IC4-togene bliver ikke – som ellers lovet af tidligere transportministre - den sidste generation af dieseldrevne intercity-tog på den danske jernbane.

Det står klart efter transportminister Hans Christian Schmidts udmelding tidligere i dag, hvor ministeren slår fast, at alt videre arbejdere med at elektrificere skinnenettet nu bliver sat i bero.

For ifølge jernbaneeksperter vil passagerudviklingen på jernbanen blive så kraftig, at de 83 kommende IC4-togsæt allerede efter få år sandsynligvis vil løbe tør for siddepladser. Og så må DSB nødvendigvis ud på markedet og hente nye dieseldrevne intercity-togsæt for at få plads til de mange nye passagerer.

»Man kan lave nogle simple beregninger, der viser, at der vil gå 4-5 år, før siddepladskapaciteten på IC-strækningerne er brugt op - og det er vel at mærke når man medregner den samlede IC4-leverance på 83 togsæt. Den bagved liggende antagelse i beregningen er, at passagertilvæksten er lineært stigende i de kommende år«, siger Alex Landex fra DTU-Transport til Ingeniøren. Han fortsætter: »Min vurdering er derfor, at DSB efter relativt få år vil få brug for nyt materiel på de travle IC-strækninger. Og hvis der ikke til den tid er sket yderligere elektrificering er de klart, at der vil være tale om dieselmateriel.«

Regeringens ambition er at fordoble antallet af kørte passagerkilometer på det danske jernbanenet i løbet af de næste 20 år. Og Alex Landex vurderer, at den ambition ikke kan blive indfriet med det antal siddepladser som DSB råder over, når det sidste IC-togsæt er leveret planmæssigt i 2012.

Passagerstigning gør nye dieseltog nødvendige 20 år frem
Skiftende transportministre har i debatten om elektrificering af jernbanen argumenteret for, at DSB’s kommende IC4-tog skulle have lov ”at køre tiden ud” før der var god samfundsøkonomi i at elektrificere jernbanens hovedstrækninger og købe nye el-drevne intercity-tog. Men nu viser det sig altså, at passagerudviklingen nødvendiggør en gradvis indsættelse af nye dieseltog over de kommende tyve år.

Også beregninger fra det nu forhenværende Trafikstyrelsen viser, at de kommende års massive investeringer i jernbanen vil skabe behov for mere materiel, når der kommer flere passagerer som følge af reducerede rejsetider og muligheden for at køre flere tog på banen.

I en analyse af behovet for at anskaffe nye togsæt efter åbningen af den kommende, dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted fastslår Trafikstyrelsens eksperter således, at der vil blive brug for 28 nye togsæt for at kunne opnå maksimal nytteeffekt af den 10 mia. kr. dyre jernbaneforbindelse med stærkt stigende frekvens mellem København og Odense og fra København mod den kommende Femernforbindelse.

Ekspert: Glidende overgang til elektrificering bør være muligt
En anden trafikforsker, Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter, har også svært ved at se fornuften i en fuldstændig neddrosling af elektrificeringen af jernbanen. Han ærgrer sig over, at det kan blive nødvendigt at købe nyt dieselmateriel.

»Jeg er enig i, at hvis der kommer mange flere passager, så bliver DSB nødt til at købe/lease nye dieseltog til intercity-trafikken. Hvis man i stedet valgte at elektrificere strækningen til Esbjerg – som jo er forberedt til elektrificering – vil man i stedet kunne købe elektrisk materiel,« siger Per Homann Jespersen. Han peger på, at nye elektriske togsæt under disse omstændigheder ville kunne køre elektrisk til Esbjerg, Padborg og Sønderborg.

»På den måde vil en mindre del af trafikken på jernbanen kunne køre elektrisk, og man ville dermed kunne foretage en glidende overgang til elektrisk togdrift,« siger Per Homann Jespersen.

Samtidig peger Alex Landex på, at problemet vil blive forværret af, at en del af DSB’s IC3-tog efterhånden er blevet så gamle, at de nærmer sig pensionsalderen.

»Planen var jo, at de pensionerede IC3-tog skulle leve videre som regionaltog blandt andet på Sjælland. Men på grund af de massive forsinkelser med IC4-leverancen vil mange IC3-tog få en begrænset levetid som regionaltog. DSB står med andre ord med nogle store udfordringer med sit materiel – man kommer til at mangle intercity-togsæt på grund af passagervæksten, men også fordi DSB’s bestand af dieseltog – hvis man ser bort fra IC4-leverancen – efterhånden er meget gammel,« siger Alex Landex.

Ifølge Alex Lanex har DSB forskellige handlemuligheder i bestræbelserne på at få det eksisterende tog-materiel til at strække så mange år som muligt:

- DSB kan forsøge at ”styre” de kommende års trafikvækst, så væksten kommer til at ligge uden for spidsbelastningerne og altså på afgange, hvor der i dag er ledige pladser i togene.
- Bedre planlægning og optimering af de eksisterende togsæt.
- Højere hastigheder og dermed færre togsæt til at transportere det samme antal passagerer.
- Flere indlejrede togsæt.
- Lade et større antal IC3-tog fortsætte i IC-trafik på hovedstrækningerne.
- Lade de kommende – mindre – IC2-togsæt køre udelukkende på hovedstrækningerne i stedet for på mere sekundære strækninger, som det egentlig var planen.