De danske vandværker skal ikke længere kunne køre deres eget løb, uden at kommunerne, der skal kontrollere dem, i praksis kigger dem i kortene.

I sin nye handlingsplan for det danske drikkevand lægger miljøminister Karen Ellemann (V) op til nye og ensartede retningslinjer, som kommunerne skal følge, når de fører tilsyn med vandværkerne. De retningslinjer er nu ved at blive udarbejdet.

I dag foregår tilsynet meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er der ikke i sig selv noget galt med, for mens nogle kommuner kun skal kontrollere ét vandværk, så har andre kommuner over 100 små værker at holde øje med, påpeger Bo Lindhardt, formand for vandforsyningskomiteen i Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva). Danva organiserer cirka 100 af landets største vandværker.

Kommunen snorkede i Tune-sagen
Problemet er snarere, at kvaliteten af tilsynene også er meget forskellige, vurderer Bo Lindhardt, der også er chef for plan og projekt i Nordvand, Gladsaxe og Gentoftes fælles vandselskab. Privat er han desuden formand for et af landets mange små vandværker.

Bo Lindhardt henviser til forureningen i Tune, hvor op til 500 af borgerne blev syge af beskidt drikkevand for et år siden.

»Hvis et kommunalt tilsyn havde taget analyseresultaterne de foregående år alvorligt, så var kilden til forureningen i Tune blevet fundet tidligere,« siger Bo Lindhardt.

Forureningen skyldtes en kloak i nærheden af en af boringerne. Kloakken løb over i forbindelse med et kraftigt regnvejr, men allerede tidligere år havde prøverne vist coliforme bakterier i Tunes drikkevand.

Kommunerne skal kunne kræve renovering af vandværker
Risikoen for forurening afhænger også af, hvor velholdt vandværket er, mener Bo Lindhardt.

»Derfor er det vigtigt, at et kommunalt tilsyn også kan stille krav om, at et vandværk skal løfte vedligeholdelses-standarden,« siger Bo Lindhardt.

Han pointerer, at kommunerne også skal have den nødvendige faglige kompetence til at udføre tilsynene med vandværkerne.

»Så kan kommunerne bedre gå i dialog med vandværkerne og for eksempel bede værker med hyppige overskridelser om at intensivere overvågningen,« siger Bo Lindhardt.

Hurtigere svar fra laboratorierne
Miljøministeren vil ikke ændre på, hvor mange prøver der skal tages af bakterierne i danskernes drikkevand, hvilket er beskedne to om året. Den grænse kunne godt hæves, mener Bo Lindhardt, men understreger samtidig, at der skal være sammenhæng mellem omkostninger og gevinster.

Han henviser til, at et vandværk som det, han privat er formand for, kun omfatter 70 husstande. Det store vandværk, han arbejde i, når ikke at tage prøver i alle dele af ledningsnettet to gange om året, selv om det tager masser af prøver inde på selve vandværket. Derfor er grænserne vanskelige at sammenligne.

I den nye handlingsplan lægger Karen Ellemann desuden op til, at vandværkerne skal offentliggøre analyseresultaterne, så de er enklere for brugerne at få fat i og at forstå.

Endelig skal vandværkerne stille krav til, hvor hurtigt de får svar fra laboratorierne, så de kan reagere hurtigere på bakterier i drikkevandet.