Kondensramte boligejere må bare tørre øjnene. Og vinduerne. Det er beskeden fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST). For selv om mange boligejere har klaget over problemer med kondens på spritnye vinduer, så har styrelsen sat antikondenskravet i det kommende bygningsreglement markant lavere, end landets fremmeste vinduesekspert anbefaler.

I 2008 betalte EBST professor Svend Svendsen fra DTU Byg for at komme med et forslag til, hvilke krav man kunne stille til vinduer i de kommende ti år. Professoren anbefalede blandt andet, at man indførte en såkaldt kondensmodstandsfaktor i det nye bygningsreglement, som skal vedtages i år.

Professorens anbefaling var, at kondensmodstandsfaktoren - defineret som den laveste overfladetemperatur på vinduets inderside ved en indetemperatur på 20 grader og en udetemperatur på 0 grader - ikke må komme under 12 grader.

Men i det kommende bygningsreglement, som for øjeblikket er ved at blive revideret, har EBST sat grænsen til 9,3 grader for vinduer, der bruges ved renovering – og der er ingen grænse for vinduer til nybyggeri. Det er kun marginalt højere end brancheforeningen Vinduesindustrien eksisterende grænse på 8,5 grader.

»Jo lavere, man sætter grænsen, jo større er risikoen for, at der kommer kondens. Det undrer mig, at man foreslår en så lav temperaturgrænse,« siger Svend Svendsen i dag.

Tager ikke hensyn til intern konvektion
I praksis betyder den nye grænse på 9,3 grader, at der ved en inde/ude-temperatur på 20/0 vil dannes dug/kondens ved en relativ luftfugtighed på 50 procent – hvor man ved 8,5 graders-grænsen allerede nåede dugpunktstemperaturen ved 48 procents relativ luftfugtighed. Hvis styrelsen havde fulgt DTU's anbefaling og sat grænsen til 12 grader, vil den relative luftfugtighed kunne komme op på 60 procent, før dugpunktstemperaturen blev nået.

»Problemet med at sætte kondensmodstandsfaktoren til 9,3 grader er, at beregningsmetoden ikke tager hensyn til intern konvektion, der betyder, at den nederste afstandsliste bliver koldere end resten af vinduet. Så temperaturen bliver lokalt endnu lavere end beregnet,« advarer Svend Svendsen.

Så selv om vinduet i beregningerne ser ud til at kunne klare en relativ luftfugtighed på 50 procent, kan der i virkelighedens verden komme kondens ved lavere luftfugtighed. Og beregningsmetoden tager heller ikke hensyn til, at den relative luftfugtighed nær ruden kan blive en del højere end den relative luftfugtighed i resten af rummet, hvis man eksempelvis trækker gardiner for.

Og det er langtfra urealistisk, at den relative luftfugtighed kommer over 50 procent om vinteren, fortæller seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Man kan ikke regne med, at den relative luftfugtighed altid vil være nede omkring 50 procent. Det kan være, at man kan nå det niveau i moderne boliger med mekanisk indblæsning, udsugning og varmegenindvinding, men vi anbefaler, at man dimensionerer efter højere fugtniveauer.«

De fleste vinduer kan klare skappere krav
I SBi's anvisning om fugt i bygninger, som Eva B. Møller er medforfatter til, anbefaler forskerne, at ingeniører skal regne med, at den relative luftfugtighed i etageboliger kan ligge omkring 59 procent og i enfamiliehuse omkring 49 procent i vintermånederne, hvor udetemperaturen er lav nok til, at der kan dannes kondens.

Erhvervs- og Byggestyrelsens beslutning om at sætte kondensmodstandsfaktoren så lavt bliver ifølge Svend Svendsen endnu mere uforståelig af, at de fleste vinduer ifølge ham kan overholde kondensmodstandsfaktoren på 12 grader.

»I dag har næsten alle vinduer varme kantkonstruktioner. Dette giver kondensmodstandsfaktorer over 60 procent, svarende til 12 grader ved 0 grader ude og 20 grader inde.«

Det er direktøren for brancheforeningen, Johny H. Jensen, dog ikke enig i.

»Der er en del vinduer, også traditionelle trævinduer, som ikke kan overholde en 12 graders grænse. For mange producenter, vil det kræve en del produktudvikling at nå dertil,« siger han.

Eksempelvis har Velfacs nyeste vinduer med termisk brudt rammeprofil, 200i og 400i en randzonetemperatur henholdsvis 9,5 og 10,1 grader. Ifølge Velfac forbedrede den termisk brudte rammeprofil randzonetemperaturen med 40 procent i forhold til de tidligere modeller.

Regeringen havde lovet at stoppe kondensproblemer
Beslutningen om at sætte kondensmodstandsfaktoren lavere end DTU’s anbefalinger har fået flere organisationer til at fare i blækhuset. Særligt fordi regeringen sidste år lovede, at den ville sætte en stopper for vinduer, der kunne give kondensproblemer.

I sin ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger” skrev regeringen, at den ville indføre »en ny bestemmelse til sikring mod kondens på dårligt isolerende vinduesrammer og karme…, så problemer med fx skimmelsvamp undgås.«

Og hvis det er målet er midlet alt, alt for slapt, mener flere organisationer.

»Det er yderst skuffende. Staten kommer til at cementere en ordning, der ikke hjælper den almindelige forbruger tilstrækkeligt,« advarer arkitekt og energivejleder Christian Oxenvad fra den PSO-middel-finansierede rådgivning, Energitjenesten.

»Desuden er det uforståeligt, at der regnes med kun 0 grader ude, specielt med en hård, blæsende frostvinter i frisk erindring. Her bliver 9,3 til måske bare 4-5 graders overfladetemperatur. Det giver massive problemer.«

Kondensproblemer skal undersøges
I sit høringssvar oplister Energitjenesten en lang række grunde til, at 9,3 grader er for uambitiøst. Det samme skriver Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening i deres fælles høringssvar.

»Det (9,3 grader, red.) kan stort set klares af samtlige vinduer. I tyske vinduer, som er certificeret til PassivHaus-standard, ligger den minimale temperatur på indersiden typisk på 14-15 grader - endda regnet ved en udetemperatur på minus 5 grader og en indetemperatur på 20 grader. Vi foreslår derfor, at minimumstemperaturen justeres til f.eks. 12 grader med lovning på, at dette krav vil blive skærpet af indeklimamæssige hensyn. Et lignende krav bør selvfølgelig også stilles til vinduer i nye bygninger.«

Men det vil Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke være med til.

»Vi har skullet søge og finde et niveau, der passer, så bygningsreglementet kommer ud og dækker gennemprøvede løsninger, som produceres i dag og ikke nødvendigvis bare et enkelt eller to fabrikater, der er fremtidens vinduer,« siger civilingeniør Ejner Jerking fra EBST.

Men var regeringens hensigt med kondensmodstandskravet ikke at hjælpe forbrugerne, som kom ud for kondensproblemer i stedet for at tage hensyn til fabrikanterne?

»Kondens afhænger af mange ting. Og det er ikke sikkert, at det er smartest at løse problemet ved at sætte højere krav til vinduer. Det kan være, at der skal gøres mere ved udluftningen – og det prøver vi at gøre ved at øge kravene til nye bygninger og informere om ventilation til eksisterende bygninger. Men vi vil undersøge kondensproblemerne mere nu,« siger Ejner Jerking.

I bygningsreglementet skriver Erhvervs- og Byggestyrelsen, at den vil have lavet endnu en undersøgelse af kondensproblemerne – før styrelsen eventuelt vil stramme eller løsne kravene.

Selv om EBST ikke vil stramme kravet, så er bare det, at der bliver indført en kondensmodstandsfaktor, en fordel, mener Svend Svendsen.

»Når producenterne skal lave en beregning, der viser, at de ligger over 9,3 grader, så er det jo nemt for forbrugerne at bede om at få kondensmodstandsfaktoren oplyst. Det medfører jo ikke ekstra arbejde for producenterne, så de har ikke nogen undskyldning længere,« siger han.

Så fremover kan forbrugerne alligevel fravælge de ringeste vinduer – hvis de altså ved, hvad de skal spørge om.