Rettidige S-tog, nye metrobaner og A-busser med høj frekvens. Der er sikkert meget godt at sige om de kollektive transporttilbud i København. Men så længe bilen næsten altid er hurtigere på ture rundt i Hovedstaden hjælper de fine tilbud lige fedt.

Nu kommer dokumentationen i form af en netop offentliggjort EU-analyse:

Kun hver femte københavner bruger udelukkende kollektiv transport til og fra arbejde. I Helsingfors er det tæt på at være hver anden, mens det i Geneve, Wien, Stockholm og Oslo er mere end hver tredje, der tager på arbejde med kollektive transportmidler.

I stedet er bilen københavnernes foretrukne pendler-transportmiddel. I ingen af de andre i alt syv europæiske storbyer, som indgår i analysen, er der en større andel af bil-pendlere end af kollektiv trafik-pendlere.

København er helt i top, hvad angår den andel af indbyggerne, som udelukkende bruger bilen til at komme på arbejde. Hele 38 procent af københavnerne bruger kun bilen til og fra arbejde. I Berlin er det kun 12 procent, der bruger bilen på arbejde, i Geneve 20, Helsingfors 24 og Oslo 31 procent.

Manglende transporttidsfordel
Men hvad er forklaringen på, at den kollektive trafik i København i så høj grad er mislykket med at lokke bilejerne over i tog og bus?

Hos trafikselskabet Movia svarer områdeleder for projekter og infrastruktur, Mathias Sdun:

»Den høje andel af bilpendlere i København hænger sammen med, at bus og S-tog i København tidsmæssigt ikke kan konkurrere med biltrafikken,« siger Mathias Sdun.

Han peger på, at de byer, som scorer topkarakterer i analysen, netop er byer, hvor regering og bystyre har arbejdet sammen om sikre, at man kommer hurtigere ind til bycentrum, hvis man tager den kollektive trafik, end hvis man begiver sig af sted i egen bil.

»De byer, der har gjort dette, får også stigende andel af pendlere i den kollektive trafik og færre pendlere i egen bil. Men i Danmark har der ikke været den politiske vilje til at skabe en lignende udvikling i København.«

Mindre attraktivt for bilisterne
Mathias Sdun peger på, at de mest succesfulde byer på den ene side har etableret letbaner, busser der kører i lukkede busbaner, men på den anden side også har givet mindre plads til biltrafikken. På den måde bliver det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik og mindre attraktivt at tage bilen.

»Man skaber ikke nogen stor succes for den kollektive trafik ved at anlægge metro, indsætte flere S-tog og lade busserne afgå med kortere mellemrum, hvis den samlede rejsetid fortsat ikke kan konkurrere med bilen – det er denne konklusion, som vi kan drage i København efter de seneste ti års udvikling, og som også afspejler sig i analysen,« siger Mathias Sdun.

Stadig førende cykelby
For dem, der arbejder på at gøre København til global cykelhovedstad, er der dog også gode nyheder i analysen af københavnernes transportvaner.

Det fremgår nemlig, at hele 20 procent af københavnerne udelukkende bruger cyklen til at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejde. Og den andel er der ingen af de øvrige seks hovedstæder, der blot kommer i nærheden af.

Geneve er den by, som kommer tættest på København med en andel på fire procent af pendlerne, der tager cyklen til arbejde.

Men selv hvis man lægger gruppen af cyklister sammen med gruppen af borgere, der bruger kollektiv trafik, ligger København imidlertid fortsat langt under Helsingfors, Stockholm, Oslo og Wien på listen over byer, hvor den kollektive trafik tiltrækker flest pendlere.

Analysen viser samtidig, at hele 44 procent af hovedstadens indbyggere mener, at Københavns kollektive trafik er et dårligt produkt til prisen. Det betyder, at København har de mest utilfredse brugere af den kollektive trafik.