Et kort over uranforekomsterne på Månen, baseret på data fra Kaguya-rumsonden. Det højeste niveau er 2,1 ppm ved Kopernikus-krateret (Grafik: N. Yamashita et al.)
Forskere: Glem alt om uranminer på Månen
Et nyt kort over uranforekomsterne på Månen viser, at der mod forventning er alt for lidt af grundstoffet til, at det vil kunne forsyne fremtidige rumstationer med energi.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Et nyt kort over uranforekomsterne på Månen baseret på data fra den japanske rumsonde Kaguya viser, at Månens overflade er langt fattigere på uran end hidtil antaget. Faktisk findes der mindre uran i måneklipperne end i mange jordiske granitforekomster.
Fortalere for en bemandet base på Månen har ellers altid brugt forekomsten af forskellige mineraler, vand og blandt andet uran på Månen som argument for deres sag.
Men på baggrund af de nye data siger Robert Reedy fra Planetary Science Institute og medlem af det videnskabelige hold bag Kaguya-rumsonden ligeud:
»Glemt alt om uranminer og atomreaktorer på Månen. Koncentrationerne er langt fra et kommercielt niveau.«
Rumsonden Kaguaya blev opsendt af den japanske rumfartsorganisation Jaxa i 2007 og kortlagde med sit gammastrålingsspektrometer over et par år uranforekomsterne og andre radioaktive elementer i Månens overflade. På samme overflade endte Kaguaya sidste år sine dage, da den blev smadret efter at have afsluttet sin mission.
Ny viden om Månens dannelse
Ved at analysere forholdet mellem de naturlige radioaktive elementer som uran og thorium kan forskerne få et nyt indblik i dannelsen og udviklingen af Månens overflade.
På det nye kort findes deres signifikante variationer i forholdet mellem uran og thorium rundt omkring på Månen. Blandt andet varierer den gennemsnitlige uranmængde med op til 60 procent mellem det østlige og vestlige højland på Månens bagside, samtidig er variationen i Thorium blot ti procent mellem de samme områder.
Dette tyder på at dannelsen af Månens skorpe måske ikke har været så regelmæssig, som man hidtil har antaget. Forskerne arbejder nu på at kortlægge så mange forskellige radioaktive elementer som muligt, inden man vil drage de endelige konklusioner om Månens historie, oplyser Robert Reedy.
Resultaterne blev offentligt i det seneste nummer af tidsskriftet Geophysical Research Letters.






