Stop for olielækage på vej: Aflastningsboring mangler kun 15 meter
En aflastningsboring, der skal sætte en stopper for olielækagen i Den Mexicanske Golf med tungt boremudder, kan være færdig om få dage. Imens har orkanen Alex spredt olie ind i Louisianas naturreservater.
Sådan forventes kysterne i Louisiana, Mississippi, Alabama og Florida at se ud, når vinden blæser oliepølen fra Deepwater Horizon ind mod land. (Foto: NOAA)
Multimedia
Infografik:
Sådan borer BP aflastningsbrøndene
Fakta
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
-
Uheldig undervandsrobot tvang BP til at fjerne opsamlingstragt
Læs mere om
Dokumentation
Orkanen Alex fik ikke alene BP til at indstille oprydningsarbejdet et par dage, den har givet yderligere problemer ved kystlinjerne.
Arbejdet vil efter planerne blive genoptaget i dag, fredag, men olien har nu spredt sig ind over naturreservater omkring Chandeleur-øerne ved Louisiana, hvor et rigt fugleliv holder til.
Derfor understreger Craig Taffaro, direktør i et af de nærtliggende distrikter, over for CNN, at de praktisk taget skal starte helt forfra med at rydde op ved øernes kyster.
Og selv om orkanen nu har lagt sig til en mildere vind, forventes det, at man at olierensningsskibene stadigvæk vil blive holdt på land weekenden over, mens olien stadig fosser op af den lækkede brønd Macondo. Kun de helt store både forventes at komme til søs igen, indtil vinden har lagt sig til et minimum.
Aflastningsbrønd 15 m fra målet
Til gengæld er der ved at være styr på aflastningsbrøndene, som skal stabilisere trykket i den lækkede brønd og holde olien tilbage i reservoiret. I alt bliver der gravet to aflastningsbrønde tæt på Macondo, eller MC252, og der skal efter planen bores ned i 5,5 km dybde, hvor der skal pumpes tungt boremudder sin i brønden.
Ifølge det norske Teknisk Ukeblad er der kun 15 meters boring tilbage på den ene af de to brønde, og det betyder, at målet om at stoppe brønden kan være inden for rækkevidde om ganske få dage eller uger. Men oprydningsarbejdet vil formentlig stadig vare ved ganske længe.
I den senere tid har BP haft held med at opsamle 25.000 tønder olie om dagen, selv om udslippet beløber sig til 35.000 tønder om dagen, svarende til 5,5 mio. liter om dagen. Indtil nu lyder tallene på et samlet olielæk på mellem 6 og 10 mio. liter olie.







