Roskilde Festival: et kæmpelaboratorium for DTUs grønne ingeniører
"Grøn Dyst" blev en bragende opturssucces på DTU, med hundrede innovative og skarpe studenterprojekter om klima, miljø, energi og bæredygtighed... og Roskilde festival.
Jeg talte med en masse studerende om deres grønne forskning - og minsandten også med Roskilde festivals udviklingschef Esben Danielsen om hvordan DTUs kreative studerende beriger festivalen - og omvendt.
Men først...
Hvad er nu dette Grøn Dyst for noget?
Det er DTU og dekan Martin Vigilds bud på en studenterkonference og konkurrence om det bedste grønne projekt - og en fantastisk måde at sparke ekstra gang i en teknologiudvikling, hele verden har brug for og satser på, og ændre kulturen og vanerne indenfor forskning og uddannelse på en stor instution som DTU. 
(Mads Tvillinggaard Bonde fortæller Lykke Friis om sit projekt - som vandt prisen for bedste bachelor-kursus; et virtuelt biolaboratorium til undervisning og træning - ganske fantastisk implementation, og første gang jeg nogensinde ser et sådan system der ser ægte brugbart ud)
Klima og miljøminister Lykke Friis, Margrethe Vestager, Ida Auken og en stribe centrale personer i dansk industri og rådgivning var mødt op for at bedømme projekterne - hvor tit får man lige chancen for at svare på kritiske spørgsmål fra miljøministeren til sit bachelor projekt?
11 af de 200 deltagende studenter var fra mit eget og Anders Kristensens nanolitografi kursus som jeg tidligere har skrevet om. "Vi" deltog med 3 projekter som for eksempel nanoimprintede (nanoimprint: en slags stempel der kan lave ekstremt små strukturer på store overflader) vinduer til bedre fordeling af dagslys - så man ikke behøver at trække for og tænde elektrisk lys når solen skinner. 2 af de 3 grupper hev præmier hjem - godt gået!
(fire af de glade bronze-vindere fra nanolitografikurset)
Der var mildt sagt en ufattelig rigdom af ideer, der rakte lige fra energihøst ved hjælp af regndråber (til at at drive et Piezo element), plænlægning af trafik, effektiv optimering af vindmøller, sensorer til
måling af tungmetaller i drikkevand, nye materialer, algechips til optimering af dyrkning af biomateriale.
Det er længe siden at jeg har været på en så interessant og engageret konference, og må sige at jeg lidt svæver på en lysegrøn sky af begejstring ... der jo som bekendt har det med at smitte. 
Et af de mest imponerende projekter var Oreclean projektet (se artikel i ingeniøren) - fire studerende fra Design og Innovation - der for nylig vandt Venture cup; de gav en ultraskarp "pitch" der på fem minutter opsummerede hvad deres ide handlede om:
- kviksølv forurening er et kæmpe miljømæssigt problem
- 30% af verdens kviksølv forurening kommer fra guldgravere (!) der separerer guldpartikler fra mudder ved hjælp af kviksølv
- Oreclean har skabt en centrifuge der koster 150 kr at bygge på stedet, og som kan separere guldet renere, gør at guldgraverne ikke behøver at købe dyrt kviksølv... og ikke forurener.
Enkelt, genialt og med kæmpe impact. Thats engineering!
Nu til Roskilde.
I mere end 1 forstand. Jeg trofast gæst på Roskilde festival hvert eneste år, hvor jeg udover 1 uges velfortjent ferie i selskab med efterhånden gamle venner, også nyder at se den ubændige hittepåsomhed og kreativitet ikke mindst vore studerende lægger for dagen.
DTUs studerende har markeret sig på festivalen med løsninger på vandforsyning, elforsyning, infrastruktur helt på eget initiativ - i mange år. Når man går rundt på festivalpladsen er det tydeligt at der har været mere end almindeligt teknisk begavede festivalgæster på spil, og det er ekstremt oplivende at overvære.
For et par år siden erkendte Roskilde Festivalen og DTU i hvor høj grad fokuset på klima og bæredygtighed i de to vidt forskellige "ungdomskulturer" harmonerede, og besluttede at få "papir" på forholdet i år. Risø har allerede været igang i mange år - så den er lige til højrebenet!
Selveste Esben Danielsen (udviklingschef på årets festival) mødte således op på DTU hele eftermiddagen fredag d 25. juni - dagen før festivalstart (!!!!), for personligt at udvælge otte projekter. Studenterne i de otte projekter præmierede han med en billet - og invitation til at komme til festivalen og præsentere deres forskning.
Det er bare sejt!
I år havde Roskilde og DTU blevet enige om en model, hvor over 100 DTU studerende laver projekter på Roskilde Festivalen
- infrastruktur, trafik, logistik, affald, vand, el, byplanlægning.... der er et væld af praktiske og tekniske problemer,
der skal løses når man bygger en by ud af ingenting, som 100000 mennesker skal bo i i en uge.
En del af disse udfordringer relaterer til Roskilde Festivalens ambition om at forurene og forbruge så lidt som muligt: det rækker fra toiletter der fungerer uden vand, presseninger og pavillontelte der kan nedbrydes og meget andet.
Roskilde festivalen er et meget usædvanligt fænomen: en virtuel by, med boliger der må siges at være spartanske,
med stærkt uluksuriøse faciliteter og "livsvilkår" der er betinget af vind og vejr, mangel på energi, vand, kommunikation, plads,
køling, og hvor der på kort tid skal bygges
en effektiv infrastruktur op.
Festivalen er en unik mulighed for at udvikle og afprøve bæredygtig teknologi i praksis i et primitivt "model-samfund",
der har flere træk til fælles med bysamfunde i udviklingslande.
Tænk engang: hvornår får man ellers mulighed for at afprøve ny samfundsgavnlig teknologi med en kontrolgruppe på 100000 mennesker der i en hel uge underkaster sig stærkt reducerede fornødenheder. Fordi festivalen gentages hvert år, er det perfekt til systematiske undersøgelser - ikke så mærkeligt at DTU og Roskilde har fundet sammen.
Takket være Roskildes festivalens stærke grønne/humanitære profil og - er der en ganske unik mulighed for at vise at videnskab og ingeniørkunst hører til i samfundet, for at gøre unge interesseret i teknologi, og endda udvikle ny teknologi der kan gøre livet bedre for dem der lever under usle betingelser andre steder i verden, ikke har valgt det selv, ikke har betalt 1700 kr for det og ikke kan vende tilbage til luksuslivet efter en uge. At gøre verden bedre, lære noget, skabe en karriere og score kassen på samme tid - det burde være en "nobrainer".
(Esben Danielsen og undertegnede. En smule tåget. Altså billedet.)
Jeg må indrømme at jeg - efter sådan en dag - ser ret lyst på Danmarks chancer for at gøre sig gældende indenfor klima og miljø teknologi i fremtiden - for råmaterialerne - de studererende - er af prima kvalitet. Så mangler der bare os andre: undervisere, forskere, politikere ... og jer :) til at slippe de mange unge kræfter løs.
Optur!
11
