/transport

Nu kommer bilen der kan køres af blinde

Til januar vil Virginia Tech præsentere en bil, der kan køres af blinde. Dette skal blandt andet gøres ved hjælp af et trykluft-kort. De blinde er glade for, at det endelig bliver bevist, at det er en fejl at antage, at de ikke kan køre bil.

Klik for at se billedet i stort

Efter at have udviklet teknologien til at passe i en strandbuggy vil ingeniørerne på Virginia Tech nu overføre teknologien til en Ford Escape (bill.), der vil blive fremvist på Daytona racerbanen i januar måned.

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort

Multimedia
Billede Video: Sådan skal blinde køre en bil
Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mette Buck Jensen, mandag 05. jul 2010 kl. 11:51

De blinde kan sagtens køre bil selv. Sådan lyder det fra den nationale amerikanske organisation for blinde (NFB) og Virginia Tech, der i 2011 vil være klar med en bil til blinde.

De vil demonstrere bilen 29. januar 2011 ved motorløbet 2011 Rolex 24 At Daytona. Det bliver en Ford Escape udstyret med en masse teknologi, der skal gøre det muligt for en blind at navigere rundt på en del af Daytona International Speedway-banen.

Formanden for den amerikanske organisation for blinde, Dr. Marc Maurer, er glad for, at Virginia Tech har taget udfordringen op, da det fejlagtigt altid har været anset for umuligt for blinde at køre bil. Han mener godt, at det kan lade sig gøre, da de ikke forsøger at lave en teknologi, der kan køre alene, men derimod en teknologi, som kan kombineres med et intellekt, så de sammen kan gøre ting, de ikke kunne gøre alene.

»Denne demonstration vil nedbryde den mur af stereotyper og misforståelser, som forhindrer vores fulde integration i samfundet ved at vise offentligheden, at den blinde har samme kapacitet som alle andre. Vores eneste udfordring er adgang til den information, vi behøver,« siger Marc Maurer ifølge en pressemeddelelse.

Virginia Tech modtog udfordringen fra de blindes organisation for tre år siden.

»Udfordringen er ikke at udvikle et køretøj, som kan køre en blind rundt, men nærmere at kreere nonvisual interfaces, der gør det muligt for en blind at tage kørselsbeslutninger,« siger Dr. Dennis Hong, der er leder af robot- og mekanik-laboratoriet ved Virginia Tech, ifølge pressemeddelelsen.

Den første prototype blev demonstreret i en modificeret strandbuggy i sommeren 2009.

Se video af den første prototype her.

Ser omgivelserne med trykluft
En af hovedopgaverne i at videreudvikle teknologien til en rigtig bil er robustheden ved systemet for at maksimere sikkerheden samt at forbedre systemets hardware og software.

Softwaren skal udvikles, så den bedre kan behandle data fra GPS-systemet og sensorerne på bilen og levere det i et mere brugbart format til køreren. Holdet har udviklet et rat, der fortæller køreren styreretningen, men holdet vil arbejde på at udvikle en bedre metode.

En mulighed er et par handsker med vibrerende motorer på hver finger undtagen tommelfingrene. Motorerne fortæller om styringsretningen, drejninger osv. ved at fingrene gradvist vibrerer i retningen. Vibrationerne kan desuden programmeres til at ske i forskellige mønstre, så motorerne kan også bruges til at give besked om hastighed og katastrofeopbremsninger.

De blinde skal kunne ‘se’ et kort over området ved hjælp af ‘AirPix’, der er en plade med et grid af åbninger, som der løber trykluft gennem, ligesom på et air hockey bord. Lufttrykket til hver åbning kan kontrolleres, så der kan skabes et ’billede’.

En blind bruger kan holde sin hånd over pladen og føle et opdateret billede af omgivelserne, så den blinde kan tage sine egne selvstændige kørselsbeslutninger ud fra sine egne sanser i stedet for at være afhængig af oplysninger udregnet af en computer.

Se en video med pladen her.



05. jul 2010 kl 16:45

Kristian Dalgård

Re: Kørt af blinde. !!

Det spørgsmål alle må stille sig er: Hvordan fungerer sensorerne, der skal gøre det ud for bilistens syn?


06. jul 2010 kl 15:21

avatar

Tine Havkrog Brandenborg

Der er fjernet indlæg i denne tråd

Kære debattører

Der er fjernet indlæg i denne tråd, da de var off topic.

Med venlig hilsen

Tine Havkrog, community builder, ing.dk


08. jul 2010 kl 17:34

avatar

Morten Knudsen

Virkelighedssands

"ved at vise offentligheden, at den blinde har samme kapacitet som alle andre."

Men det har de jo ikke!

Prøv lige at føle på luften, at der fra 500 meters afstand kommer en bil med 120 km/t.

Disse sensorer skal være på personen. Så længe de ikke kan gribe en fodbold jeg sparker i hovedet på dem, skal de bare lade bilen stå.



08. jul 2010 kl 18:45

Jeppe Nielsen

OFFTOPIC???

På hvilken måde var mit indlæg offtopic?

Jeg stiller et meget relevant spørgsmål!

Kan man med et ikke visuelt interface nå at fortolke inputtet hurtigt nok?

De skal jo ikke bare køre rundt på en lukket bane...

Jeg nævner så i den forbindelse flere livsfarlige situationer, hvor jeg ikke mener at systemet nogensinde vil blive tilstrækkelig godt.

Må jeg lige få en forklaring på hvorfor det indlæg var offtopic????


08. jul 2010 kl 19:23

Max Jakobsen

Re: OFFTOPIC???

Det har du så absolut ret i, der er ganske mange parameter at tage hensyn til i trafikken.

Jeg tror ikke der lader sig gøre i praksis på en sikker måde.


08. jul 2010 kl 22:40

Jens Madsen

Hvorfor ikke lade bilerne køre selv?

Der er lavet selvkørende biler, der kan bestå køreprøven. Hvorfor ikke udvikle denne teknologi, så den kan bruges af blinde?

En teknologi, der kun kan bruges til blinde, er meget snæversynet. Biler, der selv kan køre, har langt bredere anvendelsesmuligheder. De kan ikke kun bruges af blinde - men også af mange andre grupper, som idag er "koblet af samfundet", fordi de ikke kan få kørekort.

Jeg tror, at problemet er, at de seende bilister, ikke vil give sig. De ønsker ikke at tillade at børn, blinde, ældrer, handikappede, må få kørekort. Hvis at de seende bilister accepterede, at ikke få lov at styre - men at elektronikken overtog det - så vil vi får langt færre uheld, og samtidigt tillade, at alle grupper vil kunne få kørekort. Bilerne, vil også kunne køre selv, og bruges til automatisk godstransport, pakketransport, og taxa.

Det er ikke særligt svært, at få bilerne til at køre selv. De problemer som eksisterer, skyldes at vores infrastruktur ikke er lavet til det. Bilerne, og vejene, er lavet for seende der har kørekort. Hvis vi lavede infrastruktur og veje om, til automatiske køretøjer, så vil det måske kræve mindre vedligeholdelse end idag, det vil medføre langt mere sikker trafik og færre - eller ingen - færdselsuheld.

Det er kun et problem, ved at lave bilerne om til sikre robotter. Vi tager kørekortet væk fra bilisterne. Bilerne, vil ikke mere være prestige som idag, hvor at kun perfekte, intelligente, og personer med et godt syn, kan få kørekort. Idag, er bilkøreprøven mandomsprøven for en stor del af befolkningen. Naturligvis protesterer de, hvis man tager mandomsprøven fra dem. Men, er det etisk, for de grupper, som ikke kan bestå, efter nutidens krav? Er fejlen i virkeligheden ikke, at vi kræver en sådan "mandomsprøve", og ikke accepterer, at alle - inklussivt børn og blinde - faktisk kan køre bil.

Det rigtige, vil være at lave selvkørende biler, der kan køres af alle. De vil kunne køre selv, og også muliggøre at børn kan køre bil. Måske kan der laves små "børnebiler", så det kræves mindre energi, at transportere et barn, end en voksen. Derved kan børn køre for halv pris.


09. jul 2010 kl 00:28

Jeppe Nielsen

Re: Hvorfor ikke lade bilerne køre selv?

Jeg har intet mod selvkørrende biler, men de skal til enhver tid uden undtagelse kunne standse sikkert, uanset hvilken situation der måtte forekomme på kørebanen.

Desuden skal bremse længde være ligmed eller mindre end for en erfaren agtpågivende billist.

Er de krav opfyldt, ser jeg ingen problemer med selvkørrende biler/lastvogne.

Men ja, jeg foretrækker til hver en tid at blinde, ældre og børn køre i en selvkørrende bil frem for en almindelig personbil.


12. jul 2010 kl 06:14

avatar

Morten Knudsen

Re: Hvorfor ikke lade bilerne køre selv?

men at elektronikken overtog det - så vil vi får langt færre uheld, og samtidigt tillade, at alle grupper vil kunne få kørekort.

Hvorfor skal man have kørekort til en bil der køre selv?

Det hele drejer sig om at nogle handicappede vil have kontrollen igen. Jeg håber det foregår for egen mønt, for det er jo helt hen i vejret.


12. jul 2010 kl 10:55

Jens Madsen

Re: Re: Hvorfor ikke lade bilerne køre selv?

Hvorfor skal man have kørekort til en bil der køre selv?

Kørekortet skal bruges som legimentationskort overfor bilen, så den ved, at den ikke er stjålden. Udover at legitimere brugen af bilen, kan kortet indeholde destinationssted, så den for en given position, kender destinationen. Børn, kan derved sætte kortet i bilen, og bilen kører selv hjem, eller hen til familie.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.