/transport

V og K til private: Byg os en letbane langs Ring 3

Letbanen langs Københavns Ring 3 kan blive en realitet hvis den bliver finansieret af private aktører, mener regeringspartierne.

Af Christian Østergaard, mandag 19. jul 2010 kl. 10:04

Lang tilbagebetalingstid holder de offentlige kroner i sikker afstand af en københavnsk letbane, men regeringen opfordrer nu private virksomheder til at investere i projektet.

Det skrev regeringspartiernes trafikordførere i et debatindlæg i Politiken lørdag.

De to ordførere, Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V), skrev blandt andet, at de ud fra en samlet vurdering vil »anbefale en letbaneløsning som den mest visionære og fremtidssikrede løsning for hele regionen.«

»Vi synes, at dette projekt er oplagt som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) i fuld skala. Det vil betyde, at interesserede private investorer får mulighed for at anlægge banen samt eje og drive den i f.eks. 30 år,« fortsætter ordførerne.

De ser det som en mulighed for at udnytte den private ekspertise på området og løse finansieringsproblemet samtidig.

I dag er der planer om at drive en BRT (Bus Rapid Transit)-linje på strækningen, der strækker sig fra DTU ved Lyngby i nord til Ishøj i syd, omkring 30 km.

En BRT-bus er en højklassebus, der normalt kører i sin egen bane og har forholdsvist få stop. En letbane fungerer på samme måde, men kører på skinner, har højere kapacitet, bedre komfort og mulighed for at tage cykler med.

Netop disse fordele vil ifølge ordførerne gøre letbanen langt mere attraktiv for erhvervsdrivende og borgere i området langs Ring 3.

BRT-løsningen koster 2,4 mia. kr. i anlægsudgifter og har en intern forrentning på 5,7 pct. Den er derfor væsentligt billigere at finansiere end letbanen, der koster 3,8 mia. kr. i anlægsudgifter og har en intern forrentning på kun 2,8 pct.

Dermed er det også kun BRT-løsningen, der umiddelbart kan komme i betragtning til offentlig finansiering, da finansministeriets anbefalede forrentning er på mindst 5 pct.



19. jul 2010 kl 11:23

Henrik Rathje

Letbane

Kan de traditionelle S-tog også køre på de skinner, eller kræver det at man investerer i helt nyt togsæt mm?
For guds bliv ved de skinner vi har, og sæt så evt nogle moderne ala S-tog på istedet. Så vi beholder flexibiliteten ved at kunne flytte rundt på togsæt ved f.eks nedbrud, opgraderinger, kapacitet mm.


19. jul 2010 kl 11:35

Claus Andreaseen

Nej...

Væk med S-tog og ind med letbaner og lad private drive den business fremfor de fjolser i det offentlige.
Ind med tog der kører på mono rails eller magnet skinner eller andre teknologier - så slipper vi for alle de problemer DSB har året rundt med for varme skinner, nedfaldene blade, sporskifte problemer, sne og lign.



19. jul 2010 kl 13:08

Michael Hansen

Men hvornår

Jeg synes også transportordførerne fra selvsamme partier ævlede om den løsning for flere år siden - man er så åbenbart ikke kommet videre. Det kræver jo bare et "go" fra Folketinget, og så kan man hurtigt få bygget den letbane. Til glæde for alle.

Så kære Henriette Kjær og Kristian Pihl Lorentzen. Stop med at ytre jer om jeres holdninger i avisen og se at komme igang med arbejdet, så entreprenørerne kan få bygget den letbane!


19. jul 2010 kl 20:49

Jens Haugaard

Blafrer i vinden

Betyder udmeldingen fra trafikordførerne i både V og K da, at deres respektive bagland er ved at få øjnene op for den ikke videre indlysende prioritering, det sidste trafikforlig gav?

Jf. "Det må da være en særlig logik at 4,2 mia. kr. for 12.000 flere passagerer i den kollektive trafik er meget omkostningspunkt, mens 11 mia. kr. til første etape af et projekt, der når de følgende – endnu ikke prissatte etaper er færdige – når op på 10.000 overflyttede passagerer. Her skal man også huske på, at dertil kommer investeringer i kørestrøm og signalanlæg før timemodellen kan fungere"
Se Otto Anker Nielsens udemærkede analyse her:
http://ing.dk/artikel/94101-ma...adet

OG NEEEEEEEJ - fri os for de alen lange diskussioner om maglev, RUF, DSBs manglende evne til at købe hyldevarer (sjov kontrast i øvrigt), at busser kan gøre det langt billigere osv osv.


20. jul 2010 kl 00:03

Nils Peter Astrupgaard

Re: Blafrer i vinden


Se Otto Anker Nielsens udemærkede analyse her:

http://ing.dk/artikel/94101-ma...det.


Hej Jens
Glad for at du henviser til linket - og specielt diskussionen efterfølgende. Her diskuteres skinnefaktor og gode BRT systemer samt deres komfort.

Jeg har ikke noget imod letbaner, men hvis BRT systemer giver os meget mere for pengene - og blandt andet gør det muligt at forsyne andre og ifølge Otto ANker Nielsen mere interessante strækninger med kollektiv trafik, så kan der vel ikke være ret meget tvivl om, at vi skal sætte gang i BRT systemer som i slutfasen forsynes med trolleybusser - som i øvrigt har god plads til cykler ;-)


20. jul 2010 kl 13:58

Jimmy Christiansen

BRT og sporvogne, nej tak.Ja tak til PRT

http://ruf.dk/ring3.doc

"ring3.doc (2 MB Danish)
A report (10 pages illustrated) describing the most promising candidate for the first RUF implementation.
Updated version Febr. 2004"


20. jul 2010 kl 16:16

Jens Haugaard

Re: Blafrer i vinden

Trolleybusser har ikke mere plads til cykler end alm. busser. Letbaner tvivler jeg ligeledes på det vil være attraktivt at tage cykler med i.

Erfaringen fra Tyskland (München) var, at letbaner var løsningen over en vis kapacitetsgrænse. Kun få spekulerer i trolleybusdrift idag; da du ikke opnår andet end elektrisk drift, men har alle omkostningerne til forsyning. Den diskussion har vi haft før. Andre har jo også påstået, at det nemt lader sig gøre at udskifte S-banen med et sæt busser samme sted. Sjovt der ikke er mere begavede hoveder blandt trafikplanlæggerne - men det er da nok glohed konservatisme hos samme, mon ikke?

BRT-løsninger kender jeg ikke meget til - men det ville være interessant at se en cb-analyse af to identiske projekter. Problemet er nok, at der både er en række æstetiske forhold (betonbarriere fx) der ved BRT-løsningen er svære at estimere. Samme gælder luftledninger.

Men måske kunne man lære lidt af erfaringerne med fx motorvejsbusserne langs Lyngbyvej - netop ved DTU?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.