Energibegrebet står nu som "den menneskelige Tankes mest fuldgyldige Udtryk for en naturvidenskabelig Helhedsopfattelse", konstaterede cand. polyt. F.C. Becher indledningsvis i et foredrag i Ingeniørforeningen, som bringes over 6 ½ side i Ingeniøren den 12. april 1913.

F. C. Becher konstaterer, at den eksperimentelle psykologi indtil den seneste tid har stået uden for denne "Fællesudvikling i energetisk Retning", men det har han de senere år selv medvirket til at råde bod på.

Foredraget har titlen "Om energiforholdene ved sjælelig Virksomhed" og beskriver i detaljer, hvorledes Becher sammen med en praktiserende læge i sin fritid har gennemført stofstiftemålinger på forsøgspersoner under forskellige former for "sjæleligt arbejde".

Af praktiske årsager måtte de indskrænke sig til at måle det "respiratoriske stofskifte", idet den udskilte CO2-mængde antages at give et "tilnærmet Udtryk for den stedfundne Forbrænding".

Det resulterede i en Storm-P-agtig, ret så kompliceret forsøgsopstilling, som i Ingeniøren beskrives detaljeret med både en tegning og mange tekniske detaljer. Inden de psykologiske forsøg blev apparaturet testet ved forskellige former for muskelarbejde, og disse forsøg synes at dokumentere metodens pålidelighed.

Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at overføre stofskiftemålingerne til psykiske fænomener. Blandt andet fordi forsøgspersonernes åndedræt blev "kendeligt paavirket af den givne psykiske Tilstand". De metodemæssige problemer med at overvinde denne vanskelighed i målingen optager en stor del af artiklen.

Størst energiforbrug ved udenadslære
Men kunne Becher så måle energiforbruget ved tænkearbejde?

Tja, han mener i hvert fald at kunne vise, at forsøgspersoner har forskelligt energiforbrug ved forskellige typer "sjælelig virksomhed". Energiforbruget er for eksempel størst ved opgaver, der kræver stor koncentration, såsom "Udenadslære af meningsløse Stavelsesrække".

Endvidere konkluderer Becher, at "Størrelsen af den Stofskifteforøgelse, der hidrører fra psykisk Arbejde, svinger parallelt med den subjektivt vurderede Størrelse af det udførte Arbejde". Tænk lige lidt over det!

Ja, ret forbavsende, hvilke problemer, ingeniørforskere frejdigt kastede sig over i det 20. århundredes optimistiske begyndelse. God fornøjelse med den gamle ingeniør-psykologs foredrag fra 1913.