10 år i teknologiudvikling har lært mig at de færreste virksomheder har besluttet hvor meget de vil bruge på hvert af de 3 områder: Kortsigtede produktændringer, produktudvikling, og langsigtet udvikling af platformen for fremtidige produkter.

Faktisk er det også de færreste virksomheder, der ved hvor meget de bruger på de tre områder!

Uden den viden bliver ressourcer let langsomt trukket fra det langsigtede til det kortsigtede.

Selv hvis virksomhedens strategi er baseret på langsigtet innovation, og topledelsen vil øge investeringerne i langsigtede aktiviteter... så er der ikke nogen der vil modsætte sig, at ressourcer bliver flyttet fra teknologiudvikling til brandslukning... det er jo et nødstilfælde, og kun midlertidigt... i praksis er der altid et nødstilfælde, for projekter mangler ressourcer, og det er sjældent midlertidigt... det midlertidige bliver permanent, og ubemærket bliver langsigtet erstattet af kortsigtet...

Det på trods af at ”strategic buckets” som det med et fint ord hedder, har været omtalt i litteraturen i evigheder, og problematikken vel nærmest går tilbage til Adam Smith (1723-1790).


Hvor meget en virksomhed skal bruge på hhv. lang-, mellem- og kortsigt kommer an på strategien:

Størrer virksomhed bør finde en balance, der opretholdes år efter år. Mens ventures typisk starter med at satse alt på langtsigt, og så skifter næsten alt til det helt korte sigte, når det bliver muligt. Det vigtige er at virksomheden beslutter sig på baggrund af dens strategi.


Så sidste opfordring inden sommerferien (håber vi ses igen i august):

Det er i orden at nedprioriterer langsigtede udvikling, men ikke at nedprioriterer sin skæbne! Så tag skæbnen i egen hånd, og beslut hvor meget, der skal bruges på hhv. kort-, mellem-, og lang-sigtede aktiviteter!