Rasende borgmester: Danske Bank svigter solcellefabrik i udkantsdanmark
Verdens første CO2-neutrale solcellefabrik, der er under opbygning på Lolland, har fået lukket sin kassekredit af Danske Bank. Nu raser øens borgmester over, hvad han kalder geografisk diskriminering.
Læs også
Læs mere om
Solcellevirksomheden Dansk Solenergi fik et rap over snuden, da de skulle til at bygge verdens første CO2-neutrale solcellefabrik i Holeby på Lolland.
På trods af en sund økonomi på hovedkvarteret i København viste det sig ualmindelig svært at få et realkredit- eller banklån til etableringen af produktionen nær den tyske grænse.
Og nu har Danske Bank tilsyneladende også lukket den ubrugte kassekredit på 500.000 kr., fordi de ikke vil være med i investeringen af nybyggeriet, som netop er blevet færdigt.
Det var dråben for øens borgmester Stig Vestergaard (S), som føler sig geografisk diskrimineret af pengeinstitutterne.
»Vi har længe oplevet, at virksomhederne hernede kun kan låne op mod 40 procent af investeringen mod 60 procent i København. Men nu er det første gang, vi har på skrift, at landets største bank ikke vil være med, og det synes jeg, er et uhyggeligt signal,« siger Stig Vestergaard, som ikke har hørt om nogen begrundelse for afslaget til Dansk Solenergi.
»Jeg har hørt, at det handler om, at hvis man støtter virksomheder i udkantsdanmark, er det for svært at komme af med fabrikkerne igen, hvis de går konkurs,« raser borgmesteren, som mener, at det er af samme årsag, et planlagt industriområde i Nakskov endnu ikke er blevet fuldt udbygget.
Danske Bank: Vi ser ikke på geografi
Erhvervskonsulent i kommunen, Peter Krause Olsen, undrer sig også over den manglende interesse for at investere i virksomhederne på øen, når der er tale om virksomheder uden gæld i øvrigt.
»Det kan jo kun være på grund af geografien, og vi har oplevet, at andre virksomheder hernede låner til fuldkommen ublu renter på kassekreditten, fordi de ligger på Lolland,« siger han og roser lokalbanken Spar Lolland, som endte med at gå ind i projektet.
»Så på den måde frygter vi ikke, at der slet ikke vil være lånemuligheder hernede, men erhvervsbyggeri er jo en smule risikabelt, så de kan ikke tage sig af alle. Desuden kan det være en barriere for kommende virksomheder, hvis de er nødt til at skifte bank for at få en filial hernede,« siger Peter Krause Olsen.
Underdirektør i Danske Bank Carsten Høegh ønsker af principielle årsager ikke at kommentere på den konkrete sag, men afviser at have afvist lån eller kassekreditter på grund af en virksomheds geografiske beliggenhed.
»Det er virksomhedens indtjening og cash flow, der danner grundlaget, og det har ikke noget med geografi at gøre. Vi har mange gode kunder på Lolland og andre steder, hvor man kan føle sig geografisk diskrimineret. Vi siger ikke nej på grund af beliggenheden - det har intet på sig,« fastslår underdirektøren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Solenergi, som netop har løftet spæret til den nye fabrik.
Fabrikken skal efter de oprindelige planer huse 50 medarbejdere over et areal på 180.000 kvm. Blot en femtedel af pladsen er dog reserveret til selve fabrikken, mens resten af pladsen skal have monteret masser af solcelleanlæg, der kan holde fabrikken forsynet med strøm.
Ifølge Dansk Solenergis direktør var det netop kommunens store interesse for vedvarende energiformer, der fik virksomheden til at slå sig ned på Lolland, men har altså siden haft problemer med finansieringen. Oprindeligt skulle fabrikken have stået klar i løbet af 2009.
