blogs kategori-billede

Sådan! Startrampen til dansk rumraket er klar

Klik for at se billedet i stort

(Foto: Copenhagen Suborbitals)

Af Peter Madsen , mandag 05. jul 2010 kl. 23:36

Lad det være sagt at de første fjorten meter på mange måder er mere arbejdsintensive end de sidste fjorten fra f.eks. fra 104060 meter til 104074 meter - men nok så vigtige.

Jeg glæder mig også over at MLPén alt i alt fremstår som ret stabil og solid - men skal være meget pessimist for at regne med det koncept tipper over.

Arbejdet med at rejse rampen var ret krævende ikke mindst for Peter Heller og hans kranbil, men det lykkedes smukt.

Mandskabsplatformene og leideren m.v. benyttes altid med en godkendt faldsikring - og første gang jeg skulle de 14 meter op og afhugge kranstroppen var det rigtigt meget rart at vide man ikke skulle blive til pom frits nede på elefantristene hvis man snuplede.

Rampen er bygget til overstemmelse med en brancevejledning om sikker design af gangveje og master fra Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Raketten kobles til rampens to glideskinner - og når den er stakket op vil lugen til rumskibet befinde sig fem cm over rækværket på den øverste mandskabsplatform. Den nederste platform bruges af boosterfolkene ved optankning med flydende oxygen og påfyldning af helium. Begge steder skal der desuden startes kamera og checkes diverse instrumentering.

Når de opgaver er udført kan de to platforme med elektriske motorer svinges ud i affyringsposition - 45 grader væk så rakettens styrefinner kan passere.



Foto: Jesper Jev Olsen



Foto Jesper Jev OLsen

I rampen er integreret en 1000 kg manuel taljekran som bruges når HEAT 1X TYCHO skal stakkes.

Oven på hvert af de to 13.7 meter lange katamaran skrog har vi en 600 liters høj isoleret cryotank med flydende oxygen. De har et meget lille fordampningstab på ca 1 % i døgnet. Så længe LOX en er i dem er det uproblematisk at vente på godt vejr m.m. Umiddelbart før opsendelsen tankes LOXen over i rakettens flight tank og da den er uisoleret har den lagt højere fordampningsrate. Vi kan dog være skudklare i nogle timer før vi har modstet så meget at vi må aborte.

Fra T-10 minutter tryksættes raketten med Helium. Herefter er der ingen vej tilbage, så er det enten en abort eller fuglen i luften. Typisk vil FLIGHT lave en HOLD ved T -3 minutter så MLPéns besætning kan komme i sikker afstand 300 meter væk. Undtagen altså ham i toppen af raketten.

Lad mig bare sige at jeg har svært ved andet end at glæde mig til at se den rejse sig på den 20 meter lange stikflamme.

Hvad med jer kære læsere ?

Rampen er lige nu godt fire meter lavere end den bliver til næste version af HEAT - model "E" - og efter 1X missionen vil den blive forlænget så den passer til den endelige version af raketten. Den model håber vi at flyve allerede til næste sommer.

Men for nu - HEAT 1X er stadig på ret kurs mod en opsendelse 30 august.

En ting - støt os venner - vi har brug for at flere kommer til vores arrangement i IDA den 21 august - vi viser det hele incl. ubåden - og overskudet fra arrangementet går til at dette højst specielle forsøg kan gennemføres.

Som man kan se på vores hjemme side er vi stadig noget fra at have vores budget på plads. Vi syr derfor selv faldskærme og vi har skåret en slæbebåd væk og bruger foreningens ubåd Nautilus til slæbet til Bornholm. Vi sparer og forenkler hvor vi kan - men besøger I os i IDA er vi et skridt tættere på at gøre dette med lidt margin for det uventede. Jeg nævner i flæng en stjålet LOX tank...!

Kram herfra, det er skønt med fjorten meter rampe...vi er nu et stort stykke dyrt infrastruktur tættere på !

Peter Madsen



06. jul 2010 kl 08:53

avatar

Jonathan Jørgensen

21 August

Ville super gerne komme, men der er et bryllup i vejen. Istedet vil jeg donere pengene :)


06. jul 2010 kl 09:15

Søren Lund


06. jul 2010 kl 09:26

avatar

Flemming Rasmussen

Det ser fint ud

M.h.t. MLP'en:

Jeg ved godt, at du har lavet final element beregninger på den, men en (nem) måde at lave den stivere på, ville være et par tværgående bjælker på højkant i hhv stævn og hæk - umiddelbar virker "platformen" ikke særlig lang på mig - og dermed under en del pres ved lodret diagonal belastning på skrogene - men siden forlægningen til Bornholm laves efter at have konsulteret Voldborg, er det sikkert helt fint :o)

Så vidt jeg kan måle på billedet, er den omkring 1.25 meter i skroghøjde. Hvad får den af fribord ved fuld last - det er af hensyn til min opgave som "skubber" i forbindelse med forlægningen til IDA, jeg skal bruge det. Hvis det er under 80 cm, er jeg nemlig nødt til at montere et lodret brædt i stævnen for at gummibåden ikke skal "glide op" på MLP'en

Lad mig bare sige at jeg har svært ved andet end at glæde mig til at se den rejse sig på den 20 meter lange stikflamme.

Hvad med jer kære læsere ?

- Også mig - det bliver STORT ! :o))


Vi ses.

mvh Flemming


06. jul 2010 kl 09:27

Bill Selmer Jensen

21 August

Så er der overført lidt penge... til arrangement

Vil gerne tilmelde 2 personer, men er nok kun registreret som 1.

Fedt at i bare klør på, havde ikke forstillet mig at i kunne nå så meget på så kort tid, men i må have haft jer en plan!

Glæder mig helt vildt til opsendelsen, vi kan efterhånden skimte den i horisonten…

Ja katamaran ville gøre sig godt med storsejl og rullegenua :-)

Hvordan får i den bugseret ud i vandet? Har i nogle hjulsæt i kan rulle katamaranen af sted på eller?

Mvh.

Bill Selmer


06. jul 2010 kl 12:03

avatar

Peter Madsen

Re: 21 August

Flemming,


Effektivt skal du ikke regne med mere end 60 cm fribord på de to skrog. De og dækket kan overskylles uden at det gør det ringeste - dækkert er af riste så vi får ingen frie vædskeoverflader selvom en sø slår op over.

Bill,

DSV transport står for næste del af opgaven. De bruger dels en blokvogn som kan køre ind under "broen" på katamaranen og dels en mobilkran til selve løftet.

Både Peter Heller og DSV gør dette pro bona - og jeg tror de sætter danmarksrekord i lastbialtransport når de kørev med en 12 meter bred. 14 meter høj og 13.7 meter lang last.

De skal dog ikke ad nørrebrogade, kun internt på B & W grunden.

Peter Madsen


06. jul 2010 kl 12:06

Jens loggo

penge

Cmon, I har da selv penge nok til at financiere projektet. I kan ikke bilde mig ind at f.eks. Kristian von Bengtson ikke har dette og mere stående i banken.

Spændende projekt, men jeg betaler ikke til det.


06. jul 2010 kl 12:54

avatar

Michael Deichmann

Re: penge

Spændende projekt, men jeg betaler ikke til det.
Nå? Det er vi da alle sammen enormt glade for at du fortæller. Tror du ikke du er kommet ind et forkert sted? Dette her er ikke Nationen på Ekstra Bladet.


06. jul 2010 kl 13:05

Søren Koch

Re: Re: penge

Jeg prøvede at donere penge i sidste uge, men de blev tilbageført 3 dage senere, har andre prøvet det?

Jeg har nu sendt lidt igen.. :-)


06. jul 2010 kl 13:06

avatar

Peter Madsen

Re: Re: penge

Hej Jens

Vi ønsker bare at mennsker som interesserer sig for rumfart, for innovation og lige ud eventur involverer sig ved at se vores tests og se vores projekt lige før det går i luften.

Det er - synes jeg - meget bedre end skatteyderfinanciereing - fordi kun de der finder det spændende betaler.

Vi giver noget igen synes vi - gennem vores arrangementer. Det vi får ind går kun til materialer. Vores egne private økonomi er vores eget private problem - men vi lever af primært af foredrag - og det giver von B og jeg noget der ligger mellem SU og dagpenge at leve for.

Men det er ligemeget - vi vil bare gerne lave noget udadvendt og indragende og samtidig få råd til 45 meter faldskærmstof.

Så enkelt er det. Om du er med eller ej står dig frit for -

Hav en dejlig dag.

Peter Madsen


06. jul 2010 kl 13:35

avatar

Andreas Bach Aaen

Tillykke med den flydende startrampe

Først tak for de fine billeder. De siger mere om jeres design end store mængder tekst.

hvordan sikrer I jer at raketten ikke under opstart smelter startrampen eller i alt fald ødelægger svejtsningerne nok til at rampen bliver ustabil?

Bruger i havet som nærliggende kølemiddel og pumper vand på det kritiske sted? Eller kan i klare jer uden?
Jeg mindes at der ved de amerikanske rumfærgeopsendelser blev brugt en hel del kølevand.


06. jul 2010 kl 17:15

avatar

Peter Madsen

Re: Tillykke med den flydende startrampe

Nu har vi en meget kort tid hvor rampen er udsat for flammer - vi holder ikke raketten nede i denne første udgave. Men - under dysen er der en stor åbning ned til en trekantet flammedefektor. Den afbøjer jetstrålen så den primært går for og agter ud under broen mellem de to skrog.

Vi kan ikke nøjagtigt forudsige hvor maget vand vi får op på MLPen men vi forventer meget.

Dækket er elefantriste for ikke at MLPen skal blive til en luftpudebåd - og for at der ikke kan opstå store frie vædske overflader. Der er tænkt en del på hvordan vi kan sikre at MLPen er midst muligt påvirket af raketten. Primært sker der bare det at det hele hæver 3 cm når de 1.5 ton last forsvinder. Det sker ret gradvist.

MLPen er designet til i fremtiden at blive brugt både til opsendelser og kortvarie lodrette statiske test.

Flamme deflektoren kan klare varmen i et godt stykke tid - sikkert mere end 10 sek, og fremtidige tests vil typisk bare skulle fastslå maksimum thrust er ok til at flyve på. Det kræver ikke mere end et par sekunder.

Der vil givet opstå en utrolig masse vandspray og damp - som egetligt ikke betyder ret meget andet end det visuelle ved opsendelse fra MLPen.

LC39´s water sound suppression system blev indført efter Saturn V pga. at rumfærgernes kakler let bliver beskadede af den akustiske energi fra såvel SSME som SRB motorerne. Vi har ikke de samme problemer og energierne er et par dekader mindre.

Men det skal nok se godt ud !

Peter Madsen.


06. jul 2010 kl 17:18

avatar

Jonathan Jørgensen

Re: Re: Re: penge

Så er det godt vi er en masse andre der støtter projektet og kan være stolte over det.

Det er stort at være en del af et så visionært projekt som dette...

/Jonathan


06. jul 2010 kl 17:50

Per Bøwalt Møller

Glideskinner

Uha. Glæder mig til at se hvordan det går med opsendelsen. Håber i har godt med videoudstyr med, så vi kan se det bagefter. Eller måske ligefrem et live kamara???

Det der skinne-system syntes jeg er lidt interessant. Det er jo ganske anseelige kræfter, så i skal vel være ret sikre på det ikke bider eller på anden måde giver nogen uhensigtsmæssige vedhæftninger ved lidt skæv belastning. Offentliggør i skitser eller lignende på det? Ellers må jeg vente med at se det til 21. august.

Held og lykke!


06. jul 2010 kl 20:35

avatar

Peter Madsen

Re: Glideskinner

Hej Per,

Det er meget enkelt. Designet er en tro kopi af startrampen til et NIKE AJAX luftværnsmissil fra 50érne.

Det henstod med mos og ir på i gården bag tøjhusmuseet for mange år siden. Her blev det undersøgt grundigt af undertegnede Det er for længst smidt ud som forældet og uinteressant. Men jeg nåede atså at spionere.

Det er to koblinger til skinnerne - for og agter på brændkammeret. Koblingen kan skilles ad så raketten kan monteres eller fjernes fra rampen uden at skulle 14 meter op.

Være bare skeptisk. Det er bare et forstørret Nike missil. Det er US ARMY og Bell Laboratories skyld hvis det system fejler.

Men kom og se selv.

Peter Madsen




06. jul 2010 kl 20:51

Michael Eriksen

Re: Re: Glideskinner

Hvad siger jeres overslag: Hvor mange millisekunder efter t=0 har raketten kontakt med rampen og hvad er hastigheden ca. når rampen forlades? 14 m er jo ikke nogen foldboldbane :-)


06. jul 2010 kl 22:35

Jens loggo

Det jeg mener er, at jeg ikke tror at det drejer sig om at have råd. Uanset hvor lidt I tjener i øjeblikket, tror jeg at I har de penge I skal bruge.

Der er intet galt i at få penge fra arrangementerne. Det er bare når I fremstiller det som om donationerne skal ind for at I overhovede har råd at jeg tvivler.


06. jul 2010 kl 23:43

Thomas (bbb) Hansen

Re: nå

@ Jens Loggo

Nu må du lige tage dig sammen. Det er ikke unormalt at det koster over 100 mil $ at udvikle og sende en raket afsted. Så jeg synes du er ret langt ude.


06. jul 2010 kl 23:59

Tommy Johansson

Re: Glideskinner

Jeg Mener at det var et Ajax missil på en M32E1 lchr til et hercules missil.
Hercules ; 41 ft long 12000 pound , 11G accelration for 3,4 seconds with 200.000 pounds of thrust
detaljer i rail/glidesko :link til manual:
http://ed-thelen.org/TM-9-1410...html

side 9-14 figur 9-10
7-Launching-handling rail track
8-Forward slipper assembly (2)
g-Forward retaining rail bar (2)


07. jul 2010 kl 07:55

avatar

Jonathan Jørgensen

Re: nå

Man kan selvfølgelig også "bare" trække 14000 kr op af lommen når LOX tanken bliver stjålet...

Det er mange ting i et sådant projekt der koster mange penge, så den holdning er jeg meget uforstående over for.


07. jul 2010 kl 08:26

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: 21 August

Både Peter Heller og DSV gør dette pro bona - og jeg tror de sætter danmarksrekord i lastbialtransport når de kørev med en 12 meter bred. 14 meter høj og 13.7 meter lang last.

De skal dog ikke ad nørrebrogade, kun internt på B & W grunden.

Der er meget langt til en danmarksrekord i lastbiltransport på ikke-offentlig vej. Prøv at gange alle dimensionerne med en faktor tre - så begynder det at ligne noget fra hverdagen.... ;-)


07. jul 2010 kl 11:10

Kristian Hougaard

Re: Re: Re: Glideskinner

Hvad siger jeres overslag: Hvor mange millisekunder efter t=0 har raketten kontakt med rampen og hvad er hastigheden ca. når rampen forlades? 14 m er jo ikke nogen foldboldbane :-)

Du kan jo selv lave et overslag :-)

Hvis vi antager fuld power fra starten og at fuld power er 70kN (begge dele hurtige overslag fra thrust-kurverne fra testen i maj), så er 70kN og en vægt på halvandet ton jo knap 5g accelaration, og så er der jo lige en enkelt g, der skal overkommes, så 4g er vel et rimelig øvre loft.

Med 4g når man 14 meter på 0.83 sekunder. Og på de samme 14 meter når man en fart på 120 km/t.

Men vi vil vældig gerne have lidt mere nøjagtige tal :-)

Nuj, jeg glæder mig til at se kalorius. God arbejdslyst de næste par måneder.


07. jul 2010 kl 12:43

Per Bøwalt Møller

Re: Re: Re: Re: Glideskinner

Var såmænd ikke tiden den havde kontakt med skinnen jeg tænkte på, men mere hvad der skete det øjeblik en slæde slipper, hvis der er uhensigtsmæssige kræfter fra f.eks. en bindende slæde eller lignende.

Men nuvel. Jeg så nok en noget langsommere start for mit indre øje (muligvis en af de her slow motion optagelser fra Apollo :-) ).
Som I rigtigt påpeger kommer der jo lynhurtigt "styrefart" i raketten. Godt nok holder de den så ikke tilbage til den er oppe på fuld power her i starten....

Glæder mig til at se det den 21!

/Per


07. jul 2010 kl 15:21

avatar

Peter Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Glideskinner

Kristain Hougaards overslag er meget nøjagtigt. Defacto har vi dog kun 11 meter, de 14 er faldhøjden fra toppen af rampen når det er på land.

Ti Peter Blazejewicz:

Dine kommenterer gælder ikke da du arbejder i en branche som har et bizzart forhold til vægt, rumfang og størelse.

5000 ton kran, 1000 tons lastevene og Karmags der næsten giver baghjul til NASA´s crawler...altså så kan vi andre jo ikke følge med vel...

Hvor mange hjemmelavede ting på mere end 14 x 14 x 14 meter har i flyttet hva ?!

Hvor mange af dem var masseødelæggelsesvåben til jagtbrug ?

I øvrigt er en Karmag jo ikke en lastbil vel..

( Peter Blazejewich opererer til daglig den store portalkran på Lindø og er derfor hulens svær at imponere )

Vi ses Peter, hav end dejlig dag.


Peter Madsen


07. jul 2010 kl 16:30

Peter Sjøntoft

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Glideskinner

Peter,

Det er imponerende. Virkelig.

Der er nu et stykke vej op til da lufthavnen flyttede deres gamle terminalbygning (ok! I slår dem _måske_ i højden. Måske).

http://www.cph.dk/CPH/DK/PRESS....htm

Tak endnu engang for jeres imponerende og inspirerende arbejde og blog.

Mvh

Peter


07. jul 2010 kl 17:48

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Glideskinner

I øvrigt er en Karmag jo ikke en lastbil vel..

Vore Kamag's er biler, der flytter last. Dieseldrevne, selvkørende, selvstyrende, på luftgummihjul, styret af en chauffør.....! Hvis de ikke er lastbiler, hvad er de så? ;-)

( Peter Blazejewich opererer til daglig den store portalkran på Lindø og er derfor hulens svær at imponere )

Kære Peter M, jeg er skam dybt og oprigtigt imponeret over mange ting; både hvad angår projektet og teamet bag. Og det ved du jo også godt! :-)


16. jul 2010 kl 13:27

avatar

Flemming Rasmussen

Tak for sidst

Hej Peter og Kristian

Det hyggeligt at hilse på, og hands on opleve den pionerånd, der er så karakteristisk for jeres projekt.

Et lille input efter at have set MLP'en på allernærmeste hånd: Som jeg forstår det, skal raketten samles på MLP'en og så sejles til affyringspositionen. Mon ikke I skal have nogle stag på "masten" under sejlads så. Selv ved ret lille søgang vil der komme en ret stor belastning på de flere tons, der rager et pænt stykke op i himlen, der vil komme nogle ret heftige g-påvirkninger i toppen af konstruktionen. Bare et lille input mere fra min tid som katamaransejler - de bevæger sig underligt og meget mere "dramatisk end et tungt rundbundet skiv.

mvh Flemming (der skal hjem og lave "slæbebådsnæse" til RIB'en i aften)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.