Specialdesignede pressure suits – trykveste – som via sensorer registrerer pres, bliver båret af testpersoner på årets Roskilde Festival.

Vestene og testpersonerne er placeret forskellige steder blandt publikum under koncerterne på Orange Scene og skal på sigt være med til at sikre, at dødsulykker, som den Roskilde Festivalen for ti år siden oplevede under en koncert med bandet Pearl Jam, ikke gentager sig.

»Ved at se på den form for aktivitet, der foregår blandt publikum, kan vi beregne, hvilken form for crowd management, der er nødvendig i en given situation,« fortæller professor Chris Kemp, der er forskningsleder på eksperimentet.

Det handler altså om at indhente viden, der kan bruges til at belyse, hvordan opstillingen af scenen vil være mest ideel – også set i forhold til forskellige genrer af musik.

Denne type information har været et ønske fra Roskilde Festivalens sikkerhedssektion gennem mange år. I forvejen har leverandøren af de hegn og barriere som benyttes på Roskilde Festival udviklet et Barrier Load Monitor System (BLMS), der via sensorer registrerer presset på barriererne. Sammen med synkrone overvågningsbilleder af publikum kan festivalen hvert år analysere sig frem til, hvordan den bedst kan designe en sikker opstilling på pladsen foran scenerne.

»Vi manglede en type information, som kunne fortælle os om publikumsoplevelsen andre steder på pladsen. Vi lavede nogle forsøg med studerende, som blev udstyret med pulsmålere med radiolink, så vi kunne observere pulsen blandt publikum, men det var ikke nok til for alvor at få brugbare konklusioner. Så den idé fik lov at ligge,« fortæller produktionsleder Henrik Bondo Nielsen.

Ideen er dog nu taget frem igen og støvet af, for de engelske forskere på Bucks New University fandt i mellemtiden på at benytte den samme type sensorer som bruges til at registrere dæktrykket på en bil, når den er i fart. Disse TMS sensorer (Tire Monitor System) er små batteridrevne tryk- og temperatur-sensorer, som kan installeres på indersiden af et dæk for derefter kontinuerligt at sende data via en trådløs transmitter til en central modtager.

I stedet for et dæk, bliver to sensorer bygget ind i en dragt – i praksis en vest – og herved kan trykket måles, når der skubbes og presses til den person der bærer vesten.

Selve vesten blev allerede testet blandt andet på Roskilde Festival i 2008, men siden er den blevet raffineret, så man nu har en prototype, som potentielt kan sættes i produktion. Det er nemlig ikke kun til rockfestivaler, der er behov for at analysere kravene til crowd management, det kan også være ved sportsbegivenheder, religiøse samlinger og store gadefester.

I år sendes flere personer med trykvest ud under samme koncert, for at finde frem til, hvor presset er størst i mængden, om der er forskel på genrer og om det er muligt at styre aktiviteten i publikum f.eks. ved, at artisten udarbejder en sætliste, der har en fornuftig vekselvirkning mellem tempofyldte numre og ballader. Hele tiden med det sigte, at finde ud af, hvordan man kan undgå kritiske situationer, hvor folk bliver mast.

»Tryk er ikke bare tryk,« fortæller Chris Kemp.

»Under en koncert er presset ikke konstant. Normalt vil der kun opstå højt tryk kortvarigt når folk skubber, for derefter at gå ned igen. Det er først når trykket bliver konstant, at det bliver problematisk,« forklarer Chris Kemp.

Ekempelvis blev de første målinger med vesten taget under en Green Day-koncert på Wembley Stadion den 19. juni i år.

De rå data viser, at trykket stiger og falder meget drastisk i starten af koncerten. Efter lidt tid finder folk deres plads i koncerten og presset mindskes.

Da Green Day spiller et af deres største hits midtvejs i koncerten registreres et kraftigt peak. I slutningen af koncerten falder presset kortvarigt. Det er i de perioder, hvor publikum bliver opfordret til at klappe med hænderne over hovedet, hvilket skaber luft mellem tilskuerne.

»Under konstant højt tryk kan folk få problemer med at trække vejret, og det er selvfølgelig disse situationer, vi skal undgå,« siger Chris Kemp

Med trykvestene kan de matematiske modeller for folkemængder valideres og sammenlignes med real-time data. Det kan lede til mere nøjagtige modeller og dermed forbedret mulighed for at forudsige adfærden ved en begivenhed. Det vil gøre det lettere at planlægge og organisere den fremtidige crowd safety.

SE INFOGRAFIK: SÅDAN VIRKER TRYKVESTEN