/forskning

Overraskede fysikere: Neutrinoer og antineutrinoer har forskellig masse

Et stort amerikansk fysikeksperiment antyder eksistensen af en ukendt kraft eller et brud på den specielle relativitetsteori. Flere målinger er dog nødvendige, før forskerne kan udtale sig med sikkerhed.

Klik for at se billedet i stort

Den røde prik viser måleresultat for masseforskel for forskelige typer af antineutrinoer. Den blå prik viser måleresultatet for neutrinoer. I henhold til de gængse teorier burde den røde og blå prik give samme masseforskel. (Ill.. Fermilab)

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Jens Ramskov, onsdag 30. jun 2010 kl. 08:02

Findes der en ukendt kraft i Naturen, eller skal Einsteins specielle relativitetsteori have en finjustering?

Det spekulerer forskere som Rabindra Mohapatra fra University of Maryland på, efter forskere ved MINOS-eksperimentet ved Fermilab nær Chicago har fundet tegn på, at antineutrinoer har anden masse end neutrinoer.

Målingen rokker ved en af de helt fundamentale grundregler inden for fysikken, men det kan muligvis også være med til at forklare, hvorfor Universet tilsyneladende kun indeholder stof, når der ved Big Bang blev dannet lige meget stof og anti-stof.

Neutrinoer kan skifte type og har derfor masse
Neutrinoer er blandt de letteste partikler, der findes i Universet.

I mange år havde man en formodning om, at de var masseløse partikler som eksempelvis fotoner, men i 1998 kunne japanske forskere ved Super-Kamiokande eksperimentet offentliggøre, at neutrinoer kan skifte type fra en elektron-neutrino til en myon-neutrino. Det betød, at neutrinoerne måtte have masse.

Udover elektron-neutrinoen og myon-neutrinoen findes også en tau-neutrino. De er, som deres navn antyder, knyttet til tre forskellige familier inden for partikelfysikken, som hver i sær omfatter elektronen og dens to tungere ’storebrødre’ myonen og tau-partiklen.

Fysikerne har ikke et særligt præcist bud på neutrinoernes masse – udover at den som nævnt er større end nul og mindre end en million gange end masse for en elektron.

Spekulativt kan der også tænkes en eller flere såkaldte sterile neutrinoer - som tidligere omtalt i Ingeniøren er det et aktivt forskningsområde at fastslå eller afkræfte eksistensen af sterile neutrinoer. Nogle eksperimenter og observationer tyder på deres eksistens – andre tyder på det modsatte.

95 procent sandsynlighed er ikke et bevis
Enhver partikel har også en anti-partikel – elektronens antipartikel er eksempelvis positronen.

Ifølge en af fysikkens grundregler, det såkaldte CPT-teorem, så har en antipartikel samme masse som den tilhørende partikel. Eksperimentet ved MINOS tyder nu med 95 pct. sikkerhed på, at massen for neutrinoer og anti-neutrinoer er forskellig, og CPT-symmetrien dermed er brudt.

I mange hverdagssituationer vil man være tilfredse med en sandsynlighed på 95 procent, men det er fysikerne ikke – for eksperimentet giver jo stadig en reel mulighed for, at massen af neutrinoer og antineutrinoer er ens.

Da forskerne fra MINOS-eksperimentet offentliggjorde deres resultater på en konference i Athen for to uger siden, nøjedes de da også med at forklare, at deres eksperimenter ’antyder’ en forskel i egenskaberne for neutrinoer og antineutrinoer.

Eksperimentet
Eksperimentet består i, at myon-neutrinoer (eller anti-myon-neutrinoer) dannes ved Fermilab i nærheden af Chicago.

De vekselvirker stort set ikke med andre partikler og kan derfor uden problemer sendes 735 kilometer gennem jorden til en detektor i Soudan i Minnesota. Turen tager ca. 2½ millisekund.

På grund af deres masse, vil myonneutrinoerne undervejs oscillere mellem de tre forskellige typer. Det giver anledning til, at man kan måle kvadratet på masseforskellen mellem de forskellige neutrinotyper – den absolutte masseforskel kan ikke bestemmes ved dette eksperiment.

Eksperimentet viser, at masseforskellen (kaldet delta m squared) er 40 procent mindre for neutrinoer end for antineutrinoer.

Jenny Thomas, der er talsperson for projektet, forklarer, at denne forskel ikke kan forklares ud fra de nuværende teorier.

»Skønt neutrinoer og antineutrinoer opfører sig forskelligt på deres tur gennem Jorden, forudsiger Standardmodellen, at effekten ikke er målbar i MINOS-eksperimentet.«

Der er dog stadig en sandsynlighed på 5 procent for, at målingen er en tilfældig variation. Derfor planlægger de 140 forskere fra fem lande, der indgår i MINOS-projektet, nu nye målinger.

Hvis det senere viser sig, at massen er forskellig, og CPT-symmetrien er brudt, så er Einsteins specielle relativitetsteori også brudt, siger Tom Weiler fra Vanderbilt University i Nashville, USA. Men mindre man, som Ann Nelson fra University of Washington i Seattle foreslår, finder en ny kraft, og samtidig indfører en ny slags ladning, så den nye kraft vekselvirker anderledes med neutrinoer end antineutrinoer.



30. jun 2010 kl 11:02

Louis Nielsen

Spændende!

Ja, standard-modellen for elementarpartikler er 'kun' en model, der ikke (nødvendigvis) afspejler den 'virkelige' natur.

-- En elektron har en udstrækning!
Eksempelvis antages det i standard-modellen, at en elektron er en såkaldt 'punktpartikel' uden fysisk udstrækning.
Men: En natur-eksisterende elektron har naturligvis en fysisk udstrækning!

Hilsen fra
Louis Nielsen


30. jun 2010 kl 14:16

Bo Jacoby

95% sikkerhed

Hvis man kaster to terninger og får to seksere, så tyder det med over 95% sikkerhed på at terningerne er falske. Hvis man bliver ved med at kaste, så vil man ca hver seksogtredvte gang skrive en artikel i ingeniøren om at terningerne er falske. Det er en god artikkel, men den specielle relativitetsteori står stadigvæk solidt nok.


30. jun 2010 kl 15:18

Henri Thyrrestrup

Re: 95% sikkerhed

Nej, Hvis du kaster to terninger 100 gange og får to 6'ere i 95% af tilfældende vil man nok konkludere at terningerne er falske. (Betydningen af de 95% her og i artiklen kan ikke direkte sammenlignes)


30. jun 2010 kl 21:17

Michael Rangård

Videnskab

Nu er det jo ikke verdens undergang hvis den specielle relativitetsteori må skrives om... Det beviser bare endnu engang at videnskaben er villig til at flytte sig og udvikle sig med viden. At man kan stille spørgsmål ved modeller og forhåbentlig komme lidt tætter på sandheden for hver gang...

Tænk hvis denne lille masseforskel bevirker at vi kan forklare universet uden at opfinde 95% mørk stof og mørk energi som ingen ved om egentlig findes :)


01. jul 2010 kl 01:59

mikael wendt

Re: Videnskab

mon disse resultater sandsynliggører at antistof frastøder regulært stof?

Tænk hvis denne lille masseforskel bevirker at vi kan forklare universet uden at opfinde 95% mørk stof og mørk energi som ingen ved om egentlig findes :)

Hvorfor er det lige at folk pludseligt er blevet så ihærdige efter at modbevises eksistensen af mørkt stof? Vores stadard model indeholder langt mere abstrakte teorier end denne... ?


01. jul 2010 kl 02:36

Peter Curth

Re: Re: Videnskab

Når stof og antistof bliver bragt sammen, bliver det vist til en annihilering?!

http://da.wikipedia.org/wiki/A...k%29

Under the big bang var der en ubalanse mellem stof og antistof, der resulterede i stof "vandt" (bank bank under bordet).

Synes det her er en gammel nyhed, men jeg har muligvis misforstået noget(det er sket før).


01. jul 2010 kl 03:23

Runi Sørensen

?

Er der en der kan forklare mig x og y aksen detaljeret, samt de forskellige kurver?


01. jul 2010 kl 08:40

Stefan Fuglsang

Re: ?

Det kunne være rart med en kvalitativ forklaring på grafen, men så vidt jeg kan forstå (det er lidt kompliceret) på nu.phys.laurentian.ca/~fleurot/oscillations/

er sin^2(2 phi) proportional (og vist næsten lig med) med sandsynligheden for at en neutrino skifter til en anden "art". (på Wikipedia kan man læse noget om koblede oscillationer, men det er lidt "langhåret")

Symbolerne med streg over er for anti-neutrinoer, de øvrige er for neutrinoer.

y-aksen er et mål for masseforskellen (godt nok kvadreret), her i eV^2 (fysikere bruger oftest energi i stedet for masse; E=mc^2)

Punkterne er de værdier, der passer bedst med de observerede data og linjerne er et mål for usikkerheden. Der hvor arealerne overlapper ligger de 5% risiko for at masserne i virkeligheden er ens.


01. jul 2010 kl 08:49

avatar

Peter Makholm

Re: Re: Re: Videnskab

Under the big bang var der en ubalanse mellem stof og antistof, der resulterede i stof "vandt" (bank bank under bordet).

Synes det her er en gammel nyhed, men jeg har muligvis misforstået noget(det er sket før).
Mig bekendt er problemet lidt at forklare hvad denne ubalance består i og hvorfor den ene mulighed vandt. Det nye skulle så være at man nu rent faktisk har målt noget der kan forklare ubalancen.

Men jeg har ikke haft fysik siden gymnasiet...


01. jul 2010 kl 13:41

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Videnskab

-- En elektron har en udstrækning!

Eksempelvis antages det i standard-modellen, at en elektron er en såkaldt 'punktpartikel' uden fysisk udstrækning.
Men: En natur-eksisterende elektron har naturligvis en fysisk udstrækning!

Hvis den ikke har en udstrækning, kan den ikke betragtes som bølge. I de tilfælde, at vi ikke med sikkerhed kan vide dens position, fordi den skal betragtes som bølge, må den naturligvis have en udstrækning.

Både fotonen, og elektronen, kan vel sagtens ikke kun have udstrækning, men have en form - og disse "former" kan være forskellige.

Jeg tror, at man endog kan producere f.eks. fotoner, som får tendens til visse former. Hvis sender fotoner igennem et hul, som du åbner i kort tid - og f.eks. åbner og lukker den langsomt, så tror jeg du vil kunne "forme" fotonen, eller rettere lave tendens til, at fotonen formes ved åbning og lukning.

Når du først har formet dine fotoner, eller elektroner, kan det måske betyde noget, for fotonens eller elektronens egenskaber bagefter.

Selvom elektronen, eller fotonen, kan trykkes sammen, eller spredes ud, til at have form, så vil de dog skulle betragtes som en dråbe, af en vis størrelse - og elektronens masse, og ladning, vil derfor være uforandret.

Jeg kan ikke vurdere, om man kan forestille sig, at en elektron har en form for "felt" omkring den, og at det kun er feltet man kan forme. Meddens, at selve elektronen, skulle befinde sig et sted, og faktisk være punktformet.


01. jul 2010 kl 15:24

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Re: Videnskab

Jeg kan ikke vurdere, om man kan forestille sig, at en elektron har en form for "felt" omkring den

En forklaring på elektroners opførsel, får man, hvis man forinden gør sig en antagelse om 'tyngdekraft': "Feltet" er det pres fra alle retninger, som vi har vrangvendt i vor forstand og kaldt for tyngdekraft. Tyngdekraften, et billede på dette, er et ultrafint bombardement fra samtlige retninger, et pres der hele tiden forsøger at holde atomer sammen, fordi de skygger delvist for hinanden. Vel at mærke, er det atomkernerne, der især skygger, fordi hver kerne er en fysisk tæthed.

Og så har vi elektronen, der hvirvler omkring en atomkerne på meget stor afstand fra atomkernen. Undervejs omkring i sin bane, bliver elektronen hele tiden ramt mere eller mindre af bombardementet, fordi den skæve krystal, som en typisk atomkerne udgør, giver en variabel skyggedækning til elektronen, og nære andre atomkerner giver måske også variable skygger, så elektronen bevæger sig i en kaos-fraktal-lignende bane, måske kan vi tænke på bobslæde til vinter-OL. Og så, når en elektron bliver ramt ekstra, af bølger som vi kalder for lys, så bliver 'bobslæden' påvirket en anelse, og som medfører, nogle kurver senere nede ad banen, at elektronen bliver kylet ud af sin sædvanlige bane. Man må forvente, at det vil være variabelt hvor stor tidsforsinkelsen er, imellem påvirkning og 'baneskift', afhængig af hvor elektronen er i sine kurvebaner når påvirkningen sker.

Der ligger i dette et gæt, at den kraft som vi har kaldt for tyngdekraften, er et meget fint og vedvarende bombardement af en foreløbig mystisk ukendt art af bittesmå partikler, og at det fænomen som vi kalder for lys, er bølger af impulser igennem bittesmå partikler, ukendt for os, om der er tale om den samme art af partikler i begge tilfælde. Der gemmer sig mange spørgsmål i en sådan model.


01. jul 2010 kl 18:57

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Videnskab

Mener du, at jordens masse, skærmer for dette "press" og er årsag til tyngden?

Hvis vi kan forestille os noge partikler, der bombarderer en masse, så vil den muligvis påvirkes som var det tyngdeaccelleration.

Men, hvis det er partikkelbombardarment der bremses af en masse, uden at give energi derved - altså energifrie partikler, uden masse, hvordan skal de så kunne påvirke massen?

Dertil, vil et partikkelbombardarment, jo også medføre, at massen skulle påvirkes i "spring", med mindre at partiklerne er uendeligt små.

Kan vi skærme mod partiklerne, ved hjælp af en stor masse? F.eks. vil vi opnå det, i jordens centrum.

Hvis der her er færre partikler, vil så det så påvirke tyngdeloven for et indskærmet rum?


01. jul 2010 kl 23:38

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Videnskab

Kan vi skærme mod partiklerne, ved hjælp af en stor masse? F.eks. vil vi opnå det, i jordens centrum.

Selv store stjerner ligner at indgå i delvise skygninger. Neutrinoer, som er et mysterium, disse partikler, ligner at evne at kunne flyve igennem meget store tætte masser af atomer.

"Partikel-fysik" er foreløbigt kun eksperimenter i tanker. Det er baseret på en antagelse om, at der i naturen kun findes vekselvirkninger imellem partikler (nogle af disse meget små), det vil sige at "felter" er falsk viden. Hver gang, at man taler om "felter", da siger man indirekte, at man ikke forstår, at man nøjes med at iagttage en "sort boks" og udvikler nogle formler om hvordan at forudsige fænomener, uden at forklare om hvad der foregår. For eksempel: Tyngdekraft, lys, magnetisme. I traditionel fysik er disse fænomener ikke forklaret overhovedet, kun beskrevet.

Ved at forestille sig bombardementer af meget små partikler, fra alle retninger, fra meget lange afstande i universet, og med skyggevirkninger, da kan meget forklares. Begrebet "tiltrækning" forsvinder og erstattes med "pres", som svarer til vor intuitive fornemmelse om hvordan verden er, når vi tænker på fx en flok af bordtennisbolde der indbyrdes sammenstøder i et rum, og hvis to mennesker bevæger sig ind i rummet og skygger for hinanden. Hvis man intensiverer bombardementet, vil de to mennesker blive presset sammen. Færdig diskussion, ingen hekseri, intet "felt".

Den ekstra ingrediens i vor forståelse, vigtig, er "spin", den naturlov der forlanger inerti-momenters bevarelse, "skøjteprinsessen der trækker sine arme til sig og snurrer på sin skøjtespids". Denne gyroskop naturlov forudsiger, at når fx to partikler bliver presset sammen i en kerne, at de snurrer og har en gyroskop-opførsel. Som betyder, at kernepartikler måske snurrer hver især, og at de som en fælles kerne ("et skævt krystal") snurrer, og at elektroner snurrer, og at alle disse grupper desuden bevæger sig i baner der dikteres af de skyggevirkninger der hele tiden påvirker summen af mærket pres udført af bittesmå partiklers bombardement fra alle retninger, som af disse grunde danner et tilsyneladende kaos af baner. En model der forudsiger samme art af adfærd i alle skalaer, for en kvark, en proton, en elektron, en klode, en stjerne, en galakse.

Vort fysiske måleproblem: Vi kan kun se, på en let måde, når en elektron skifter bane. Hvis noget er mindre end det, så ligner det for os at se at være usynligt. I gamle dage nægtede vi at acceptere en tanke om at partikler kunne være så små at vi ikke kunne se dem med vore blotte øjne. I fremtiden vil man måske sige det samme om vor nutid, om andre partikler, meget mindre. Vi venter på resultater fra den store hadron-sammenstøder, om fysikerne med statistik kan bevise mønstre i noget som vi hidtil har antaget om, at vakuum er "intet som helst".


02. jul 2010 kl 00:43

Louis Nielsen

Uniton-strømme som ’felter’ ?

I det følgende, på engelsk, lidt om en partikel-dynamisk beskrivelse af det vi i fysik kalder ’felter’.

Of course there must be force-active 'particles' in what we call 'fields' and which we describe with mathematical functions without giving a particle-mechanical explanation.
In the following a particle-mechanical explanation of what we call ‘fields'.

-- Det kosmiske Uniton-hav som grundlæggende kvante-medium --
According to the “Uniton-Theory”, developed by me, there exists all over the Universe a “Cosmic Uniton Field”, abbreviated CUF, which is the fundamental cosmic "quantum medium" in which all processes are going on. The CUF consists of unitons, which are the smallest and most fundamental energy-/matter quanta in the Universe.
The uniton has - in our epoch - a mass which is about 10^(37) times smaller than the mass of an electron. The unitons exist all over the Universe, also in so-called empty space (vacuum). In the CUF the unitons move in all directions and with very high velocities.
The unitons can penetrate all matter. In our epoch the temperature of the CUF is near the absolute zero of temperature, near 0 kelvin.
Ordinary matter, like electrons and protons, are quantum-dynamical 'uniton-condensations' in the extremely cold CUF.

-- Elektrisk ladning er en ‘virtuel’ størrelse --
'Electric charge' as a fundamental real entity does not exist in Nature. It is only a describing mathematical quantity introduced by physicists in lack of a deeper understanding.

-- Kraft-felter som uniton-strømme --
In my Quantum-Cosmological Uniton-Theory I have derived a formula showing a connection between the 'electric charge' of an electron and its 'mass'. As the 'mass' of an electron is proportional to the number of unitons of which it consists, this shows that 'electric charge' is a measure of the number of interacting and force-active unitons.
What we call 'fields' in ordinary physics, for example 'gravitational fields', 'electric fields' etc. are regions in which there are real active forces. The forces in a 'field' are created by 'UNITON-CURRENTS', which are moving from a region with a higher density of unitons (number of unitons per unit volume) to a region with a lower density of unitons.
'Uniton-currents' are established in regions where there are differences in uniton-densities.

-- Kræfter i en opladet kondensator --
As an example let us look at a plate capacitor: In the plate with the 'negative electric charge', there is a HIGHER density of unitons than in the plate with the 'positive electric charge'. The DIFFERENCE in UNITON-DENSITY between the two plates create 'uniton-currents' between the two plates, in the direction from the 'negative electric' plate to the 'positive electric' plate.
If, for example, an electron is placed between the two plates, then the electron will be PUSHED away from the ‘negative plate' by collision-forces exerted by the moving unitons in the uniton-currents.
The electron will be acted by, what we call an electric force. Fundamentally 'electric forces' are 'collisions-forces' between unitons.

-- Alle kræfter skyldes uniton-vekselvirkninger --
All other force-fields are also interactions between uniton-currents of different densities and therefore with different strength.
The so-called 'Casimir force' can also be explained by uniton interactions.
The uniton-mechanical explanation can give us a simple physical mechanism of the force phenomena in Nature.

Studér mere på: http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen




02. jul 2010 kl 02:02

Jens Madsen

Re: Uniton-strømme som ’felter’ ?

collision-forces exerted by the moving unitons in the uniton-currents

Kan en unitronstrøm eksistere evigt? Vil den ene plade, ikke langsom blive "afladt"? Sætter antallet af unitroner en grænse for, hvor god isolationsevner kan blive?

På sin vis, synes jeg der er et problem, hvis en partikkelstrøm kan løbe for evigt. Jeg udelukker ikke teorien, men mener, at der må være et skygge-rum, hvor den tager turen retur. Måske forvandler den sig, til en anden type, der går retur, uden at påvirke, og står derved reelt og svinger frem og tilbage. Eller, man kan forestille sig, at den cirkulerer i et rum, med en dimmension vinkeltret på vores.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.