Hvorfor spiser fugle ikke i regnvejr?
I dagens spørgsmål til Scientariet vil en læser gerne vide om det virkelig kan passe, at fugle ikke spiser, når det regner.
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
En læser undrer sig over om det virkelig kan passe, at fugle ikke spiser når det regner:
"Jeg så en film her i nat, hvor der var en, der sagde, at fugle ikke spiser i regnvejr. Kan det virkelig passe?
Og hvis ja, gælder det så for alle fugle eller kun nogle bestemte arter?"
Mikkel Stelvig, zoolog og arbejder i Zoologisk Have København og forsker i adfærdsbiologi og dyrevelfærd, svarer:
Ja, det gælder stort set alle fuglearter. Der er nok nogle undtagelser, så som måger og andre hav-fugle. Men ellers er det sådan, at langt de fleste fugle søger ly for regnen og venter tålmodigt og formentlig sultne til regnen holder op. Hvorfor de gør det vides ikke, men for de insektspisende fugle ville der ikke være meget føde at finde, for insekter søger også læ for regnen.
Det er klart, at i ekstreme tilfælde hvor regnen varer i flere døgn, vil fuglene trodse regnen og finde noget at spise. Den høje kropstemperatur som fugle har (40-45oC) kræver et stort energiindtag og derfor kan de ikke klare i lang tid uden mad.
Fjer er for øvrigt glimrende til at holde vandet ude. Strukturen i fjerene og den regelmæssige pudsning og rensning, gør at vandet preller af og ikke kommer ind til huden.
Funktionelle polymerer vil ændre medicin og industri
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





