Ny rapport renvasker britiske climategate-forskere
Forskerne i den såkaldte climategate-skandale renvaskes i en omfattende granskning. Gennemgangen af forskernes e-mails har ikke afdækket noget, som svækker konklusionerne fra FN’s klimapanel.
Læs også
-
Rapport: FN’s klimaforskere dramatiserer og overdriver klimaforandringer
-
Ekspert til Ingeniørens læsere: Lækkede klimamails er ikke forskning
-
Danske klimaforskere i slagsmål - nu foran internationalt publikum
Læs mere om
Dokumentation
De britiske klimaforskere, som fik hacket og offentliggjort deres e-mails på nettet op til klimatopmødet i København, får kritik for mangel på åbenhed, men deres forskning er 'grundig og hæderlig', fastslår en ny undersøgelse.
De britiske forskere blev ellers af klimaskeptikere udråbt til at være videnskabelige fuskere og uærlige. De mere end 1.000 stjålne e-mails gav ved offentliggørelsen navnlig anledning til angreb på lederen af klimaforskningsenheden ved University of East Anglia, professor Phil Jones.
Men ifølge lederen af kommissionsundersøgelsen, sir Muir Russell, er der ikke basis for beskyldningerne om tendentiøs forskning.
»Der er ikke tvivl om, at de har optrådt nøjagtigt og ærligt som forskere,« sagde Russel til Reuters efter offentliggørelsen af den nye granskning.
Russels team har brugt måneder på at granske det store antal e-mails, som ifølge klimaskeptikerne skulle bevise, at de britiske forskere forsøgte at skjule de forskningsresultater, som angiveligt beviste, at teorien om en menneskeskabt, global opvarmning ikke holdt vand.
Et af nøglepunkterne i sagen var en e-mail, hvor professor Jones indrømmede, at han havde brugt statistiske 'tricks' for at udslette nedgangen i den globale temperatur.
Men efterforskerne finder stort set ikke noget i forskningsresultaterne fra universitetet som på nogen afgørende måde kan betegnes som 'fusk' eller 'tricks'.
Dog får videnskabsfolkene kritik for ikke at have givet tilstrækkeligt detaljerede svar på spørgsmål om de data, som de byggede deres resultater på. Og i ét konkret tilfælde peger Russel på et eksempel, hvor temperaturdata er blevet præsenteret på en vildledende måde i en graf.
Til sidst løfter Russel pegefingeren og understreger, at videnskabsfolkene bør gøre mere ud af at forklare de mange usikkerhedsmomenter, som omgiver al klimaforskning.






