Omskriv historiebøgerne: Flercellet liv på Jorden opstod for 2,1 mia. år siden
Danske forskere er med til at rykke tidspunktet for flercellet liv på Jorden tilbage til for 2,1 milliarder år siden. Det sker efter fund af fossiler fra flercellede organismer i Afrika.
Fossilfund i Gabon rykker tidspunktet for flercellet liv tilbage til for 2,1 milliarder år siden. (Foto: Syddansk Universitet)
Læs også
-
Videnskabens Top 5: Evolutionen måtte vente på, at havet blev iltet til bunds
Læs mere om
Dokumentation
Fund af op til 12 centimeter store fossiler i Gabon i Vestafrika tyder med stor sandsynlighed på, at de førsteflercellede organismer opstod på Jorden for 2,1 milliarder år. Det er 200 millioner år tidligere, end man tidligere har fundet indikation på.
Resultatet offentliggøres i dag i en artikel Nature af 21 forskere, der er ledet af Abederrazak El Albani fra Université de Poiters i Frankrig, og som har professor Donald Canfield og ph.d.-studerende Emma Hammarlund fra Syddansk Universitet som to af de fremtrædende personer i den internationale forskergruppe.
Der er kun fundet ganske få eksempler på flercellet liv, der er tidligere end den mesoproterozoiske æra (1,6 – 1,0 mia. år siden). Først for en halv milliard år siden kom der rigtig gang i flercellede organismer på Jorden.
Oxygen i atmosfæren og havene
Når flercellet liv havde svært ved at opstå på Jorden, var det fordi, betingelserne de første par milliarder år i atmosfæren og verdenshavene var helt anderledes end i dag.
For 2,4 milliarder år siden begyndte mængden af oxygen dog at stige i atmosfæren. De nye fossilfund stammer fra et tidspunkt, hvor andelen af oxygen i atmosfæren stadig kun var nogle få procent. Men bakterierne var ganske langsomt i gang med at fjerne CO2 fra atmosfæren og udsende oxygen – og dermed give anledning til den største klimaforandring i Jordens historie.
Forskernes geokemiske analyser viser, at der for 2,1 milliarder år siden var nok oxygen i havene til, at organismer kunne vokse sig store.
»Det er en stor, men også kontroversiel opdagelse, fordi den rykker ved videnskabelige teorier om, hvornår der opstod store livsformer første gang,« siger Emma Hammarlund.
Philip Donoghue og Jonathan Antcliffe fra University of Bristol anerkender i en kommentar i Nature den store betydning af fossilfundet, men de tillader sig at rejse en lille tvivl.
El Albani & Co. har nemlig efter deres mening ikke fuldstændigt afvist, at fossilerne kan stamme fra bakteriekolonier – og det ville være den naturlige ’nul-hypotese’, skriver Donoghue og Antcliffe, som også mener, at opdagelsen giver anledning til flere spørgsmål end den løser.






