Kvindelige direktører er en sjældenhed i danske virksomheder - ikke mindst i de ingeniørtunge af slagsen. Men Rambølls miljødivision er en undtagelse. Her kunne andelen af mandlige og kvindelige ledere næsten ikke være mere ligelig.

Direktørposten deles af Hanne Christensen og Thorkild Feldthusen Jensen, og på de 14 poster som afdelingsleder sidder seks kvinder og otte mænd, der leder de cirka 250 medarbejdere, hvoraf 40 procent er kvinder.

Men spiller det i virkeligheden nogen rolle, om det er en mand eller kvinde, der leder? Har mænd og kvinder forskellig ledelsesstil, eller er det snarere personligheden, der afgør, hvordan du leder andre?

Vi har sat de to direktører og to af deres afdelingsledere, Lars Mortensen og Annette Raben, stævne i et mødelokale på virksomheden for at tale om kønnets betydning for den måde, man udfylder sin lederrolle på.

Inden interviewet går i gang, skal de fire briefes om rammerne og de spørgsmål, de skal tale om. Imens noterer Hanne Christensen og Annette Raben flittigt, hvorimod Lars Mortensen og Thorkild Feldthusen Jensen sidder tilbagelænet og lytter.

»Jeg kan i hvert fald se, at de kvindelige ledere er bedre til at tage noter,« lyder det tørt fra sidstnævnte.

Så er den muntre tone slået an.

Kvindekvoter er ydmygende
Selv om det med noterne kan være en tilfældighed, så markerer 'den lille forskel' måske en væsentlig forskel mellem de to køn: Kvindelige ledere er mere optaget af, at planlægningen og rammerne er på plads end deres mandlige kolleger.

Det rådgivende ingeniørfirma har ingen regler om kønskvotering, og det skal lige på plads, inden vi for alvor går i gang. Er der én ting, de to kvindelige ledere er klare i mælet om, så er det holdningen til særlige kvindekvoter. Kvindelige ledere sidder på posten i kraft af deres faglighed. Punktum. Ikke af nogen som helst anden grund, understreger de begge, og Annette Raben uddyber:

»Det ville være totalt ydmygende, hvis der var kvindekvoter. Vi vil vælges, fordi vi kan vores ting. Vi vil ikke være pyntefigurer.«

Automatsvaret er nej
Kan man så overhovedet tale om en særlig kvindelig og en særlig mandlig lederstil? Automatsvaret hele raden rundt er et 'nej' - dog med visse forbehold:

Annette R: »Jeg tror mere, det handler om personlige egenskaber, og hvilken vinkel man ser verden fra. Det er svært at skelne mellem, hvad der er personlige egenskaber, og hvad der er køn, men måske er mandlige ledere mere konkurrencemindede.«

Hanne C: »Ja, og de er også mere ærekære. De har ikke lyst til at tale om det, der ikke går så godt. Kvinder er knap så ærekære og mere realistiske. Vi accepterer, at man nogle gange må gå en omvej for at opnå det, man gerne vil - bare vi kan se vejen.«

Lars M: »Jeg kigger på persontyper og tror, der er samme persontyper blandt mænd og kvinder, for eksempel 'igangsættere' eller 'afsluttere'. Det har ikke noget med kønnet at gøre.«

Kvinder planlægger i detaljer
Hanne C: »Mandlige ledere fokuserer nok mere på faglighed, mens kvinder fokuserer mere på personer og helheder. På den måde giver det mere ledelsesmæssig diversitet, at vi er fifty-fifty mandlige og kvindelige ledere. Der er dog lighedstræk, for både mænd og kvinder skal kunne uddelegere og være empatiske for at være ledere her.«

Lars M: »Jeg oplever det i hvert fald som en fordel, at kvinder planlægger for eksempel et kundebesøg grundigt og i god tid, hvor jeg hellere vil improvisere, når vi er til mødet og kan fornemme stemningen.«

Thorkild F: »Der er en vis sandhed i det, du observerer, for kvindelige ledere er gode og systematiske. De er mere organiserede end mændene.«

Hanne C: »Ja, det oplever vi i hvert fald i vores samarbejde. Jeg vil have styr på tingene og planlægge hele processen, når vi omorganiserer, mens Thorkild bare vil i gang og så tager problemerne, når de opstår.«

Annette R: »Ja. Som kvindelige ledere ser vi alle vejbumpene på forhånd, mens mændene siger: 'Nå, der var et bump' - det må vi lige klare.«

Lars M: »Ja, og nogle af de bump, I forestiller jer, er der slet ikke.«

Forskellige forventninger
Spiller kønnet så alligevel en rolle for den måde, I leder på?

Hanne C: »Her i butikken går medarbejderne nok mere til de kvindelige ledere, når det er personlige ting, for eksempel hvis de har en syg far. Da jeg var afdelingsleder, kom folk til mig med den slags i stedet for at snakke med deres egen afdelingsleder - sandsynligvis fordi jeg er kvinde.«

Lars M: »Jeg tror, at ledelsesstilen kan være den samme for en mand og en kvinde, men medarbejderne møder dig med andre forventninger afhængigt af dit køn.«

Annette R: »Jeg oplever, at medarbejdere møder mig forskelligt, afhængigt af om de er mænd eller kvinder. Kvinderne har større forventning til, at jeg tager hensyn til deres privatliv, mens mændene forventer, at jeg har øje på deres faglighed og resultater. Hvad mødes du med, Lars?«

Lars M: »At det som mandlig lederer mere legalt at glemme fødselsdage, og at det er nemmere at overraske positivt, hvis du er interesseret i folks privatliv.«

Thorkild F: »Og kan huske, hvad deres børn hedder.«

Så ruller latteren igen.

Mænd er mere risikovillige
Og måske når vi også frem til en slags forklaring på, hvorfor det var de to kvindelige ledere, der tog noter. Fra sit hverv som censor på en række ingeniøruddannelser har Lars Mortensen nemlig bemærket en markant forskel på de kvindelige og mandlige ingeniørkandidater. En forskel, han formoder, de bærer med sig ud i arbejdslivet og ind på chefkontoret:

»De mandlige studerende har en større tendens til at hæve overliggeren på deres opgaver. Mens pigerne vil op på niveau - og som regel altid har lavet en pæn opgave - så vil drengene ti procent over niveau med de opgaver, de laver. Det betyder, at de ind imellem laver nogle helt fantastiske opgaver, men også, at de indimellem falder helt ved siden af. De er simpelthen mere risikovillige.«

Hanne C: »Det tror jeg, du har ret i - og det slår også igennem på ledelse. Kvindelige ledere er nok meget fokuseret på at have styr på tingene ogsætte sig realistiske mål, mens mandlige ledere gerne taler om langsigtede strategier.«

Annette R: »Kvinder vil være på sikker grund - og når de så er det, er de parat til at knokle opad. Dér vover mænd mere at hoppe højt.«

Lars M: »Det er jo også dér, man kan opnå det fantastiske.«

Måske er det derfor, de kvindelige ledere sørgede for at notere ned, hvad journalisten kunne finde på at spørge om. På den måde fik de ruteplanen på plads, mens de to mandlige ledere lyttede efter de overordnede linjer - og tog spørgsmålene, som de kom.

Handler det om køn eller personlighed? Døm selv.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.