Roadpricing giver minimal gevinst for sundheden
Kørselsafgifter eller roadpricing skal eksempelvis i København op på gennemsnitligt 22 øre pr. km, hvis man skal betale for sundhedsskaden, viser ny rapport fra DMU.
Kvælstofdioxid fra lastbilers udstødning er den store dræber i trafikken. Roadpricing vil kun få has på et miminum af problemet.
Læs også
-
Rasende opposition: Regeringen flygter fra roadpricing-aftale i panik
-
Eksperter skyder ministers undskyldning for at droppe roadpricing ned
Læs mere om
Dokumentation
Busser og lastbiler vil formentlig køre stort set lige meget, om der indføres kørselsafgifter eller ej. Derfor vil skatten heller ikke få nogen større effekt for sundheden, da det netop er den tunge trafik, der bidrager, når man regner på den kørte kilometer. Det viser nye beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
»Der vil højst være 3% gevinst at hente på koncentrationen af kvælstofdioxid på fx Jagtvej i København. Det kan være nok til at overholde grænseværdierne for nogle trafikerede gader, men det er ikke proportionelt med den forventede mindre mængde trafik,« siger seniorforsker på DMU Steen Solvang Jensen, som er en af forfatterne bag rapporten.
En række casestudier, foretaget gennem årene af bl.a. Miljøstyrelsen, Københavns Kommune og DTU, viser, at kørselsafgifter liggende på alt mellem 9 øre og 5 kr. pr. kørt kilometer, samlet set kan få trafikken til at falde med mellem 7 og 13 procent.
Men skal afgifterne lægges efter de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening, skal der et ekstra lag på, når systemet skrues sammen, forklarer Steen Solvang Jensen.
Kan hjælpe på grænseværdierne
DMU's beregninger viser således, at en benzinpersonbil forurener for hhv. 4 og 9 øre pr. kørt km, afhængig af, om der bliver talt land eller by, mens en bus i byen sender luftforurening ud, der svarer til 1,31 kr. i sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste for dem, der bliver udsat for det. Derfor skal kørselsafgifterne justeres efter køretøj og område for at afspejle den reelle miljøbelastning, vurderer Steen Solvang Jensen.
Men selv om den minimale effekt sagtens kan betyde noget for de områder, der ligger på grænsen til at overholde EU's grænseværdier for koncentrationen af kvælstofdioxid, så understreger Steen Solvang Jensen, at der næppe vil være noget at hente de nærmeste år, fordi regeringens roadpricingplaner tidligst vil opfatte personbiler i 2015 og lastbiler i 2011.
Desuden er denne plan blevet udskudt, efter at rollemodellen Holland har udskudt sine planer. Når der derfor om først fem år – måske, måske ikke – kommer en model på banen, vil denne i første omgang formentlig kun omfatte personbiler, der slet ikke er de største syndere for sundheden pr. kørte km.
»Derfor er det også vigtigt, at vi beholder fokus på miljøzonerne. Den tunge trafik udgør omkring 3-4 procent, men bidrager 30-35 procent af NOx-udledningen, så det er vigtigt, at vi kan regulere udslippet teknologisk, da afgifterne nok skal være meget høje, før lastbilernes kørsel påvirkes,« siger Steen Solvang Jensen og peger på fordelenes ved at bruge partikelfiltre og katalysatorer.
Foreløbig har DMU's opgave blot gået på at beregne gevinsterne for miljø og sundhed ved roadpricing, men hvor stor en effekt, det får for den endelige indretning af kørselsafgifterne i et kommende GPS-baseret system, tør Steen Solvang Jensen ikke spå om.
»Det er jo en politisk beslutning, hvor miljøet ikke har haft så stor plads endnu i diskussionerne. Men nu viser vi et bud på, hvordan man også kan gøre det,« siger han.






