Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt
Opsigtsvækkende, dansk forskning viser, at gravide, der drikker en liter light-sodavand dagligt, har 78 procent øget risiko for at føde for tidligt. Meget overraskende, siger formanden for EU-panelet bag godkendelsen af sødestofferne.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Forskere fra Statens Seruminstitut sætter sammen med kolleger fra Island og fra Harvard-universitet sødestoffet Aspartam tilbage på anklagebænken.
Det sker med en artikel i verdens vigtigste videnskabelige tidsskrift for ernæringsforskere, American Journal of Clinical Nutrition. I den konkluderer de, at gravide, der drikker en liter light-sodavand eller -saftevand om dagen, har 78 procent forøget risiko for at føde for tidligt, det vil sige før 37. graviditetsuge.
Gravide, som kun drikker et enkelt glas af light-produkterne dagligt, har 38 procent øget risiko for at føde for tidligt, fastslår forskerne.
Sodavand og saftevand, der er sødet med almindeligt sukker, øger derimod ikke risikoen for at føde for tidligt, viser undersøgelsen. Den bygger på data om blandt andet kostvaner indsamlet fra danske 59.334 gravide mellem 1996 og 2002.
Overraskende entydig konklusion
Light-sodavand og -saftevand er ofte sødet med flere forskellige sødemidler. Den videnskabelige artikels førsteforfatter, Thorhallur Halldorsson fra Statens Seruminstitut, påpeger dog, at Aspartam indgår i alle de store producenters flydende light-produkter, ofte sammen med Acesulfam-K. Aspertam er også et af de billigste sødestoffer.
Ifølge Thorhallur Halldorsson er der ikke udført tilsvarende studier med Aspartam og gravide - eller med børn for den sags skyld - tidligere. Alligevel kommer konklusionen ikke bag på ham.
»Sødemidler er ikke biologisk neutrale stoffer,« som han siger.
»Men vi var overraskede over, hvor konsistente resultaterne er,« tilføjer han.
Gravide bør være ekstra forsigtige
Forskerne understreger, at der skal flere studier til, inden det endegyldigt kan fastslås, at gravide bør holde sig fra light-sodavand, hvis de vil minimere risikoen for tidligere fødsler.
»Men der er ingen tvivl om, at man skal være ekstra forsigtig under graviditeten, som er en særligt følsom periode,« siger Thorhallur Halldorsson.
Sammen med sine kolleger kastede han sig netop over gravide, fordi de er langt enklere at undersøge end befolkningen som helhed. To italienske undersøgelser har tidligere vist, at Aspartam kan være kræftfremkaldende, men de er begge blevet skudt ned af myndighederne i både USA og Europa.
»Kræft tager meget lang tid at undersøge, men graviditeten er en kort og følsom periode. Hvis noget er kræftfremkaldende, så er der en god mulighed for, at der også sker noget under graviditeten,« fortæller Thorhallur Halldorsson.
Light-produkter er ikke sundere
Han mener ikke selv, at undersøgelsen af de danske gravide bør få myndighederne til at fraråde Aspartam generelt.
»Men man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det er et 100 procent risikofrit stof. Der er ikke noget, som retfærdiggør, at light-sodavand bliver fremhævet som et sundere alternativ til almindelige sodavand,« siger han.
Thorhallur Halldorsson fremhæver, at der er sket en eksponentiel øgning i salget af light-produkter.
»Det er ikke matchet med tilsvarende studier af effekterne,« fastslår han.
»Sødestofferne er ikke toksiske i sig selv, men når du giver millioner eller milliarder af mennesker det her, så vil der være nogen, som er følsomme over for det,« tilføjer forskeren.
Skyldes det nedbrydningsproduktet methanol?
Han mener heller ikke, at sødestofferne hjælper med at holde fedme-epidemien i ave. De studier, som observerer kostindtag og vægt, viser ikke, at light-produkter er en fordel for at slanke sig.
»Men det er smart for diabetikere, at de kan få livskvalitet ved at kunne spise lidt sødt. Så hvis man bruger sødestofferne korrekt, kan de være et alternativ, og det er ikke den største katastrofe, at gravide skal begrænse deres indtag,« siger Thorhallur Halldorsson.
Han har ingen biologisk forklaring på resultaterne, ud over at methanol er et af nedbrydningsprodukterne fra Aspartam. Der har været udført forsøg med at give aber små doser methanol, fordi det er et af de brændstoffer, som i fremtiden kan komme til at føde brændselscellerne i vores biler. Forsøgene skulle afklare, om der er sundhedsricisi ved små mængder. Også abernes graviditet blev ifølge Thorhallur Halldorsson forkorte.
Formanden for EU-panel er overrasket
Resultaterne fra Statens Serum Institut kommer helt bag på konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet, en af verdens førende eksperter på området. Han er formand for det panel i den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, som godkender tilsætningsstoffer, herunder sødemidler.
Diskussionen om Aspartam, der har været godkendt i USA siden 1974 og i EU siden 1994, har været i gang i årtier, og den popper op med jævne mellemrum. Så sent som tidligere i år gennemgik John Christian Larsens EFSA-panel igen viden på området og konkluderede, at Aspartam er fuldstændig sikkert i de tilladte doser.
»Der er ikke noget på den pølsepind,« som den danske panel-formand siger om den tidligere kritik af Aspartam, der florerer i stor stil på internet.
»Nogle folk, som ikke kan lide Aspartam af en eller anden grund, tillægger det skylden for alverdens sygdomme, men jeg har ikke set noget forskning, som har fået mig til at tvivle på, at det er sikkert,« siger John Christian Larsen.
»Derfor er det helt overraskende, at Aspartam skulle have en effekt på graviditetens længde. Det kan jeg ikke forklare biologisk,« siger han.
Argumentet med nedbrydningsprodukter som methanol giver han ikke meget for. Både methanol og andre nedbrydningsprodukter forekommer i lavere koncentrationer efter indtag af Aspartam, end hvad der normalt dannes af bakterier i mave-tarm-kanalen, forklarer John Christian Larsen.
Thorhallur Halldorsson og hans forskerkolleger ser undersøgelsen af graviditetslængden som første trin af flere, der skal fastlægge konsekvenserne af vores forbrug af light-produkter. Endnu er de næste ikke lagt fast, men en mulighed er, at forskerne vil se på, om produkterne påvirker de nyfødte børns sundhed.
