/byggeri

Nu bliver Aalborgs energiproducerende lejligheder til virkelighed

Fremtiden for Ålborgs energiproducerende lejligheder, Bolig+, er ikke længere usikker. Det mener i hvert fald Realia, der nu er partner i projektet.

Klik for at se billedet i stort

I alt skal der opføres 60 energineutrale boliger i Bolig+-projektet i Aalborg. (Illustration: Arkitema)


Læs også

Læs mere om

Af Christian Østergaard, tirsdag 20. jul 2010 kl. 10:49

Danske etagebyggerier, der producerer mere el end beboerne bruger; vi har hørt om det længe, men de konkrete fremskridt har ladet vente på sig.

Det mest fremskredne energiproducerende etagebyggeri i landet er Bolig+-projektet i Ålborg. Her begyndte man at planlægge byggeriet allerede i 2005, men der har længe været tvivl om projektets fremtid og der er stadig ingen spadestik at se. Men nu har Realia, et ejendomsselskab under Realdania, sat sig for at ændre på det. De er nu med i projektet på lige fod med den oprindelige bygherre, A. Enggaard.

»I og med, at der nu er dobbeltbygherre, er vi sikre på, at projektet bliver til virkelighed. Det borger vi for,« siger projektleder Jørgen Søndermark fra Realia.

Det er dog ikke så entydigt, hvornår de store planer kan føres ud i livet.

»Lige nu laver vi en afsøgning af boligmarkedet, så byggeriet kommer til at passe til markedets behov. Derfor er det svært at spå om, hvornår vi når til det første spadestik, « siger Jørgen Søndermark.

Bolig+-projektet blev fostret som en ide på Energycamp 2005. Siden da har projektet været udviklet, men det er endnu kun taget til beregningsstadiet, fortæller Jørgen Søndermark. Derfor mener han også, at der er lang vej til det endelige produkt.

»Nu skal projektet blive helt konkret. Vi skal tale med rådgiverne om hvilken vej, vi skal gå. Indtil nu har de arbejdet uden dialog med bygherren,« siger Jørgen Søndermark med henvisning til, at projektet ikke er nået videre end, at konkurrencen blandt rådgiverne er afsluttet.

Realia har erfaring fra to tidligere lavenergiprojekter, og mener at kunne bidrage særligt til byggeriet på netop dette punkt. Den oprindelige projektgruppe, Bolig+-samarbejdet, er stadig sparringspartner på projektet.

I en pressemeddelelse skriver realia, at byggeriet forventes færdigt i år 2012. Byggeriet kommer til at være på hhv. 6 og 10 etager, der indeholder såvel lejeboliger som ejerlejligheder. Byggeriet kommer til at ligge mellem broerne ud til vandet i Aalborg.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.