Minister overvejer at fjerne kalken fra vores drikkevand
Miljøministeren åbner i en ny handlingsplan for, at vandværkerne kan få lov til at fjerne kalk fra drikkevandet. En arbejdsgruppe undersøger, om det er umagen og pengene værd.
Tema
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det giver aflejringer på badeværelset, striber på dit service, det ødelægger din vaskemaskine og får din bruser til at sprøjte i alle retninger.
Men måske er det snart slut med kampen mod kalken i op mod en tredjedel af de danske hjem, som i dag døjer med konsekvenserne af, at vandet er hårdt.
Ikke et eneste vandværk herhjemme fjerner i dag kalk fra drikkevandet, men det kan en ny handlingsplan fra miljøminister Karen Ellemann (V) ændre på. Den åbner for, at vandværkerne fjerner kalken, allerede inden vandet bliver sendt ud til de danske hjem.
»Hårdt vand kræver brug af større mængder sæbe og rengøringsmidler, og kalkbelægninger kan betyde øget energiforbrug. Jo hårdere vandet er, jo hurtigere kalker installationer til,« står der i planen.
Inden danskerne skal gøre sig forhåbninger om at slippe af med kalken i vandhanerne, så skal By- og Landsskabstyrelsen kortlægge konsekvenserne. Det arbejde er allerede i gang. Det finder sted i samarbejde med Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), der organiserer cirka 100 af landets største vandværker, og Københavns Energi.
Foreløbig har arbejdsgruppen bestilt en rådgiverrapport, som skal være klar sidst på efteråret.
»Vi skal finde ud af, om der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at fjerne kalk på vandværkerne. Det kræver noget energi, men måske kan vi spare mere ude i husholdningerne,« fortæller Bo Lindhard, formand for Danvas vandforsyningskomité og chef for plan og projekt i Gentofte og Gladsaxe Kommunernes vandselskab, Nordvand.
»Man skal bruge mindre vaskepulver, hvis vandet er blødt, og energioverførslen i varmtvandsbeholderen bliver mere effektiv,« tilføjer han.
Alligevel har Bo Lindhardt sine betænkeligheder, først og fremmest fordi afkalkningsanlæg vil gøre vandforsyningen mere kompleks end i dag. Generelt ønsker vandværkerne så simpel vandbehandling som muligt, og de er heller ikke med på at rense for eksempel pesticidrester fra forurenede boringer.
»Vi må spørge, om det er nødvendigt at fjerne kalken på vandværket, eller om teknologien bliver overhalet af for eksempel nye vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som selv uskadeliggør kalken,« argumenterer han.
Imidlertid kan det ifølge Bo Lindhardt blive et stærkt argument, hvis undersøgelserne viser, at det kan spare CO2 at fjerne kalken på vandværket. Det er endnu for tidligt at sige, om det er tilfældet.
I udlandet, blandt andet i Sverige, er der allerede erfaringer med at fjerne kalk fra drikkevand. Der er ifølge Bo Lindhardt tre teknologier at vælge imellem.
Den første er at gøre som opvaskemaskinen og benytte et ionbyttefilter. I opvaskemaskinen sørger det for, at kalken, calciumkarbonat, og saltet, natriumklorid, bliver til calciumklorid og natriumkarbonat, der begge skylles ud.
Den anden mulighed er at benytte membran-teknologi i stil med den, som bruges til at afsalte havvand, men det er ifølge Bo Lindhardt dyrt.
Den tredje og mest oplagte løsning går ud på at tilsætte natriumhydroxid, som ændrer vandet pH-værdi, i en reaktor, hvor kalken fælder ud. Derefter ændres pH tilbage.
Ifølge Bo Lindhardt bliver kalk-rensning under alle omstændigheder kun relevant for hovedstadsområdet og Østjylland, hvor vandet i dag er hårdest. De to områder dækker tilsammen en tredjedel af de danske husstande.
