blogs kategori-billede

GMO-afgrøder er ikke den eneste løsning

Af Pernille Sølvhøj Roelsgaard,  onsdag 14. jul 2010 kl. 13:08

Det skriver tre forskere fra Institut for Jordbrug og Økologi, LIFE i en kronik i Berlingske Tidende 11/7-2010, og de har helt ret.

Som mine kolleger skriver, bør der satses mere på det store og uudnyttede potentiale som ligger i konventionel forædling, og der bør være større fokus på diversiteten i dyrkede afgrøder. Det er svært at være uenig i, og gælder både konventionel forædling og forskning baseret på GMO.

Efter kronikørernes mening satses der alt for mange forskningskroner på gensplejsede organismer. De henviser blandt andet til listen over de inviterede oplægsholdere til Forsknings- og Innovationsstyrelsen (IF) Programkomitéen for Sundhed, Fødevarer og Velfærds konference 24/3-2010. Konferencen havde overskriften ”Strategisk planteforskning – løsninger på globale samfundsudfordringer”.

Hvorfor Programkomitéens kalder netop de ni udvalgte forskere for ”Danmarks mest spændende”, er det svært at udtale sig om. Men jeg var selv tilstede til konferencen, og fandt at emnet ”Sunde fødevarer med nye egenskaber” var bredt dækket af oplægsholdere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, DTU samt Berkeley University i Californien.

Programkomitéen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd råder over temmelig mange forskningsmidler, 279 millioner kroner i 2010. Derfor er det spændende at følge, hvad disse midler uddeles til. Ser man på bevillingerne fra FI i 2009 er der vist kun én bevilling ud af 18 til anvendt GMO-forskning. Frygten for et særligt fokus på GMO-baserede løsninger ser ud til at være ubegrundet.



14. jul 2010 kl 15:15

avatar

Esben Bjerregaard

Midler til konventionel forædling?

Hej Pernille,

Nu bruger 'Programkomitéen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd' jo også penge på andet end planteforædling.

Det ville derfor være interessant at vide hvor mange midler der i 2009 blev brugt på konventionel forædling? -det er jo nok det der i virkeligheden fortæller om der er et særligt fokus på GMO forskning, eller ej.

Go' Sommer

Esben


14. jul 2010 kl 23:36

avatar

Peder Wirstad

Hvorfor positiv vinkling?

Hej Pernille!
Hvorfor omtaler du kronikken i "tanten" fra en positiv vinkel?
Kronikken er 100% negativ til GM, og de benytter det mest traditionelle argument mod noget nyt:
"Det kan ikke løse alle vore problemer."

De benytter også et andet groft manipulerende argument, som næsten lige så ofte bruges af "alternative" mod "de etablerede":
At påvise enkelte eksempler, hvor "det alternative" tilsyneladende var "det etablerede" overlegent.

Ja, men traditionel forædling er da "det etablerede", og GM "det alternative" - vil da mange modsige mig.

Helt rigtigt. Det viser sig næsten altid, at der bag "det alternative" står etablerede, der føler, at de er ved at blive overkørt af de nye ideer.
- Sådan er det indenfor mit eget område, hvor økologerne har lykkedes med at få en status som "de progressive", mens de i virkeligheden er "kuppet" af de dybt reaktionære biodynamikere, der opstod nærmest som en heksekult, der mente, sygdomme på afgrøderne skyldtes de nye gødningstyper.

Et 3. manipulerende argument bruger de også ved at påstå, at der ikke kræves længere tid til at få godkendt GMO'er end traditionelt forædlere sorter.
Deres argument er, at også traditionelt forædlere sorter skal afprøves under mange vækst- og klimaforhold, før de kan godkendes som "godkendt" sort, hvilket også tager mindst 10 år.

Det er jo grov manipulation, idet det først tager 10 ti 13 år at få lov til at sætte en GMO ud - hvis man i det hele taget får lov her i Europa - og først derefter kan man begynde den lange proces med at afprøve, under hvilke dyrknings- og klimaforhold, planten har en fordel fremfor de benyttede sorter.

Hetzen mod GMO i Europa er meget, meget farlig.
Det er uden betydning for vor evne til at producere mad nok i fremtiden, men det lige så farligt mod udviklingen af vor biovidenskab, som Taliban er mod pigernes uddannelse.

Se f.eks. dette link:
http://www.nature.com/nature/j...html

Verden udenfor os går videre.

Mvh Peder Wirstad


15. jul 2010 kl 15:51

avatar

Pernille Sølvhøj Roelsgaard

Re: Midler til konventionel forædling?

Kære Esben,

Det har du helt ret i at de gør. Hvis du klikker på linket http://www.fi.dk/stoette/bevil...aerd vil du se at der blandt andet blev givet støtte til så forskellige projekter som forskning i bæredygtig produktion af blåmuslinger, udvikling af nye antibiotika og optimering af eksisterende, patogener i fødevarer og fedme i relation til inflammation.

Der går i denne pulje ikke nogen midler til diversitetsundersøgelser, men vi ved heller ikke hvor mange projektansøgninger af denne type der kom ind.

Kommerciel konventionel forædling foregår idag hovedsagligt i private firmaer og ikke ikke på universiteterne.

God sommer i lige måde :)

Pernille


15. jul 2010 kl 15:55

avatar

Pernille Sølvhøj Roelsgaard

Re: Hvorfor positiv vinkling?

Kære Peder,

Tak for dit link og indlæg, du har mange gode pointer.

Jeg mener at kronikørerne har ret i at der satses på for få afgrødearter, og at der er et stort potentiale i konventionel forædling MEN jeg mener ikke at GMO står i opposition til dette, og jeg er naturligvis ikke enig i vinklen der anlægges på GMO i kronikken.

Dæmoniseringen af GMO bygger tit på grundlag af følelsesladede argumenter, og jeg mener det er vores pligt som fagpersoner at prøve at rede trådene ud!

Mvh Pernille


16. jul 2010 kl 09:29

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Hvorfor positiv vinkling?

Kære Peder,

Tak for dit link og indlæg, du har mange gode pointer.

Jeg mener at kronikørerne har ret i at der satses på for få afgrødearter, og at der er et stort potentiale i konventionel forædling MEN jeg mener ikke at GMO står i opposition til dette, og jeg er naturligvis ikke enig i vinklen der anlægges på GMO i kronikken.
......

Mvh Pernille

Som du skriver er der ingen modsætning mellem GM og traditionel forædling - tvært imod er de komplementære. (I hvert fald, når det gælder næringsplanter. Noget andet er prydplanter og bioenergiplanter)

Man må skille imellem forskellige parametre, som ønskes optimeret.
Generne for højt avlingsniveau i vestlige lande er alle placeret i de sorter, der gennem mange år er udvalgt og udviklet, så en yderligere avlingsøgning må da i hovedsag foretages ved en blanding af disse ved konventionel forædling.
- Der er da heller ikke eksempler på, at man har lavet GMO'er, der bare er de traditionelle planter overlegne i ydelse.

GM bruges fortrinsvis til det, der ikke - eller meget vanskeligt - er mulig ved traditionel forædling.
Dette gælder indbygget modstandsdygtighed mod insektangreb og miljøvenlige ukrudsmidler, regulering af næringsindhold (aminosyrer, fedtsyrer, carbohydrater, vitaminer og mineraler) så det bliver lettere fordøjeligt og bedre tilpasset behovet hos dem, der skal spise dem, og det gælder tilpasning til ekstreme dyrkningsforhold (tørke, temperaturer, salt osv.)
Desuden kan man med GM langt lettere lave nye arter med nye positive egenskaber - såsom den rughvede, man med store vanskeligheder lykkedes at udvikle med "traditionel" forædling.

Det er derfor langt over det tidspunkt, hvor man skulle have lagt diskussionen om fra OM, man skal bruge GM til, HVAD man skal bruge det til.

Mvh Peder Wirstad


16. jul 2010 kl 15:39

Rolf Petersen

Økonomi

Ved et penge økonomisk baseret samfund, så er penge en del af ligningen.

og penge har altid haft en faldende kvalitet, uanset om de er tjent ved GMO, biodynamisk, økologisk, eller mad.

Penge handler om kvantitet og ikke kvalitet (inflation).

Sådan har det været længe.

At de selv samme penge økonomiske principper er blevet overført til f.eks. landbruget burde ses tydeligt.


17. jul 2010 kl 08:54

Rolf Petersen

lige lidt GMO økonomi

link:
http://www.panna.org/node/1235...1235

Se det er da "traditionel" imperialisme.

Fordi jeg er træt af at høre på:

Hjælper de fattige, Hjælper bønder, Hjælper de sultne, etc...
Flere løgn historier fra det "traditionelle" imperie.

Desværre falder mange for disse løgne, og begynder at se det som sandheder, med kvantitative pengeseddler i hånden.


17. jul 2010 kl 19:57

avatar

Peder Wirstad

Politisk debatforum

@ Rolf Petersen
Jeg vil anbefale, at du finder et politisk debatforum, hvor du kan give udtryk for din "træthed" ved at leve i dette samfund.

Vi lever i et samfund, hvor produktion og forbrug i hovedsag tilpasses til hverandre gennem et liberalt system. - Og snart er det et system, der er gældende i hele verden.

Som ingeniører og andre producenter af varer og tjenester må vi bruge tid på at forbedre det, og så bruge det globale handelssystem, der har vist sig mest effektivt - og som også gradvis ved fælles indsats bliver mere socialt retfærdigt.

Alternative systemer har været prøvet af mange fra Stalin og Hitler over Envar Hoxa, Mao og "Il Comandante "til Kim Il Sung og Kim Jung Il.
Deres fiaskoer betyder selvfølgeligt ikke, at vort socialliberale system ikke kan erstattes af noget bedre, men det vil tage lang tid at udvikle.

- Så kan du ikke være venlig at finde et debatforum, hvor de bruger tiden på det?

Mvh Peder Wirstad


17. jul 2010 kl 23:07

Rolf Petersen

Re: Politisk debatforum

Åh undskyld
Green Revolution 2.0 er ikke noget med politik og samfund - GMO er slet ikke en brik i det politiske spil?

Du mener altså at ingeniøre ikke er med til at præge samfundspolitisk debat!?

dit syn er et socialliberale system, andre med dybere indsigt i "systemet", om ik' andet en anden indsigt end din. Af hvordan det nuværende opbyggende system også kan ses, kan vel blot tages lærerigt.

venligst
rolf


18. jul 2010 kl 00:36

Claus Madsen

Sure rønnebær?

I de kommende årtier står verden overfor enorme udfordinger.
Halvanden gange så mange mennesker skal brødfødes.
Vi skal fri af olie, kul og "natur"gas.
Vi skal bremse tabet af arter og habitater.
Der vil blive knaphed på vitale mineralske resourcer.
Klimaet vil ændre sig (ja. Det er snart det mindste).

Planteavlen har en central rolle i alle disse spørsmål. Den leverer selvsagt maden. Den vil erstatte olie kul og gas på nogle områder. Den bruger energi og mineralske resourcer og den ødelægger habitater og fortrænger arter.

Desværre må vi erkende at forskningen i planteavl ikke har til strækkelig bevågenhed. De fleste unge forskerspirer vil hellere lave piller til deres forældre end mad til deres børn. Forskningsmidlerne følger samme mønster.

De forskere der arbejder med plantebioteknologi har haft en lille smule succes med at råbe politikkere og bevillingsråd op. Sidste år opnåede et enkelt projekt således støtte fra den her omtalte "Det Strategiske Forskningsråds programkomite for sundhed, fødevarer og velfærd". Knap 20 mio blev det til. (= 10 parcelhuse uden for hovedstaden).
At genetisk modifikation har noget at byde på er helt oplagt. Selv de meget simple GMO'er som hidtil er kommet på markedet har tilbudt så bønderne så store fordele at arealet med GMO er vokset med lynets hast. 134 mio hektar blev det til sidste år.
Dog uden for det angste og bagstræberiske Europa.

Jeg er sikker på at kronikørenes forskningsområde også har meget at bidrage med, men hvorfor dette "rønnebærene er sure" indslag?
Hvorfor ikke profilere sit område positivt? Hvorfor ikke bruge krudtet på at forklare vigtigheden af forskning i planteavl for politikkerne?


18. jul 2010 kl 08:44

Rolf Petersen

Fremtiden

"I de kommende årtier står verden overfor enorme udfordinger.
Halvanden gange så mange mennesker skal brødfødes."

Aha, så det er helt sikkert at vi bliver flere mennesker?

Det kan selvfølgelig bevises, med en matematisk model.

I 1974 udkom en årbog kaldet "ekko" i Danmark. Der skrev fremtidsforskere at Danmark i 1974 var 5 millioner mennesker - og at Danmark ville være 6.1 millioner mennesker i år 2000.

Lad mig bare sige; det skete ikke. Hvor skævt i procent man regnede, kan jo selv udregnes.

Samme år 1974, udgik 1 og 2 øre mønterne.

Nogle der kan udregne hvor meget pengene er faldet i værdi i forhold til producerede mad og den ikke stigende befolknings ikke tilvækst.

Nå så en GMO fortalere udtaler, og jeg opfatter som: "der er intet politik i GMO."
Er det mon skævt set?


18. jul 2010 kl 12:02

Claus Madsen

Re: Fremtiden

"I de kommende årtier står verden overfor enorme udfordinger.
Halvanden gange så mange mennesker skal brødfødes."

Aha, så det er helt sikkert at vi bliver flere mennesker?

Nej, der er jo ingen som har været ude i fremtiden og kontrollere det. Jeg henholder mig til FN's befolkningsfremskrivninger, som jeg mener må anses for et overordentligt seriøst stykke arbejde.

Mht. dine økonomiske betragtninger, så har du selvfølgelig ret i at økonomi og fødevarer hænger sammen. Der er et helt forskningsområde som hedder fødevareøkonomi.
Men det er ærlig talt også lidt trættende at skulle høre på alt det antikapitalistiske jammer hver gang vi snakker GMO.
GMO er ikke uløseligt knyttet til et bestemt økonomisk system, så jeg synes det må række at forholde sig til om GMO tilbyder gode og sikre løsninger udfra en teknisk/naturvidenskablig synsvinkel.


18. jul 2010 kl 21:50

Rolf Petersen

Re: Re: Fremtiden

"GMO er ikke uløseligt knyttet til et bestemt økonomisk system"

Så hvis penge var kvalitet og ikke kvantitet, så ville landbrugets vare handle om kvalitet og ikke kvantitet.

så kan jeg vel gå udfra at GMO, der så operere i et kvantitets penge system, laver kvantitets fødevare og ikke kvalitets fødevare.

ok, så blev det klart.

skal jeg så ikke være skeptisk over for GMO front kæmpere, når de påstulere, at de laver kvalitets fødevare?

venligst
rolf


18. jul 2010 kl 22:24

Claus Madsen

Re: Re: Re: Fremtiden

Sort snak...
Jeg tror ikke vi to kommer videre Rolf.


19. jul 2010 kl 08:37

Rolf Petersen

Re: Re: Re: Re: Fremtiden

Sej afslutning.

Ta dig et melamin tilskud - Det elskes jo i fødevareøkonomien.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.