Gå på opdagelse i de danske havne med nyt interaktivt kort
Nyt interaktivt kort gemmer på data over de europæiske kyster, havne og farvande om alt fra fiskefangst til tidevand. Find eksempelvis ud af, at 56.000 passagerer rejste igennem Omøs havn i 2007.
På EU's nye kort kan man for eksempel se, hvor mange der bliver sejlet rundt mellem Danmarks små havne og øer.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Find ud af, at der ind og ud af Nordjylland er en maritim godstransport på næsten ti millioner ton om året, og at der i 2007 kom 64.000 passagerer gennem Endelave Havn. Eller bliv overrasket over, at der er 32 fartøjer på mellem 12 og 24 meter i den fynske fiskeflåde.
Alt det og meget mere er muligt på et nyt interaktivt kort, der gemmer på alt fra færgeruter og havdybder til fiskekvoter. Det er også muligt at sammenligne de danske data med resten af Europas.
Det såkaldte "Europæiske atlas over havene" er netop blevet lanceret for at skabe opmærksomhed omkring de europæiske farvande. Det er EU-kommissionen, der står bag det nye kort, der endnu kun findes i en beta-version.
Klik her for at komme til det interaktive kort






