Jernbanen udleder mere CO2 end biler på biobenzin
Der går så meget CO2 til at anlægge en jernbane, at det er bedre for miljøet at satse på biobenzin til biler til de lange rejser. Det er resultatet af et norsk forskningsprojekt, som har set på miljøkonsekvenserne af at anlægge og drive henholdsvis jernbane og vej.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Udledning af CO2 i forbindelse med anlæggelsen og driften af en jernbane svarer til, at hver passager udleder 40,9 gram, hver gang vedkommende rejser en kilometer - vel at mærke før energien til selve fremdriften af toget overhovedet er regnet med.
Det er det opsigtsvækkende resultat af et forskningsprojekt, hvor Morten Simonsen og hans kolleger fra Vestlandsforskning med støtte fra det norske forskningsråd har brugt to år på at kortlægge alle miljøaspekter ved transport.
De har undersøgt en lang række af de miljøbelastninger, som hverken forskere eller myndigheder normalt tager hensyn til, når de opgør, hvor store udledninger der kommer fra forskellige transportformer.
Jernbanen er overraskende energitung
Det, som for alvor flytter billedet i forhold til de traditionelle, grønne regnskaber, er udslippene, når en jernbane bliver bygget og vedligeholdt.
Der er langt færre passagerer at fordele udslippene på end i bilerne på vejene. Faktisk er udslippet 16 gange så højt på jernbane som vejenes 2,6 gram pr. passagerkilometer, viser den norske rapport.
»Det er overraskende, at jernbanenettet er så energitungt,« siger Morten Simonsen til Ingeniøren.
»Det er muligt, at betydningen af jernbanens infrastruktur har været undervurderet, og at der ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til udslippene fra den,« tilføjer han.
De norske beregninger viser, at på lange rejser over 100 kilometer er en ti år gammel gennemsnitsbil af Golf-klassen mere miljørigtig end et eltog, hvis den fyldes med bioethanol udvundet af brasilianske sukkerrør.
Biobrændstof er ellers blevet skældt ud for at være en miljøgris, når også energiforbruget til såning, høst og bearbejdning medregnes, men er lige så værdigt at satse på som tog, fastslår de norske forskere.
Allerbedst vil det være at køre på langfart i en elbil, der får strøm fra vandkraft, fastslår de norske forskere, men Morten Simonsen erkender også, at de endnu ikke er tilgængelige i udgaver, der kan køre tilstrækkeligt langt til at klare de lange ture.
Sporvogn langt bedre end tog
På de korte strækninger er eltoget lige akkurat bioethanolen overlegen, mens sporvognen er det allermest miljørigtige transportmiddel. At bygge og drive sporvognsskinner udleder kun en fjerdedel CO2 i forhold til en rigtig jernbanestrækning.
De norske forskere har kun regnet på strækningen fra station til station eller lufthavn til lufthavn, når det gælder fly. Hvis de i stedet havde taget udgangspunkt i rigtige rejsemønstre, havde det stillet bilen i bedre lys, da bilisterne modsat de togrejsende kører den direkte vej fra udgangspunkt til destination.
De norske beregninger gælder vel at mærke kun for tog, der kører på strøm fra vandkraft, hvor produktionen overhovedet ikke udleder CO2. Nordmændene har ikke regnet på udslippet fra diesel-passagertog.
Morten Simonsen pointerer, at de norske tal ikke umiddelbart kan overføres til forholdene i for eksempel Danmark. Den norske jernbane er præget af lange strækninger med lav udnyttelsesgrad, ligesom de danske tog ifølge DSB's tal er mere fyldte end de norske.
Ingen kender udslippet fra den danske jernbane
Herhjemme kender Banedanmark ikke til tilsvarende beregninger af udslippene fra den danske jernbane. Det gør trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, heller ikke.
For eksperimentets skyld har Ingeniøren derfor trods forbeholdene taget udgangspunkt i de norske tal og lagt udslippet fra de danske dieseltogs motorer oven i.
De nye IC4 tog udleder 30,6 gram pr. kilometer pr. passager på en rejse fra København til Aalborg. Lægger man det oven i de 40,9 gram pr. kilometer fra jernbanen, så er også en bil på biodiesel - som er endnu mere udskældt end biobenzinen fra Brasilien - mere miljørigtig.
En række af Danmarks sidebaner er endnu værre. Eksempelvis er udslippet pr. passagerkilometer alene fra lokomotivet oppe på 54,7 gram på strækningen mellem Vejle og Struer. Med udledningen fra selve jernbanen lagt oven i, så er hybridbiler ifølge den norske forskning mere miljørigtig.
Forsker: Vi har mange gode spørgsmål at stille om toget
Den norske rapport får Harry Lahrmann til at konkludere, at »der er en række gode spørgsmål at stille om jernbanens miljøbelasting,« som vi endnu ikke kender svaret.
Harry Lahrmann finder det ikke overraskende, at det udleder relativt mere CO2 pr. passager at bygge en jernbane end en vej. Kun otte procent af den danske trafik foregår på banen.
»Men det overrasker mig, at forskellen er så stor,« siger han.
»Hvis man ser på økonomien, så er det også langt dyrere at fragte en passager på jernbane end i bil. Hvis man bruger mange kroner og øre, så har man også nogle aktiviteter, som skaber et vist udslip,« tilføjer Harry Lahrmann.
»Baneteknik er så kompliceret og dyr, at den kun er attraktiv, hvor der er kapacitetsproblemer på vejene, og du ikke ønsker at udvide dem, for eksempel fordi de ligger inde i byer,« siger han.
