En ekstraregning på 25 millioner kroner har ramt det første kommercielle anlæg i Danmark, som skal hente varme op langt nede fra undergrunden og sende den ud i radiatorerne.

Det skyldes, at selve boringer til det geotermiske anlæg, som Sønderborg Fjernvarme står for, er blevet cirka 25 procent dyrere end budgetteret. Hele anlægget lander dermed på en pris lige under en kvart milliard kroner.

Ekstraregningen skyldes, at der langt fra var de lag med varmt vand til stedet i undergrunden, som fjernvarmeværket havde håbet og troet.

Allerede i forbindelse med den seismiske kortlægning af undergrunden i 2007 stod det klart, at det varme vand ikke kunne hentes op direkte under fjernvarmeværket.

Til gengæld viste de seismiske undersøgelser flere vandførende lag fire kilometer fra værket. Det øverste med kun 34 grader varmt vand og med en tykkelse på 100 meter skulle være i 900 meters dybde. Det rigtigt interessante var dog de lag, som undersøgelserne viste i godt to kilometers dybde, fordi vandet der ville være 64 grader varmt.

Måtte opgive i 2,5 kilometers dybde
Men da prøveboringerne endelig kom i gang, var der hverken varmt vand i 900 meters dybde eller i to kilometers dybde.

»Vi fandt det aldrig. Vi måtte opgave, da vi kom ned i 2,5 kilometers dybde, fordi riggen ikke var designet til at bore dybere,« fortæller direktør Steffen Moe, Sønderborg Fjernvarme.

Derimod fandt værket under boringerne vand i 1,2 kilometers dybde, hvor det er overraskende varmt, 48 grader. Det skyldes muligvis, at nærliggende saltformationer er med til at hæve temperaturen.

Alligevel bliver det ikke muligt at få anlægget over en kapacitet på 10 megawatt. Det er højere end værkets minimumsgrænse på seks MW, men et stykke fra forhåbningen til de dybe lag, som var helt oppe på 16 MW.

Kortere holdbarhed
Samtidig holder boringerne kortere tid. Det skyldes, at der bliver boret skråt ned til de vandførende lag i to boringer. Det varme vand pumpes gennem den ene, og det kolde vand fra anlægget pumpes dernæst tilbage i laget i den andet.

Da vandet nu pumpes op fra 1.200 meter i stedet for godt to kilometers dybde, bliver der ikke så stor afstand mellem boringerne, 700-800 meter frem for over 1,2 kilometer. Dermed vil den kolde tunge vand hurtigere bevæge sig hen til boringen med det varme vand.

»Men vi har affaldsvarme, som dækker vores behov om sommeren, så vi skal kun bruge geotermi om vinteren. Derfor forventer vi, at anlægget kan benyttes i mange år,« siger Steffen Moe.

Dong: Vi var optimistiske i starten
Fjernvarmedirektøren understreger, at »forudsætningerne fra de seismiske undersøgelser ikke holdt«.

»Problemet er, at vi stolede på dem,« siger Steffen Moe.

Han afviser alligevel at kalde det geotermiske projekt i Sønderborg for en fiasko.

»Det havde været en fiasko, hvis vi ikke var nået over 6 MW. Nu er det nærmere en succeshistorie på trods, og vi får ikke en dyrere varmepris, end vi har nu, hvor vi producerer kraftvarme på affald og gas,« siger fjernvarmedirektøren.

Han tilføjer dog, at varmeprisen var blevet endnu lavere med et flisfyret anlæg, men sådan et må Sønderborg Fjernvarme ikke etablere.

Sønderborg Fjernvarmes geotermiske anlæg blev anlagt sammen med Dong Energy. Efter energigiganten har trukket sig helt ud af geotermi, har Sønderborg Fjernvarme underskrevet en hensigtserklæring om at købe Dong ud af projektet ved at betale selskabet nøjagtig lige så mange penge, som det havde investeret.

»Når man tænker på sådan noget (projektet i sønderborg, red.), er man måske meget optimistisk i starten. Vi har haft forskellige scenarier, og det kunne være gået både bedre og dårligere. Det bedste scenarie ville være, hvis vi havde fundet vand på den dybere formation af sandsten, men vi fandt på en højere oppe, hvor temperaturen er noget lavere« siger Anna-Lena Jeppsson, chef for de affalds- og biomassefyrede kraftværker, som geotermi hører under hos Dong.

Nye boringer efter varmt vand kommer til at vente
Der findes i forvejen kun to geotermiske anlæg i Danmark, et i Thisted og et på Amager. Der er begge etableret under forsøgsordninger med offentlig støtte. Det har Sønderborg Fjernvarme ikke modtaget.

Steffen Moe, der også er formand for Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe om geotermi, forudser på baggrund af erfaringerne fra Sønderborg, at der ikke kommer mere klimavenlig varme fra undergrunden, før vilkårene for fjernvarmeselskaberne er ændret.

Fjernvarmeselskaberne er nødt til at kræve en forsikringsaftale, som lægger loft over deres udgifter eller varmeprisen, hvis en geotermisk boring viser sig at være en nitte.

»Vi må tage staten i ed, hvis det ikke kan gøres til en rimelig pris,« siger Steffen Moe.

Han opfordrer andre fjernvarmeværker til at vente med at bore efter varmt vand, til en forsikringsordning er på plads, og skønner, at det vil vare mindst et halvt år.