V og K til private: Byg os en letbane langs Ring 3
Letbanen langs Københavns Ring 3 kan blive en realitet hvis den bliver finansieret af private aktører, mener regeringspartierne.
Linjeføring af letbane-/BRT-tracé.
Kilde: Cowi/Transportministeriet: Ring 3 - letbane eller BRT?
Læs også
-
Letbane-folk beskylder Cowi for at overdrive bus-fordele på ring 3
-
Ekspert til læserne om kollektiv transport: De bedste løsninger kan ikke realiseres politisk
Læs mere om
Lang tilbagebetalingstid holder de offentlige kroner i sikker afstand af en københavnsk letbane, men regeringen opfordrer nu private virksomheder til at investere i projektet.
Det skrev regeringspartiernes trafikordførere i et debatindlæg i Politiken lørdag.
De to ordførere, Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V), skrev blandt andet, at de ud fra en samlet vurdering vil »anbefale en letbaneløsning som den mest visionære og fremtidssikrede løsning for hele regionen.«
»Vi synes, at dette projekt er oplagt som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) i fuld skala. Det vil betyde, at interesserede private investorer får mulighed for at anlægge banen samt eje og drive den i f.eks. 30 år,« fortsætter ordførerne.
De ser det som en mulighed for at udnytte den private ekspertise på området og løse finansieringsproblemet samtidig.
I dag er der planer om at drive en BRT (Bus Rapid Transit)-linje på strækningen, der strækker sig fra DTU ved Lyngby i nord til Ishøj i syd, omkring 30 km.
En BRT-bus er en højklassebus, der normalt kører i sin egen bane og har forholdsvist få stop. En letbane fungerer på samme måde, men kører på skinner, har højere kapacitet, bedre komfort og mulighed for at tage cykler med.
Netop disse fordele vil ifølge ordførerne gøre letbanen langt mere attraktiv for erhvervsdrivende og borgere i området langs Ring 3.
BRT-løsningen koster 2,4 mia. kr. i anlægsudgifter og har en intern forrentning på 5,7 pct. Den er derfor væsentligt billigere at finansiere end letbanen, der koster 3,8 mia. kr. i anlægsudgifter og har en intern forrentning på kun 2,8 pct.
Dermed er det også kun BRT-løsningen, der umiddelbart kan komme i betragtning til offentlig finansiering, da finansministeriets anbefalede forrentning er på mindst 5 pct.
