Marsbil skal kigge på ler ved Endavour-krater
Opportunity er nu kun 11 kilometer fra Endavour-krateret, der er marsbilens næste mål. Fra en bakketop har bilen taget billeder, der viser detaljer af krateret, man aldrig har set før.
Læs også
Dokumentation
Nasas marsbil Opportunity er ude på en længere rejse hen over de vindblæste marsklitter mod det fjerne Endeavour-krater. Den lille trofaste marsbil har gennemført cirka en tredjedel af den 19 kilometer lange tur hen til det største krater, der nogensinde er blevet besøg på Mars.
Opportunity er omkring 11 kilometer fra krateret, men i øjeblikket kører den på en lille bakke, hvorfra der er en god udsigt til kraterkanten.
Den 12. maj indsamlede Opportunity en række billeder til en mosaik af Endeavour-krateret. Mosaikken blev frigivet af Nasa i denne uge. Ved hjælp af computerteknik fik Nasa forbedret kvaliteten af billederne så man fik et højopløseligt billede af krateret.
Billedet viser den vestlige kant af Endeavour-krateret. Et tykt tæppe af materiale, der er blevet kastet bort fra krateret ligger uden for kratervægen.
Nasas forskere er allerede begyndt at navngive de forskellige detaljer efter steder, der blev besøgt af den engelske kaptajn James Cooks rejse med skibet HMS Endeavour i Stillehavet fra 1769 til 1771.
Den asteroide eller komet, der dannede Endeavour, skabte et hul i Meridiani Planum sletten, der er næsten 23 kilometer i diameter og 300 meter dybt.
Forskerne vil gerne have nærbilleder af krateret, da det indeholder blotlagte lermateriale, der blev dannet i et ældre vandholdigt miljø, der kunne have været grobund for at liv kunne opstå.
Lermaterialerne blev fundet med Nasas Mars Reconnaissance Orbiter, der er i kredsløb om Mars. Lermateriale på Mars er aldrig blevet analyseret på overfladen før. Derfor kortlægger Nasa lerforekomsterne omhyggeligt for at finde det meste lovende sted som Endeavour skal besøge først.
Opportunity landende på Mars i 2004. Efter to år ved det mindre Victoria-krater, blev Endeavour valgt som det næste mål.






