konklusion om, at teorien ikke vil kunne bevises.

Bliver teorien bevist, så er det ikke ud fra Big Bang lignende forhold, men fysiske forhold der er langt mere simple og mindre energikrævende end de energier der var tilstede ved Big Bang.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


22. jul 2010 kl 19:51

John Vedsegaard

Det findes ikke

Der findes ikke en 4. dimension, eller andre besynderlige dimensioner.
Problemet er at de ikke har fundet den egenskab ved universet endnu, som de kalder den 4. dimension. reelt svare det til magnetismen, selv om det ikke er mage til!


22. jul 2010 kl 20:40

Dan True

Re: Big Bang niveau ???


Hvorfor teorien selvfølgelig ikke vil kunne blive bevist, men den vil heller ikke blive modbevist, for man kan ikke modbevise noget der ikke er til.

Det var da utroligt hurtigt du konkluderer at den omtalte teori er forkert, endda helt uden at have set resultaterne af det eksperiment der ikke er er udført endnu... Hvad bygger du så din afvisning på?

Da man vil forsøge at bevise teorien ved hjælp af acceleratoren og påstår, at man vil kunne frembringe forhold der tilnærmelsesvis kan tangere Big Bang, så er det jo simpelt at forstå, at en sådan situation kan ikke fremskaffes i acceleratoren. Hvorfor teorien ved hjælp af acceleratoren ikke kan bevises, ud fra de givende opfattelser, da man ikke kan inddrage et tyngdekraftforhold der blot svagt tangerer forholdene ved Big Bang.

Da teoriens bevis er baseret på tilnærmelsesvis Big bang forhold i acceleratoren, så er det selvfølgelig ikke muligt at bevise teorien, ud fra den nævnte forsøgsopstilling.

Derfor min konklusion om, at teorien ikke vil kunne bevises.

Bliver teorien bevist, så er det ikke ud fra Big Bang lignende forhold, men fysiske forhold der er langt mere simple og mindre energikrævende end de energier der var tilstede ved Big Bang.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Ah, så misforstod jeg hvad du sagde.


22. jul 2010 kl 21:39

Gunnar Ericsson

dimensioner

"I de seneste år har den moderne fysik fået forenet tid og rum "
(Björn Pedersen)

Jaha, er der da bare een almindelig dimension? Lever vi da i Fladland uden at vide det? Ikke särt at videnskapel söger efter flere dimensioner. :/ (skävt smil)


23. jul 2010 kl 09:09

Søren Hetland Basse

Flerdimensionalitet.

Det er jo sådan at vor konsensusvirkelighed fastholdes indtil de instrumentelle muligheder er udviklet så enhver kan se hvad det drejer sig om.
Schrødingers berømte kat er fortsat både død og levende! Endnu et tankeeksperiment kan ellers føre os i retning af accepten af flere dimensioner.

A thought experiment

Our three dimensional reality may be compared with a room. A room which by us is experienced as completely closed . This room has in reality openings into other rooms, but we who are inside the room have no knowledge of those openings, let alone of the other rooms. Even though we are not aware of the openings into other rooms (other dimensions), we who are inside this one room can nevertheless register the fact that things suddenly turn up in our room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish. We can furthermore calculate the statistical probabilities for things turning up or vanishing, and we can also register "non locality", i.e. that certain of our actions are linked ”non-causally” with other events in the room!
Imagine a ball or something else in the room being hit and consequently jump out of one of the unknown openings in the room (out of our perseption of reality). Outside our room it then interacts with something else and as a consequence of this interaction are subsequently jumping back into our room again where the phenomenon will be perceived as “non-locality”!
Such a causal explanation (incorporating hitherto unknown real dimensions) would explain vanishing particles as well as the spontaneous creation of particles and also explain the phenomenon’s of “non locality” and “entanglement”!
Although seemingly mystical and incomprehensible, all this becomes uncomplicated and easy to grasp as soon as we recognise the existence of openings leading into other rooms beyond our own, and that the reality of our own room is bound up with and dependent on the reality of the other rooms.

Billions are wasted.
The facilitation of increasingly powerfull subatomic colliders can be likend with a man using a sledge hammer in the persuite of knowledge. It is obvious to us that a sledge hammer is not the best instrument to increase the understanding of delicate matters, but to atomic scientists that seems not to be so obvious.
It would be much better to take a step back and contemplate how all those delicate non-causal phenomena might actually fit together in a real multidimentional framework, in stead of smashing up ever more transient subparticles.
In my opinion the Copenhagen quantum mechanical model, which is the established and predominating explanatory model for the sub-atomic field, is a shining example of a conception of reality that prevents us from appreciating the existence of a constant exchange between "our room and the other rooms", between our four dimensions and other real dimensions.

Uddrag fra "Science, History and the Future."
Søren H. Basse


23. jul 2010 kl 10:00

avatar

Lars Kristensen

Re: Det findes ikke

Der findes ikke en 4. dimension, eller andre besynderlige dimensioner.
Problemet er at de ikke har fundet den egenskab ved universet endnu, som de kalder den 4. dimension. reelt svare det til magnetismen, selv om det ikke er mage til!

Egentlig er kuglefladen den 4. dimension, selv om mange vil påstå at den er todimensional. En kugleflade kan ikke være todimensional, fordi en streg på en kugleflade ikke er lige. Stregen vil også komme tilbage til sig selv, mens at den i den 2. dimension vil være uendelig.

Tiden er ikke en dimension, da dimensionerne er noget fysisk og håndgribeligt. Tiden er ikke reelt fysisk og derfor heller ikke direkte håndgribelig.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. jul 2010 kl 12:04

avatar

Lars Kristensen

Løsningen er nok lige foran snuden.

»I stedet for at partiklerne blev spredt i alle mulige retninger, som forventet, så blev stumperne spredt i retninger, der lå besynderligt på linje på en måde, som ikke kan forklares med konventionelle modeller,« siger Albert de Roeck, der ser frem til at afprøve Greg Landsbergs teori i praksis.

Lige for tiden, vil det ikke være nemt for videnskaben at forstå hændelsesforløbet, ud fra den konventionelle model, men ligesom så meget andet, så vil man opdage, at ting godt kan ske på overraskende måde, selv ud fra den konventionelle model.

Så reelt er der intet nyt under Solen, kun en ny erkendelse i måder tingene kan opfører sig på.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


23. jul 2010 kl 12:37

avatar

Daniel Fladmose

Re: 4.

Er det så også denne 4. dimension der er udbredelsesmediet for fænomener med udbredelse hurtigere end lyset? Fx entangled-pairs og kvante tilstande?

Jeg tror ikke, man skal gøre så meget i at forsøge at forelægge en relativistisk forklaring på kvanteeffekterne. Jeg tror bare, man skal acceptere, at nogle ting foregår ikke-lokalt. Der er ikke noget medium, som entanglede elementarpartikler kommunikerer med hinanden igennem. Det kan ikke have noget at gøre med den fjerde dimension.


23. jul 2010 kl 12:38

Benny Jensen

Flerdimensionalt, søren Basse

Det sorte rum med huller i lyder nøjagtig som var det min kone.
Med venlig hilsen
Benny Jensen


23. jul 2010 kl 16:15

Kim Sahl

Fysisk

Til Lars
Tiden er ikke reelt fysisk?
En fysisk størrelse, er en størrelse der kan måles - tiden kan måles som tidsafstanden mellem to usamtidige begivenheder, ik?
Men nogen ser tiden som ikkeeksisterende - andre ser den som et at fysikkens grundlæggende fænomener.


23. jul 2010 kl 17:48

Henrik Rosneørn

4 dimension

"Jeg troede tiden var den 4 dimension"
Når tiden omtales som den fjerde dimension er det rent matematisk/regneteknisk ment:
Hvis du skal beskrive en acceleration gør du det med 2 variable som hver især kaldes dimensioner: km og time (^2). Dermed er tiden en matematisk dimension.

Det interessante er GUT-teoretikerne (Grand Unified Theory) regner med 2 ekstra dimensioner, som simplificerer alle de nuværende konstanter væsentligt.

Om de så vil kunne bevise det er en anden sag, men det brude være muligt.

Mvh Henrik


24. jul 2010 kl 07:10

johnny pedersen

dimension

er det ikke beskrivelsen af rum i den ene eller anden form.
Hvis det er hvordan observere man så første og anden dimension.
Den ene har ingen udstrækning overhoved, den anden har kun i X og Y og vil være ikke eksisterende i Z.
Umildbart virker det på mig som om at alt andet end de tre X, Y og Z kun er teoretisk, og teoretisk kan jeg sagtens forstå disse mere eksotiske Dimensioner men nogen fysisk egenskab tjaa den har jeg ikke fanget enu


24. jul 2010 kl 08:57

Jesper Hostrup

Re: Fysisk

Til Lars
Tiden er ikke reelt fysisk?
En fysisk størrelse, er en størrelse der kan måles - tiden kan måles som tidsafstanden mellem to usamtidige begivenheder, ik?
Men nogen ser tiden som ikkeeksisterende - andre ser den som et at fysikkens grundlæggende fænomener.

Begrebet 'TID' er et menneskeskabt fænomen. I fysikkens verden, må denne enhed refereres til, som observationer foretaget under forskellige forhold. Mennesket har blot indført begrebet tid, for at kunne orientere sig i rummet..

Mvh
J.Hostrup


24. jul 2010 kl 12:37

johnny pedersen

Kan nogen forklare

måske Lars Kristensen.

eller rette mig i mit indlæg (24. jul 2010 kl 07:10)


24. jul 2010 kl 14:48

Kim Sahl

Opdagelse

Hej Jesper
- Nogen mener at mennesket hat "skabt" tiden, andre at vi blot har opdaget fænomenet.
Observation; fænomener der angives fysisk, er uafhængig af obervationsforhold - når disse fænomener angives operationalistisk, er de afhængige af observationsforhold.

I kvantefysikken tænkte Einstein fysisk, og Bohr tænkte operationalistisk, hvorfor de snakkede forbi hinanden.




24. jul 2010 kl 16:09

Runi Sørensen

Re: Fysisk

Til Lars
Tiden er ikke reelt fysisk?
En fysisk størrelse, er en størrelse der kan måles - tiden kan måles som tidsafstanden mellem to usamtidige begivenheder, ik?
Men nogen ser tiden som ikkeeksisterende - andre ser den som et at fysikkens grundlæggende fænomener.

Begrebet 'TID' er et menneskeskabt fænomen. I fysikkens verden, må denne enhed refereres til, som observationer foretaget under forskellige forhold. Mennesket har blot indført begrebet tid, for at kunne orientere sig i rummet..

Mvh
J.Hostrup

Det er nødvendigvis ikke rigtigt. Tid kan beskrives som en opdateringsfrekvens Delta t, eller Planck tiden (på ca. 10^-44). Hvis man ser på forholdet imellem Planck tiden og Planck længden, viola, så har man hvorfor lysets hastighed er invariant uafhængigt af hastigheden af dens kilde. Tid er noget fysisk og konkret, med en bestemt delta t, dvs. tiden er digitalt.


24. jul 2010 kl 16:59

Kim Sahl

Gætteri

Planck tiden, dette eksotiske kvantegætteri, skulle være den mindste tidskvante for en tidsudstrækning.
Imidlertid er enhver tidsudstrækning tilknyttet to usamtidige begivenheder, og i en liter kogende vand med de milliarder af både samtidige og usamtidige sammenstød (begivenheder) i sekundet mellem molekylerne, skulle der vel nok være to sammenstød der ikke overholder Planck tiden - hvor der er under tiden 10^-43s mellem deres usamtidige sammenstød.
Ingen fysisk lov forbyder os at finde denne korte tidsudstrækning - om end det er vanskeligt at måle den med vore klassiske grove tidsmålere.


24. jul 2010 kl 18:46

Niels Berg Olsen

Re: Det findes ikke

Lars
Jeg vil gerne forsøge at forklare, at en kugleoverflade er 2-dimensional. Håber, forklaringen er god, thi jeg har selv hittet på den.

Eksempel 1)
Tag en cirkel med radius 1. Ligningen for den er x^2 + y^2 = 1.
Det er altså en 2-dimensional kurve: der skal to parametre, x, y til at fastlægge dens beliggenhed i en plan, et 2-dimensionalt rum. Cirklen omgiver en 2-dimensional cirkelskive, MEN selve cirklen er jo blot en streg, der er bukket, så den bider sig selv i halen.
For at beskrive et punkts beliggenhed på den en-dimensionale cirkelbue behøver man kun EET tal, hvis man har fastlagt et nulpunkt. Man angiver blot afstanden fra nul-punktet langs cirkelbuen i en bue, f.eks. mod urets retning, cirklen rundt fra 0 til 2*Pi. Hvis 0 er imod øst, angiver f.ex. 90 grader, eller Pi/2 et punkt mod nord.
Da der kun skal EET tal til at angive punktets position, er cirklen EEN-dimensional.

Eksempel 2)
En kugleskal/kugleoverflade er 3-dimensional i den forstand, at den jo er udstrakt i 3 dimensioner og er beskrevet ved ligningen x^3 + y^3 + z^3 = 1, men alligevel er kugleoverfladen "KUN" 2-dimensional, for dels er det jo "blot" en plan, der er foldet rundt så den bider sig selv i kroppen, ligesom cirklen bider sig selv i halen, og dels er ethvert punkts beliggenhed på fastlagt vha kun 2 tal: længde og bredde.
Tænk på Jordkuglen.
København ligger fex på 55 gr, 43' N og 12 gr, 34' Ø, og Skagen på 57,43' og 10 gr , 36'.
Der skal kun 2 tal til at fastlægge et punkts position på en kugleoverflade, og derfor er den - pr. definition - 2-dimensional.

Tilføjelse: Ligesom en 2-dimensional cirkelskive er afgrænset/omkranset af en 1-dimensional cirkel, så er en 3-dimensional kugle omgivet/afgrænset af en 2-dimensional kugleflade.
En 4-dimensional kugle - f.eks. Universet i flg. teorien beskrevet i Ing-nyheden - er derfor helt analogt omgivet/afgrænset af et 3-dimensionalt rum. Men her står jeg af. Det kan jeg ikke forestille mig. Matematikken er derimod helt klar. Kuglens ligning svarer jo fuldstændigt til 3D-kuglens: den er simpelthen x^4 + y^4 + z^4 + æ^4 = 1 :-)


24. jul 2010 kl 18:55

Runi Sørensen

Re: Gætteri

Planck tiden, dette eksotiske kvantegætteri, skulle være den mindste tidskvante for en tidsudstrækning.
Imidlertid er enhver tidsudstrækning tilknyttet to usamtidige begivenheder, og i en liter kogende vand med de milliarder af både samtidige og usamtidige sammenstød (begivenheder) i sekundet mellem molekylerne, skulle der vel nok være to sammenstød der ikke overholder Planck tiden - hvor der er under tiden 10^-43s mellem deres usamtidige sammenstød.
Ingen fysisk lov forbyder os at finde denne korte tidsudstrækning - om end det er vanskeligt at måle den med vore klassiske grove tidsmålere.

Nej, dette kan ikke ske da tiden er digital og ikke kontinuerlig. Sammenlign det med opdateringsfrekvensen i en computer hvor der ikke sker noget imellem opdateringen.

Faktisk har "entangled pairs" ikke en øjeblikkelig påvirkning med hinanden, men 1 delta t forsinkelse, herved er kausaliteten bevaret. Vi kan dog kun måle 10^-18 s i nu.

Delta t behøver ikke at være den værdi som Planck tiden er nu, men hvis den ændres, så skal Planck længden ligeså ændres for at lysets hastighed vil have samme hastighed som altid.

Alle fysikere burde læse disse 2 geniale papers skrevet af Brian Whitworth.

"The physical world as a virtual reality" fra 2007.
http://arxiv.org/ftp/arxiv/pap....pdf

Samt dette fra 2010:

Abstract

"This paper asks if a virtual space-time could appear to those within it as our space-time does to us. A processing grid network is proposed to underlie not just matter and energy, but also space and time. The suggested "screen" for our familiar three dimensional world is the inner surface of a four-dimensional hyper-sphere bubble. Light waves and matter travel on this surface in directions defined by its architecture. Time derives from its processing sequences, as movies run static states together to emulate events. Yet what is proposed to exist is not the static states but the dynamic processing between them, with quantum collapse the irreversible event giving time its direction. In this virtual reality, empty space is null processing, directions are node connections, time is processing cycles, light is an information wave, objects are information tangles and energy is information in transfer. This strange interpretation suits a world where empty space is not empty, directions warp, time dilates, light never tires, existence smears and energy is the common currency of all interactions."
http://prespacetime.com/index....8/16

Jeg ønsker jer mange "a-ha" oplevelser :)


24. jul 2010 kl 19:50

Kim Sahl

Re: Gætteri

En diskontinuerlig(d)/kontinuerlig(k) tid?
Ved d, må to usamtidige begivenheder - ved tid - ikke komme for "tæt" på hinanden - ved k behøver de to begivenheder ikke tage dette hensyn, og kan komme endog meget tæt på hinanden, ja så tæt at begivenhederne er samtidige. Jeg holder på det sidste.

I en artikel om tid, har vi for samtidige begivenheder tilknyttet et diskontinuerligt tidsfænomen kaldet IKKETIDSUDSTRÆKNING, og til usamtidige begivenheder tilknyttet et kontinuerligt tidsfænomen kaldet TIDSUDSTRÆKNING.

Gøres tidsudstrækningen digital/diskontinuerlig, ender det galt; hvorfor ikke gøre ikketidsudstrækningen kontinuerlig - jeg er nok for gammeldags og ikke til de mange vilde og spændende forestillinger, så igen holder jeg mig til det kedelige og måske sikre.





25. jul 2010 kl 08:36

Berndt Barkholz

Fysisker i selvsving...

»Mørk energi er et ekko af den fjerde dimension i rummet,« siger Greg Landsberg.


...et ekko ? ...hvor er væggen der kaster et tilbage ?


25. jul 2010 kl 12:55

Louis Nielsen

"Rum-Tid" og "Dimension"

-- Afhængighed mellem sted og tid --
Det var matematikeren Hermann Minkowski (1864-1909), der i 1907 indførte betegnelsen ’Rum-Tid’.
Betegnelsen ’Rum-Tid’ skulle gøre opmærksom på, at det i den ’Specielle Relativitetsteori’, som Albert Einstein (1879-1955) offentliggjorde i 1905 i tidsskriftet ’Annalen der Physik’, gælder, at der i den såkaldte ’Lorentz-transformation’ er en afhængighed mellem stedskoordinater (x, y, z) og tidskoordinat t.

I den såkaldte ’Galilei-transformation’, der gælder i den Newtonske mekanik, er ’sted’ og ’tid’ uafhængige.

At der gælder afhængighed mellem sted og tid er i øvrigt ganske kendt. Tænk blot på f.eks. en tog-køreplan.

I øvrigt: Minkowski var Einsteins matematik-lærer, da Einstein studerede på den Polytekniske Højskole i Zürich.

-- Ordet ’dimension’ --
Ordet ’dimension’ er sammensat af stavelserne ’di’ (fra græsk ’dia’, der betyder ’gennem’) og ’mension’ (fra græsk ’metri’, der betyder ’måle’).
Ordet ’dimension’ kan oversættes med ’gennem måling’.

-- Ingen mystik, kun ren matematik! --
For at gøre matematik-formuleringen mere systematisk samler man de fire fysiske størrelser for henholdsvis sted og tid x, y, z og t i én koordinat-parentes (x, y, z, t).
Hvis bevægelsen af en partikel kan udmåles, dimensioneres, ved én stedskoordinat x og tidskoordinaten t, så siger man også at bevægelsen udmåles i 2 dimensioner, nemlig gennem måling af størrelsen x og størrelsen t.
Hvis man skal anvende både x, y, z og t, ja så beskrives bevægelsen ved hjælp af 4 udmålinger, eller i 4 dimensioner.
Hvis man i koordinat-parentesen vælger at placere tidskoordinaten som den sidste og 4. variable størrelse, dvs. skriver (x, y, z, t), ja så kalder man ’tiden’ for den 4. dimension.
Hvis man vælger at skrive (t, x, y, z), ja så vil det være systematisk at kalde ’tiden’ den 1. dimension.

Der er således ingen mystik (eller der bør ikke være mystik) ved at kalde ’tiden’ den 4. dimension, eller den 1. dimension, idet der er tale om systematisk matematisk sprogbrug!

Hilsen fra
Louis Nielsen



25. jul 2010 kl 14:23

Niels Berg Olsen

Re: Et 4-dimensionelt fysisk rum ...

Jørgen Skyt
Du har helt ret i, at hvis verden har 4 dimensioner, så kan kuglelyn gå gennem et vindue, osv.

Det indses lettest ved at se på en analogi med et 2-dimensionalt "rums", dvs. en plans, forhold til en tredie dimension, og så sammenligne det med et 3D-rums forhold til en fjerde dimension.

1) I en plan bor nogle Fladlændere. De kender kun to dimensioner. De kan lave et koordinatsystem og indse, at en cirkel har f.eks. ligningen x^2 + y^2 = 1.
Men retningen z vinkelret på x- og y-aksen kan de ikke forestille sig.
Hvis de har en skat, f.eks. en diamant-skive, kan de beskytte den ved at omgive den med en cirkel af titan. Ingen nede i deres verden/plan kan trænge ind. Men udefra, hvis verden er 3D, kan enhver stikke hånden ned og tage diamantskiven.
En diamant kan flyttes op i z-retningen og lægges ned udenfor cirklen. Det virker for Fladlænderne, som om den har passeret væggen uden at bryde hul i den.

2) Analogt, hvis verden er 4D. I vores verden har en kugle ligningen x^3 + y^3 + z^3 = 1, og den er lukket. Vi kan gemme en diamant i en kugle af titan, eller i en bankboks. Men hvis verden er 4D, kan 4D-væsnerne uhindret stikke hånden ned og tage diamanten. Der er simpelthen "hul" ud i universet i den fjerde dimensions retning. En diamant - eller et kuglelyn, m.m. - kan passere en lukket flade, f.eks. et hus. En 4D-læge kan udføre et kejsersnit uden at skulle skære hul i moderen. Der ER allerede hul ud i den fjerde dimensions retning! Vi kan bare ikke forestille os en retning, der er vinkelret på vores op-ned, øst-vest, syd-nord.


25. jul 2010 kl 15:25

Niels Berg Olsen

Re: Et 4-dimensionelt fysisk rum ...

Det er klart, at andre spektakulære fænomener også kan forklares, hvis verden er i 4 rumlige dimensioner.

1) Lad os tænke os, at Fladlænderne har en Jesus Kristus, der dør, og farer "opad" i en retning vinkelret på deres plan/univers. De vil kunne sige, at han pludselig forsvandt. Han fór til Himmels.

2) UFOer "kommer og går" i vor 3D-verden. Tænk på Fladlænderne. Hvis der lander en cirkulær, flad, lysende UFO i deres plan, er det ren mystik. Og i samme øjeblik, den bevæger sig så meget som en nano-my i "z-retningen" er den pist-borte. Det samme kunne ske for os.
Hvis et 3D-væsen stikker en lysende cylinder, f.eks. en glødende varm strikkepind, ned igennem Fladlændernes plan, ser de en lysende 2D-cirkel. En UFO?
Hvis et 4D-væsen stikker en 4D-cylinder ned i vores univers, ser vi analogt en lysende 3D-kugle. En UFO?
Og en Jesus vil kunne fare til Himmels i den fjerde dimensions retning. Pist borte, på et nanosekund.


25. jul 2010 kl 23:38

Kim Sahl

Matematik og fysik

Godt indlæg fra Louis, men ren matematik vil jeg ikke kalde det - men derimod fysisk matematik, hvor koordinatsystemet er centralt.
Man gør i fysiskbøger ofte et stort nummer ud af at understrege at koordinatsystemet skam er fysisk - fast sammennittede af stive målestokke.
Einstein siger dog at det blot er en fysikerens hjælpekonstruktion, og "ikke noget der findes rigtig i den fysiske verden".
Når dimentionerne øges, taber fysikken pusten overfor matematikken - og fantasien tager over; for nogen er fantasien den skindbarlige virkelighed.


26. jul 2010 kl 00:04

Kim Sahl

Tid og sted

Sammenfaldende tid og sted, er tilknyttet en begivenhed - den fysiske vekselvirkning. Det er ved disse begivenheder vi kan undersøge den fysiske verden, ved deres absorptions og emissionsegenskaber.
Iagttagelse af den fysiske natur, sker altid ved begivenheder - og aldrig mellem disse.
Fysikkens vekselvirkninger, er forudsætningen for det operationalistiske fænomen (observations fænomenet).


26. jul 2010 kl 03:04

avatar

Henning Sørensen

Kvantemekanik

ingen mystik (eller der bør ikke være mystik) ved at kalde ’tiden’ den 4. dimension, eller den 1. dimension

Kvantemekanikken siger at ting godt kan være 2 steder på samme tid, og at f. eks. elektroner, der er "sammenfiltrede", skifter spin samtidig, selv om de er lysår fra hinanden.
Kan denne besynderlighed ikke forklares ved at indføre en ekstra dimention?


27. jul 2010 kl 12:21

Flemming Pedersen

Re: Det findes ikke

argumentet gaelder vel ogsaa en ellipse.Men visse flader lad os sige overflader kan ikke beskrives med to tal a la laengde og bredde.Taenk paa en lodret skraent paa jordoverfladen, der skal laengde og bredde og höjden over havet til at beskrive stedet, altsaa tre dimensioner. Og dog er det blot en overflade, uendelig tynd, vi beskriver.


27. jul 2010 kl 13:31

Christian Clausen

Re: Det findes ikke

argumentet gaelder vel ogsaa en ellipse.Men visse flader lad os sige overflader kan ikke beskrives med to tal a la laengde og bredde.Taenk paa en lodret skraent paa jordoverfladen, der skal laengde og bredde og höjden over havet til at beskrive stedet, altsaa tre dimensioner. Og dog er det blot en overflade, uendelig tynd, vi beskriver.

Nej! Du kan lægge et 2 dimensionalt kooridnat system ind på skrænten. Højden over havet vil være en funktion af placeringen i koordinatsystemet skrænten. Hvis du angiver en højde der afviger fra den givet af den flade skrænten beskriver, så er du ikke på skrænten længere.

/Christian


27. jul 2010 kl 15:12

Niels Berg Olsen

Re: Det findes ikke

Ja, jeg er helt enig. Det svarer til mit indlæg om kuglen. Kugleskallen er fastlagt ved tre koordinater, 3 dimensioner, men selve FLADEN er "flad", dvs. 2-dimensional. Der skal kun 2 koordinater til at fastlægge et punkts beliggenhed eentydigt på kuglefladen, længde og bredde.
Det samme gælder på en skrænt. Hældning af planen. m.m. beskriver selvfølgelig planens beliggenhed i rummet, men NEDE i/INDE i selve planen har man kun brug for to tal, x og y.


28. jul 2010 kl 09:48

Jens Christensen

Re: Det findes ikke

Niels, som jeg opfatter dit budskab, kan alle punkter i et plan, fladt eller krumt, beskrives med to koordinater, hvorfor logikken byder at planet er to-dimensionelt. Jeg er enig for så vidt, at observatørens verden kun består af planet, men når jeg ser det ude fra, er planer, kugleskaller og alle andre plane og krumme overflader i tre dimensioner: Jeg skal også vide hvor i rummet planet befinder sig. Et punkt på en kugleskal kan angives med to koordinater, men skal det defineres i rummet kræves dertil også koordinater for kuglens centrum (x, y OG z) samt kuglens radius. Selv en linie i rummet er tredimensionel.


28. jul 2010 kl 10:12

Christian Clausen

Re: Det findes ikke

Selv en linie i rummet er tredimensionel.


Nej igen. Lige gyldig hvor mange dimensioner dit rum har, vil linien stadig kun have een dimension.

Det er klart at der skal bruges en n-dimensionel afbildning for at beskrive liniens placering i et n-dimensionelt rum. Men selve linien er 1 dimensionel.


29. jul 2010 kl 00:32

avatar

Lars Kristensen

Stofmasse - hvilken dimension...

hører den til?

En stofmasse har jo en rumlig dimension, men stofmassen er jo anden en noget rummeligt. Stofmassen har en træg masse der definerer et 3. dimensionelt rums massevægt. Men et specifikt rum kan have forskellig størrelse massevægt.

En m³ jern har samme rumstørrelse og dimension som en m³ luft, men de har ikke samme massevægt.

Så stofmasse er vel også en dimension der skal tages med i den dimensionele verden.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


29. jul 2010 kl 12:49

Jørgen Henningsen

Re: Stofmasse - hvilken dimension...

En m³ jern har samme rumstørrelse og dimension som en m³ luft, men de har ikke samme massevægt.

Nej og de har heller ikke samme farve, så der kommer lige endnu en dimension.
Sådan kan man opfinde næsten uendelig mange matematiske dimensioner, men her tænkes på ekstra fysiske dimensioner.


29. jul 2010 kl 13:41

Berndt Barkholz

Re: Stofmasse - hvilken dimension...

Så stofmasse er vel også en dimension der skal tages med i den dimensionele verden.

Nej Lars... stof eller masse fylder et rumfang (tre dimensioner) og eksisterer i tiden (en dimension mere...), mere kan man ikke sige om stof. At det ene stof så opfører sig anderledes end det andet har intet med en dimension at gøre.

mvh Berndt


01. aug 2010 kl 10:32

Henrik Pedersen

Det tomme rum i hjernen

Det tomme rum i hjernen = den 4. dimension.

Geniet fra CERN har fundet de vises sten.

Da det er tilfældet, kan I så ikke forklare svagt begavede - som undertegnede - hvad sort materie er, hvad sort energi er, og påvise eksistensen af gravitationsbølger !

Siden 1905 har fysikken udviklet sig dybt tragisk. Superhjerner har beskæftiget sig hele livet med relativitetsteori, uden at være kommet et eneste skridt videre. Og når de efterhånden dør, så afholder menigheden symposier til deres ære, uden at det bidrager til yderligere erkendelse.


05. aug 2010 kl 14:51

Bent Hansen

Jeg tror

Jeg tror mere at det er vores forståelse for vores regler omkring fysik der drille os til at mene der er en 4 dimension.
Vores hjerner bliver drillet på samme måde som øjet bliver drillet med de billeder med synsbedrag som disse:

http://www.optikerwichmann.dk/....htm

Grunden til mit indlæg er:
En fysik forsker blev spurgt omkring hvad der var før bigbang:
Svaret var: Hvad tror du selv. Det kunne have været hvad som helst, og der kunne have været andre regler fysiske regler som vores menneskelig hjerner måske kun kan opsnappe brøkdele af, men måske aldrig kommer til at forstå.
Så på Cern LCH niveau, kan det være man kun ser resterne fra uhyggelige mange dimensioner. Altså de ser i en fortid der ikke eksisterer mere.


05. aug 2010 kl 16:26

Søren Fosberg

Re: Det tomme rum i hjernen

Da det er tilfældet, kan I så ikke forklare svagt begavede - som undertegnede -

Du tror da vist ikke selv på at du er svagt begavet Henrik. Og det du spørger om kan du jo selv undersøge. Hvad forhindrer dig? '

Når du så har undersøgt det kan du sikkert med vægt gøre rede for hvorfor du mener det du gør - hvad så end du mener til den tid. I mellemtiden - altså indtil du har undersøgt hvad der menes med de nævnte begreber - er det da uinteressant hvad du mener.

Eller måske har du undersøgt det og har en begrundet mening. Så kunne du jo passende forklare hvad der ligger til grund for din mening.

Mvh Søren




05. aug 2010 kl 16:51

Søren Fosberg

Den 4. dimension i geometri

Rummet som vi sanser har tre geometriske dimensioner. Selv om rummet måske har flere - ja vilkårligt mange dimensionmer - kan vi ikke erkende dem fordi vi selv er 3-dimensionale og kun sanser i 3 dimensioner.

En brugt analogi på vores problem med at sanse et 4-dimensionalt rum er at se på hvorledes væsener ville sanse hvis de levede i et 2-dimensionalt rum (en flade). Deres deres sanser kan kun opfatte hvad der er i fladen - dvs. andre flader, linier eller punkter. Derimod kan dísse 2-dimensionale væsener ikke kigge ud af fladen - ind i den 3 dimension.

I geometri/matematik er det ikke noget problem at arbejde med 4 eller flere dimensioner. Men geometri er ikke fysik. Om der er 4 eller flere dimensioner vil vi ikke kunne sanse direkte, men hvis den 4 dimension på en eller anden måde påvirker eller spiller sammen den 3 dimension vil man måske kunne sanse dette og dermed erkende eksistensen af den 4 dimension.

Hvis de 2-dimensionale væsner lever på en kugle flade vil de kunne erkende dens krumninmg ved at måle trekanters vinkelsum. Hvis de er forskellige fra 180 grader vil det betyde at deres rum krummer og dermed at der findes en 3. dimension.

På sammen måde kan man ved at måle vinkelsummer i rummet kunne måle om rummet krummer. Et krumt rúm må vel betyde at der er en 4. dimension. Hvis krumningen er lille skal trekanterne vi måler på være tilsvarende store. Måske derfor vi ikke har kunnet måle en afvigelse fra 180 grader endnu.

Mvh Søren


17. aug 2010 kl 09:58

avatar

Stig Johansen

Re: Det tomme rum i hjernen

Da det er tilfældet, kan I så ikke forklare svagt begavede - som undertegnede - hvad sort materie er, hvad sort energi er, og påvise eksistensen af gravitationsbølger !

Som Søren skriver, så er du nok ikke svagt begavet, men du kan få mit bud:
* sort materie ('sorte huller')
Det er restprodukter fra super/hypernovaer, som bla. har skabt vores galaxe.
* sort energi
Eksisterer ikke, men er opfundet for at forklare den fejlagtige antagelse, at vort univers ekspanderer.
* Gravitationsbølger
Eksisterer heller ikke, men er et forsøg på at forklare Einsteins psykedeliske univers, hvor han ikke kan forklare energitransport.
At forsøge at påvise et ikke eksisterende fænomen er spild af tid.
(Dog vil jeg medgive, at et tankeeksperiment hvor Solen pludselig forsvandt ville udløse 'gravitationsbølger', men det er jo utopi at tænke sig).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.