Sommeren er over os, og danskerne kaster sig glade i vandet. Men med badningen følger også risikoen for diarré og andre symptomer på, at der er bakterier fra afføring i vandet.

Den risiko kan dog sænkes, hvis myndighederne bruger muslinger til at undersøge badevandet for sygdomsfremkaldende bakterier. Sådan lyder det fra forskere på Aalborg Universitet, som har testet den simple metode, som de mener slår de traditionelle stikprøver af vandet på flere måder.

Forskerne sætter simpelthen et net med muslinger ud i badevandet i et par dage og analyserer så muslingerne for forurening ved at findele og ekstrahere dem. Muslingerne er nemlig gode sladderhanke, da de filtrerer flere liter vand i timen, og bakterier og andre mikroorganismer i vandet opkoncentreres i deres mave-tarmkanal.

Tilfældige stikprøver
I modsætning til en tilfældig stikprøve af vandet kan muslingerne give et billede af vandets kvalitet over længere tid.

»Der kan være store udsving i vandets indhold af bakterier på en strand. Vi har vist, at indholdet i en vandprøve kan svinge med flere hundrede procent inden for få minutter. Så det kan være lidt tilfældigt, hvad man måler i en vandprøve, og om man ryger over eller under en grænseværdi,« siger Peter Roslev, der er lektor ved Sektion for Miljøteknologi på Aalborg Universitet, og fortsætter:

»Mange af de mere interessante mikroorganismer findes også kun i vandet i meget små mængder, så det kan nemt ske, at man ikke får det med i en stikprøve.«

Han foreslår derfor, at myndigheder og rådgivere tager muslingerne i brug som et supplement til de traditionelle stikprøver, så man får et bedre billede af badevandskvaliteten og de mulige forureningskilder.

I det nye badevandsdirektiv fra EU, der gradvist indføres frem til 2015, er desuden kun påkrævet, at der udtages fire vandprøver pr. badesæson. Det er et skridt i den forkerte retning, mener den aalborgensiske lektor.

»Jeg vil derimod vil mene, at der er brug for flere prøver og supplerende målinger,« siger Peter Roslev og anbefaler på den baggrund også muslingerne.

Ifølge EU-direktivet skal der testes for de to bakterietyper E. coli og enterokokker, der findes i afføring fra dyr og mennesker. Disse to bakterietyper kan også spores i muslingerne, viser de aalborgensiske forsøg.

Kan afsløre kilden
Bakterierne akkumuleres i muslingerne, så koncentrationen her kan være op til 1.000 gange højere end i vandet omkring muslingerne. Det gør det meget nemmere at indsamle og analysere bakterierne.

Når man har så store mængder bakterier er det nemlig lettere at finde forskellige DNA-markører i prøverne. Disse DNA-markører kan hjælpe med at afsløre kilden til forureningen ved at fortælle, om forureningen skyldes spildevand fra mennesker, udledning fra husdyrhold, eller at vilde dyr som måger og ænder har skidt i vandet.

»Dermed kan man nemmere opspore kilden til forureningen. Nogle gange kan man også koble det sammen med et kraftigt regnskyl eller vind fra en bestemt retning, så man næste gang, sådan noget vejr er på vej, kan varsle om, at vandkvaliteten kan forventes dårligere den kommende dag,« siger Peter Roslev.