/rumfart

To galakser smadrer sammen med 1.000 kilometer i sekundet

Amerikanske astronomer har fundet en gassky, der stammer fra to galakser, der smadrer sammen med 1.000 kilometer i sekundet.

Af Thomas A. E. Andersen, søndag 27. jun 2010 kl. 13:00

Astronomerne har via Nasas Galaxy Evolution Explorer teleskop fundet en galaksehale med lyse knuder af nye stjerner. Halen er skabt af galaksen IC-3418, der smadrer ind i den nærliggende Virgo-galaksehob.

Kollisioner mellem galakser er forholdsvis almindelige i universet. Vores Mælkevej vil om nogle få milliarder år støde sammen med Andromeda-galaksen. Galakser bliver herved viklet ind i hinanden og flytter herved støv og gas rundt. Ofte efterlader sammenstødene galakserne med haler af materiale som er blevet trukket ud under de voldsomme processer.

»Gassen i denne galakse bliver blæst tilbage i en slags voldsomt kølvand. Gassen er som sand, der bliver fanget i en kraftig vind. Den slags gas, der gør, at stjernen bliver tungere er en speciel type, der ikke kan blæses ud af galaksen,« siger Janice Hester fra California Institute of Technology og førsteforfatter på den videnskablige artikel med resultaterne i Astrophysical Journal Letters, i en pressemeddelelse.

»Observationerne fra Galaxy Evolution Explorer lære os, at denne tungere stjernedannende gas kan dannes i det hvilende "kølvand",« siger hun.

Janice Hester og hendes hold af astronomer har undersøgt IC-3418s hale, der er blevet dannet på en meget anderledes måde end normalt.

IC-3418 vikler sig ind i ikke blot en galakse, men hele Virgo-galaksehoben der befinder sig 54 millioner lysår fra Jorden. Den kæmpe stjernehob indeholder 1.500 galakser og fyldt med varm gas.

Galaksehoben trækker i IC-3418, hvilket får den til at suse ind gennem galaksehobens gas med cirka 1.000 kilometer i sekundet. Ved denne høje hastighed bliver den lille galakses gas skubbet tilbage i en hale.

»Denne slags haler er unikke eksotiske steder, hvor vi kan undersøge de præcise mekanismer bagved stjernedannelse. Forståelsen af stjernedannelsesprocessen er essentiel for at forstå galaksers livscyklus og de dramatiske omvæltninger nogle galakser bliver udsat for. Samtidig kan vi også studere, hvordan disse processer påvirker udviklingen af planeter som vores egen,« siger Janice Hester.



28. jun 2010 kl 08:42

Carsten Rind

Drama i Universet

1000 km i sek. er en utrolig hastighed at forestille sig og hvilke kræfter der her er i gang.
Dette indbefatter en galakse hob der har mange flere galakser end vores lokale hob og sikken et dramatisk forløb man følger her.
Andromeda er ca dobbelt så stor som vores Mælkevej men ellers har vor lokale flere mindre galakser udover disse.

Gode fotos af galakse og kollision


28. jun 2010 kl 08:56

avatar

Claus Wøbbe

Kollisioner

Hmm, gad vide hvor mange egentlige kollisioner mellem stjerner eller planeter, sådan en galaksekollision egentlig giver anledning til?


28. jun 2010 kl 09:11

avatar

Peter Andersen

Re: Kollisioner

Det er meget få,du må regne med at selv i en galakse er afstanden mellem stjernerne ret stor


28. jun 2010 kl 11:41

Ivar Nielsen

Logik for perlehøns?

Hvordan kan galakser være på kollisionskurs, hvis de alle skulle være udsprunget af Big Bang i et Univers der skulle udvide sig i alle retninger?

Citat: "Forståelsen af stjernedannelsesprocessen er essentiel for at forstå galaksers livscyklus . . ."

I min optik burde det hedde: Forståelsen af galaksers livscyklus er essentiel for forståelsen af stjernedannelser, idet der findes nogle galakser som er i en indadvendt/sammentrækkende fase og nogle i en udadvendt/spredende fase hvor stjernerne dannes og spredes ud fra galaksernes centrum.

- Af sammen grund kan man ikke tage artiklens indhold alvorlig da kosmologerne kun regner med den Newtonske hyppotese om sammentrækning/tyngdekraft i snart alt hvad der observeres i rummet.


28. jun 2010 kl 12:53

Bent Hansen

Re: Logik for perlehøns?

Hvordan kan galakser være på kollisionskurs, hvis de alle skulle være udsprunget af Big Bang i et Univers der skulle udvide sig i alle retninger?

Det er fordi vi ikke ved alt... endnu..
Hvem siger der har været et big bang.
Og det er ikke sikkert mennesket har kapacitet til at forstå det.


28. jun 2010 kl 13:36

Peter Perlsø

Re: Kollisioner

Hmm, gad vide hvor mange egentlige kollisioner mellem stjerner eller planeter, sådan en galaksekollision egentlig giver anledning til?

Meget få. Galakser og deres indeholdte stjenrner er ikke forkert at sammenligne med atomer og disses omgivende elektronsky. Det meste er tomt rum. Resultatet af 'kollisionen' af galakserne vil være at en del af stjernerne slynges bort fra galaksen, samt at en del af de indeholdte stjerners planetsystemer ligeledes 'flås fra hinanden'.

Her er en youtube video til at illustrere: http://www.youtube.com/watch?v...2ZZY


28. jun 2010 kl 13:37

Peter Perlsø

Re: Re: Logik for perlehøns?

Hvordan kan galakser være på kollisionskurs, hvis de alle skulle være udsprunget af Big Bang i et Univers der skulle udvide sig i alle retninger?

Det er fordi vi ikke ved alt... endnu..
Hvem siger der har været et big bang.
Og det er ikke sikkert mennesket har kapacitet til at forstå det.

Det tyder observationerne på, og det vil være den fornuftige konklusion indtil nye observertioner, nye teroier, eller begge i samarbejde kan foreslå en ny og anderledes hypotese.


28. jun 2010 kl 14:13

Thomas Kratz

Re: Re: Logik for perlehøns?

Hvordan kan galakser være på kollisionskurs, hvis de alle skulle være udsprunget af Big Bang i et Univers der skulle udvide sig i alle retninger?

Det er fordi vi ikke ved alt... endnu..
Hvem siger der har været et big bang.
Og det er ikke sikkert mennesket har kapacitet til at forstå det.

Det ene udelukker det andet. At universet udvider sig er de fleste enige om. Det betyder også at alle galakser overordnet set fjerner sig fra hinanden.

Men tyngdekraften fungerer altså fortsat, og særligt over 'kortere' afstande (hvilket er et meget relativt begreb i denne sammenhæng) vil den forårsage kollisioner mellem galakser eller endog galaksehobe.


28. jun 2010 kl 17:09

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Sådan som jeg forstår bevægelserne i Universet, er der 3 grundliggende forhold:

1. Alt i Universet hvirvles rundt altid.
2. Der er én hvirvlende bevægelse som koncentrerer gas og stof.
3. Og der er én hvirvlende bevægelse som spreder gas og stof.

- Man kan beskrive et skabende forløb (f. eks. af en galakse) med disse 2 grundliggende bevægelser således:

En kosmisk eksplosion (elektricitet) påvirker en molekylær sky af gas og støv. Skyen sættes i en hvirvlende bevægelse som koncentrerer og opvarmer gassen og stoffet via de magnetiske felter som opstår fra den elektriske påvirkning.
Gassen og stoffet i skyen trækkes mere og mere sammen i hvirvlerne indtil der sker en sammensmeltning. (Første fase i den skabende bevægelse) (NUL tyngdekraft som almindeligvis forstået) "Tyngdekraften" er her den simple magnetiske og hvirvlende bevægelse i sig selv.

- Når sammensmeltning er opnået, sker der en en eksplosiv udvidelse vinkelret på hvirvlens rotationsakse. Større sfærer af gas og stof slynges ud og danner stjerner og planeter af allehånde slags, alt efter gas- og stofsammensætning i den oprindelige sky. (Anden fase af den skabende bevægelse)
Den skabende kraft går nu udad hvor den før gik indad - og derfor burde kosmologerne have BEGGE aspekter med for virkelig at kunne forstå både stjerne- og galaksedannelser.

- Af samme grund bør selve begrebet "tyngdekraft" grundigt revideres. (Både den Newtonske og Einsteinske)


28. jun 2010 kl 20:15

Max Jakobsen

Logik for perlehøns?

Det er ligesom lysets hastighed.
De første nanosekunder af big bang udvidede universet sig miliarder af kilometer på et miliard´ne dele af en milliard´ne del sekund. Er det ikke en anelse over lyshastighed. ?


29. jun 2010 kl 10:14

Jens Riggelsen

Re: Logik for perlehøns?

Hej Ivar,
Jeg vil meget gerne vide hvad du baserer din kosmologi på, for den ligger meget langt fra videnskaben, herunder den moderne astronomi og fysik i almindelighed.


29. jun 2010 kl 14:26

pernille siesing

Re: Re: Logik for perlehøns?

Tak for lærerig info.


29. jun 2010 kl 15:34

Ivar Nielsen

Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Jens,
Mine kosmologiske opfattelser er først og fremmest udsprunget af den grundliggende opfattelse at Universet altid har været og vil være.

- I dette Univers sker der en konstant samling og spredning af gasser og stoffer - altså en cyklisk indfaldsvinkel til kosmos.

- Jeg forsøger at underbygge denne indfaldsvinkel med moderne kosmologiske obserationer og målinger så vidt muligt - men går noget på tværs af de gængse teorier netop fordi jeg har den cykliske indfaldsvinkel til problematikkerne. Og fordi jeg har denne cykliske indfaldsvinkel, fornemmer jeg meget ofte, at jeg kan få mere sandhedsværdi ud af de moderne observationer end den gængse videnskab.

- I specielle tilfælde kan jeg også finde mytologiske bekræftelser på dette cykliske verdensbillede, men disse fortællinger er noget sværere at formidle til mennesker uden en forståelse af hvad de mytologiske egentlig omhandler.

- Når man nævner "myter" opfattes dette udsagn meget ofte som "skrøner" - men i min optik er myterne en fortælling som omhandler det cykliske verdensbillede, inklusive en meget præcis forklaring om kosmos og vores forhold til skabelsen på alle planer.

Håber denne forklaring giver dig en baggrund til hvad jeg skriver.

Hilsen Ivar


30. jun 2010 kl 12:06

Jens Riggelsen

Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Ivar,
Problemet som jeg ser det er at din teori er meget uvidenskabelig. Dine beskrivelser, såsom "skabende kraft", lyder nærmest religiøse og når du påstår at stjerner bliver skabt i galaksers centrum for derefter at udbredes, er det i modstrid med observationer.

Generelt kan jeg ikke se hvorfor du afviser den aktuelle viden og prøver at erstatte den. Den moderne astronomi bygger jo på tusindvis af dygtige forskeres arbejde gennem specielt det seneste århundrede med observationer såvel som teori.
Eller som Isaac Newton skrev: "hvis jeg har set lidt længere er det ved at stå på skuldrene af kæmper", hvilket jo er en meget god beskrivelse, og måske noget at have i baghovedet når man afviser den astronomiske forskning i dag.


30. jun 2010 kl 13:11

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Når man nævner "myter" opfattes dette udsagn meget ofte som "skrøner" - men i min optik er myterne en fortælling som omhandler det cykliske verdensbillede, inklusive en meget præcis forklaring om kosmos og vores forhold til skabelsen på alle planer.

Jeg ser det foran mig hvordan "the ancient" med trommedans besværgede ånderne der så fortalte dem om universets hemmeligheder...

Sig mig Ivar, hvordan skulle de dog have opnået den viden... ved at lytte til hvad deres fædre fik fortalt af deres ånder (?!). En meget præcis forklaring ? Hvor kommer præcisionen fra, skyldes den deres kugleramme eller har de læst så præcis i kaffegrumset ?


30. jun 2010 kl 13:57

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Jens,
Hvad galt er der i at anvende begrebet "skabende kraft"? Jeg påstår jo ikke at det er en gammel gråskægget herre der står for arrangementet, vel?

Når jeg ellers anvender andre indfaldsvinkler til kosmologiske problemstillinger er det fordi jeg anser mange "gældende hypoteser" for være kosmologisk ugyldige og i mange tilfælde direkte selvmodsigende.


30. jun 2010 kl 14:02

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Bernt,
Jeg er bange for at du med din holdning til menneskets spirituelle evner, er nødt til at fortsætte med at indhente din viden fra andre der heller ikke kan hente viden fra de naturlige kilder.

Venligst
Ivar Nielsen


30. jun 2010 kl 21:22

Jens Riggelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hvad galt er der i at anvende begrebet "skabende kraft"? Jeg påstår jo ikke at det er en gammel gråskægget herre der står for arrangementet, vel?

Det kan være det er en sproglig uoverensstemmelse, hvor skabelse efter min forståelse indikerer en vilje eller intention, dvs. en skabende kraft kommer meget tæt på noget guddommeligt. Hvis det ikke var det du mente, er der rent fysisk ikke noget i vejen med en skabende kraft - rent bortset fra at den ikke er særlig godt defineret.

Når jeg ellers anvender andre indfaldsvinkler til kosmologiske problemstillinger er det fordi jeg anser mange "gældende hypoteser" for være kosmologisk ugyldige og i mange tilfælde direkte selvmodsigende.

Nu nævnte du selv i første indlæg det at universets udvidelse får galakser til at fjerne sig fra hinanden, men nogle støder alligevel sammen. Er det en af de "selvmodsigelser" du tænker på?
Der er ingen der påstår at vi har forstået hele universet endnu, men vi bliver ved med at udvide vores viden og hele tiden verificere med det der foregår i universet.
Når du taler om andre indfaldsvinkler, går jeg ud fra at du mener andre end den videnskabelige. Men de resultater og konklusioner vi har i dag er kommet af en meget lang række observationer af universet. Hvilken sandhedsværdi ligger der i at afvise disse? Virkeligheden skal vel ikke vige for overbevisninger.


01. jul 2010 kl 11:26

Carsten Rind

Re: Re: Kollisioner

Meget få. Galakser og deres indeholdte stjenrner er ikke forkert at sammenligne med atomer og disses omgivende elektronsky. Det meste er tomt rum. Resultatet af 'kollisionen' af galakserne vil være at en del af stjernerne slynges bort fra galaksen, samt at en del af de indeholdte stjerners planetsystemer ligeledes 'flås fra hinanden'.

Her er en youtube video til at illustrere: http://www.youtube.com/watch?v...ote>
Dette er en god video af Mælkevejen og den næsten dobbelt så store Andromeda galakse, der meget fint viser hvordan Mælkevejen vil blive en del af denne nabo galakse.

Er der nogen der ved/kender til hastigheden Mælkevejen har mod Andromeda og omvendt?


01. jul 2010 kl 11:50

Carsten Rind

Re: Re: Re: Kollisioner

Ups jeg fik ikke det hele med ovenfor her men det er kun min kommentar fra:
Dette er en god video af Mælkevejen og den næsten dobbelt så store Andromeda galakse, der meget fint viser hvordan Mælkevejen vil blive en del af denne nabo galakse.

Er der nogen der ved/kender til hastigheden Mælkevejen har mod Andromeda og omvendt?


01. jul 2010 kl 16:36

Carsten Rind

Re: Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Bernt,
Jeg er bange for at du med din holdning til menneskets spirituelle evner, er nødt til at fortsætte med at indhente din viden fra andre der heller ikke kan hente viden fra de naturlige kilder.

Venligst
Ivar Nielsen

Hej Ivar
Det er tydeligt at du har et religiøs forhold til universet og det er også ok men andre her har det videnskabelige og de to ting er ikke forenelige. Du stiller ikke spørgsmål ved universet og ser ikke de spørgsmål vi andre ser. Du ved/har en samlet pakke for hvordan det hele hænger sammen men det er på et religiøst grundlag og derfor kan vi jo ikke blive enige. Du burde hellere gå den anden vej og vise hvilken religiøs baggrund den ligger bag din teori om universet, så vil det blive mere korrekt og indlysende for alle.

Mvh
Carsten


01. jul 2010 kl 16:44

Ivar Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

Hej Carsten,

Nej det er IKKE tydeligt at jeg har et specifikt religiøst forhold til Universet! Jeg kan anvende både naturvidenskabelige såvel som religiøse/mytologiske termer.

- Jeg har en dyb beundring for de forskellige forhold som gør at ting og sager bliver skabt i Universet.

- Og så har jeg en dyb beundring for de menneskelige og spirituelle kvaliteter der gør det muligt at sanse sig selv som en del af Universet og som derved fortæller hvorledes de skabende energier og bevægelser foregår i dette Univers.

En sådan spirituel/intuitiv funktion er indbygget i alle mennesker, så det er dybest set ikke nødvendigt hverken at læse sig til noget som helst eller at høre andre fortælle om noget som helst.


01. jul 2010 kl 17:41

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Logik for perlehøns?

En sådan spirituel/intuitiv funktion er indbygget i alle mennesker, så det er dybest set ikke nødvendigt hverken at læse sig til noget som helst eller at høre andre fortælle om noget som helst.

...og det værste er at du mener det. I stedet for at lave fysiske eksperimenter der kan afsløre noget skal vi altså bare blive naturfilosof som dig, så kommer den store "myte" og fortæller ganske automatisk hvordan universet er sat sammen. Ja det vidste jeg ikke Ivar, må kraften være med dig...


27. okt 2010 kl 12:48

avatar

Stig Johansen

Re: Logik for perlehøns?

I min optik burde det hedde: Forståelsen af galaksers livscyklus er essentiel for forståelsen af stjernedannelser, idet der findes nogle galakser som er i en indadvendt/sammentrækkende fase og nogle i en udadvendt/spredende fase hvor stjernerne dannes og spredes ud fra galaksernes centrum.

Lidt sent, men hvis du er interesseret i en mere logisk forklaring, så har jeg ævlet lidt om super/hypernovaer/galaxer her:
http://ing.dk/debat/122127
Det er lidt kortfattet, men understøtter præcis en 'livscyklus', hvor galaxer fødes, og senere absorberes.

Hvad der sker når galaxerne kollapser er uvist, men det er vel ikke utænkeligt at disse enorme masser (10^12 solmasser)+energi måske kunne resultere i en ny cyklus.


27. okt 2010 kl 16:04

Ivar Nielsen

Re: Logik for perlehøns?

Hej Stig, og tak for responsen.

- Først skal jeg anføre at jeg ikke er nogen ørn til matematik. Dernæst har jeg en meget alternativ forståelse af begrebet "tyngdekraft" som nok ikke passer dig. Men derudover kan jeg også se nogle fælles forklaringsmodeller.

- Jeg har kigget lidt på indholdet af din link på http://ing.dk/debat/122127

- Det første som falder mig i øjnene er denne sætning: "Først skal vi abstrahere fra, at fusionsprocesser foregår stepvis og i (statiske) lag, da der er tale om plasma under højt tryk og høje temperaturer, krydret med rotation m.v."

Heraf fokuserer jeg på dette " . . .da der er tale om plasma under højt tryk og høje temperaturer, krydret med rotation m.v."

- Her mener jeg netop at man skal have fokus på rotationen først og fremmest ved en dannelse af en galakse. Der er, som du rigtignok anfører, tale om plasmadannelse og ophedning af stoffer med meget høje temperaturer - men "trykket" kommer efter min mening IKKE via "tyngdekraft", men via selve gassernes og stoffernes rotation der er et resultat af en elektrificering af gasserne og stofferne hvorved der dannes både elektromagnetiske og termodynamiske hvirvler i en aktuel molekylær prægalaktisk sky af gasser og stoffer.

Disse elektromagnetiske og termiske hvirvler fungerer sorterende/sammentrækkende/samlende på gasserne og stofferne i den prægalaktiske sky, og når gasserne og stofferne opnår en specifik mættethed, slynges større sfærer af gas og stoffer vinkelret ud fra rotationsplanet. Disse større udslyngede sfærer af gasser bliver til alle slags stjerner og de større sfærer af stoffer bliver planeter/måner o.a. af allehånde slags.

- Opsummerer vi forløbet i denne beskrivelse får vi: Først en samling af gasser og stoffer og derefter en udspredning i større sfærer når en specifik mæthed/tyngde opnås.

"Tyngdekraften"/samlingen i en prægalaktisk sky er kun en elektromagnetisk og termodynamisk samlende hvirveleffekt og "Antityngdekraften" er bare en opnået mættethed af større sfærer af gasser og stoffer som bliver slynget ud fra galaksens hvirvlende centrum via en simpel centrifugalkraft.

- I vores galakse dannes der stadig stjerner i Mælkevejens centrum - der jo ellers skulle virke som et "sort hul" som skulle opsluge alt.

- Efter min mening så hænger min forklaring meget fint sammen - men andre kloge hoveder vil nok afvise den fordi den ikke er kompliceret nok . . .

Venligst Ivar


29. okt 2010 kl 12:14

avatar

Stig Johansen

Re: Logik for perlehøns?

- I vores galakse dannes der stadig stjerner i Mælkevejens centrum - der jo ellers skulle virke som et "sort hul" som skulle opsluge alt

Jo, men snakker vi ikke livscyklus?

Antag, at man detonerer 'et eller andet' i det ydre rum.

Der er 2 udfsaldsrum:
1) detonationen er så kraftig, at alt materie 'forsvinder' (undslippelseshastighed).
2) materialet opnår ikke undslippelseshastigheden, og vil bremses op, for til sidst at 'falde sammen' i et fælles tyngdepunkt.
3) Meget lidt sandsynligt, men der eksisterer også det udfaldsrum, hvor materialet præcist indgår en 'hviletilstand'.


Antager man 2), er der forskellige stadier af galaxer:
1) Ekspanderende galaxe.
Her observerer vi en ekspanderende galaxe, som endnu ikke har opnået 'break even', hvor 'massen' begynder at trække sig sammen om det fælles tyngdepunkt.
(I denne kategori falder Mælkevejen, hvor vi iagttager nydannelse af stjerner).

2) 'Kollapsende' galaxer.
Disse er så gamle, så den gensidige tyngdekraft 'suger' stjernerne ind i det fælles tyngdepunkt.
(I disse galaxer iagttager vi 'opslugen' af stjerner).

Der er ikke tale om mystiske fænomener, blot forskellige stadier af evolutionen.

men andre kloge hoveder vil nok afvise den fordi den ikke er kompliceret nok

Jeg giver dig fuldstændig ret i denne udtalelse.

"Hvorfor gøre det nemt, når det kan være kompliceret"?

Simple og forklarlige teorier er bandlyst, hvorimod komplicerede, uforklarlige, mulitdimensionelle teorier er 'in'.


29. okt 2010 kl 13:02

Ivar Nielsen

Re: Logik for perlehøns?

Hej Stig,

Tak for responsen.

Jo, vi snakker livscyklus - vi er også enige i de kosmologiske bevægelser i galakserne - men vi bruger bare forskellige ord/koncepter for bevægelserne.

- Du anvender det accepterede begreb om "tyngdekraft", hvor jeg forklarer de samme bevægelser således som også anført herover:

"Tyngdekraften"/samlingen i en prægalaktisk sky er kun en elektromagnetisk og termodynamisk samlende hvirveleffekt og "Antityngdekraften" er bare en opnået mættethed af større sfærer af gasser og stoffer som bliver slynget ud fra galaksens hvirvlende centrum via en simpel centrifugalkraft.

- Jeg accepterer ikke det ellers anerkendte "tyngdebegreb" men anvender elektriske/elektromagnetiske/termodynamiske/centripetalkraft/centrifugalkraft-begreber til at beskrive en sammentrækning såvel som den efterfølgende årsag til udvidelse når de større sfærer af gasser og stoffer blive for tunge til at blive i det roterende center i en galakse.

Om "ekspanderende og kollapsende galakser": Her vil jeg dog mene, ifølge min forklaringsmodel, at en galakse hvor bevægelserne går ind mod centeret ikke er gammel, men der snarere et tale om en ung/blivende galakse hvor gasserne og stofferne i en prægalaktisk molekylær sky er på vej til at blive samlet i midten via de elektriske/elektromagnetiske/termodynamiske bevægelser.

- Igen er det altså forståelsen af "tyngdebegrebet" som spiller ind på vores forklaringsmodeller.

Venligst Ivar


29. okt 2010 kl 13:31

Tommy Damskov

electric universe

Ivar, du taler rigtig meget om at elektriske kræfter kan erstatte de tyngdekræfterne i kosmologisk sammenhæng. Det læner sig stærkt op af den alternative kosmologiske gren som løst kaldes Electric Universe.

Problemet er, at Electric Universe hypotesen på ingen måde kan bakkes op af observationer. Hvis universet var drevet af så titaniske forskelle i elektrisk potentiale som er nødvendigt for at påvirke genstande over lysår, ville man uden problemer kunne observere et hav af afledte effekter - og ingen af disse kan vi se nogen steder.

Og det fjerner ikke det største konceptuelle problem, nemlig hvorfor der overhovedet skulle være dannet de elektriske potentialer? Idéen er jo, at potentialerne med tiden udveksles så der opnås elektrisk ligevægt.

Electric Universe teorierne er talrige gange blevet metodisk gennemgået og afvist - søg evt. på "Electric Universe debunked" på Google, hvis I ønsker at gå lidt mere i dybden.

Derudover flirter du også med cyklisk/steady state idéer, som heller ikke er bakket op af vores naturvidenskabelige forståelse af universet. F.eks. har steady state utroligt svært ved at forklare, hvorfor forholdet mellem grundstofferne i universet er som den er, eftersom fusionen i stjernerne med tiden burde omdanne brint til tungere grundstoffer.

Selvom det er bestemt er interessant og lærerigt at "ryste posen" og filosofere over hvordan universet kunne hænge sammen, så er det altså vigtigt engang i mellem at vende tilbage til virkeligheden, hvor tusindvis af fysikere, astronomer og matematikere gennem årtusinder har dannet den grundlæggende opfattelse af universet som vi har. Og af samme årsag er det en smule forstemmende at se, at I med jeres lommefilosofiske hjemmeteorier og manglende evne til at forsvare jeres ideer fuldstændig afsporer de naturvidenskabelige tråde her på Ing.dk.

Det ville med andre ord tjene til jeres ære, hvis I turde lade jeres ideer møde den videnskabelige metode, her på Ing.


29. okt 2010 kl 22:18

Ivar Nielsen

Re: electric universe

Tommy Damskov,

Jeg googlede ""Electric Universe debunked" og fandt som det først link dette:

http://www.thescienceforum.com...7406

Hvor der bl.a. skrives:

"I'm not sure exactly how one could 'debunk' the electric universe theory, at least not in its entirety. We know that a good deal of the processes that go on in the universe are attributable, if not entirely then at least in part, to electromagnetism. To debunk the electric universe would essentially be saying that electricity is pseudoscience. The extent to which electromagnetism has an active role versus other processes like nuclear fusion/fission et al could be the topic of debate".

- Det ville da også være forstemmende hvis nogen her på ing.dk ville påstå at elektricitet/elektromagnetisme ikke spille nogen rolle i Universet, ikke sandt?

Men det vil du måske påstå?

Venligst Ivar


01. nov 2010 kl 09:04

avatar

Stig Johansen

Re: Logik for perlehøns?

Om "ekspanderende og kollapsende galakser": Her vil jeg dog mene, ifølge min forklaringsmodel, at en galakse hvor bevægelserne går ind mod centeret ikke er gammel, men der snarere et tale om en ung/blivende galakse hvor gasserne og stofferne i en prægalaktisk molekylær sky er på vej til at blive samlet i midten via de elektriske/elektromagnetiske/termodynamiske bevægelser.

Vi behøver ikke at være enige, og i virkeligheden handler det måske om udgangspunktet for dannelse af galaxer.

I min 'model', bliver galaxer dannet ud fra en 'hypernova', og efterlader det her 'sorte hul', som også er et fælles massecentrum, udover den fælles tyngdekraft.

Igen er det altså forståelsen af "tyngdebegrebet" som spiller ind på vores forklaringsmodeller.

Jeg vil tro, at du får grumme svært ved at se bort fra 'tyngdekraften', og kun forholde sig til de elektromagnetiske kræfter.

'Lys' bliver afbøjet af tyngdefelter, men ikke af elektromagnetiske kræfter.
Elektromagnetiske kræfter er upåvirket at tyngdekraft.

Den eneste logiske konklusion må være, at disse kræfter er uafhængige.


01. nov 2010 kl 09:07

avatar

Stig Johansen

Re: electric universe

- Det ville da også være forstemmende hvis nogen her på ing.dk ville påstå at elektricitet/elektromagnetisme ikke spille nogen rolle i Universet, ikke sandt?

Nu er det Tommy du spørger, men lidt input.
Man kan ikke påstå at de elektromagnetiske kræfter ikke spiller en rolle, men jeg vil heller ikke mene, at 'tyngdekraften' _ikke_ spiller en rolle.

Den elektriske/magnetiske/tyngde-kraften lever i en smuk symbiose.


01. nov 2010 kl 09:34

Tommy Damskov

Re: electric universe

Ivar, problemet med at debunke Electric Universe hypoteserne er faktisk, at lige så snart man går ned i kødet på de små detaljer så findes der ikke en fælles hypotese som alle fortalerne kan blive enige om.

F.eks. mener nogen, at solen er drevet at en ekstern strøm (som en lampe!). Så er det bare ærgeligt at ingen kan forklare, hvorfor vi ikke kan måle strømmen med det utal af sonder, som vi efterhånden har sendt af sted.

Det pudsige er, at dit eget spørgsmål er så vagt, at det ikke kan modsiges: "spiller elektricitet ingen rolle?". Med din manglende respons på resten af min post, trækker du en tyk streg under min pointe. For selvfølgelig spiller elektromagnetisme en rolle, men dine vage formuleringer af termo-elektro-magneto-dynamiske kræfter i præmolekulære skyer er, undskyld mig, ikke engang en hypotese men bare lidt løs fabuleren.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.